Den Fynske Landsby – Hulegården

Hulegården – Den Fynske Landsby

Der er to grunde til dette indlæg.  Et 75-års jubilæum og mine egne rødder……

Den Fynske Landsby – intro

Den Fynske Landsby rummede 1800-tallets samfund med de mange forandringer specielt indenfor politik, teknologi og videnskab. Det kunne i en fortid mærkes af helt almindelige danskere. På landet, hvor landboerne tilpassede sig samfundsændringerne og de nye tider, var det måske især mærkbart.

Ligesom der i vores informationstidsalder findes mange – især af den ældre generation – der trodser fremskridtet, gjaldt det samme også for 1800-tallet. Den væsentligste forskel var vel, at de mange valgmuligheder, som nutiden byder på, ikke eksisterede dengang. Livet var enklere. Og museets bygningsmæssige samling af gårde, smedje, teglværk og fængsel og ikke mindst skole understregede dette.

Der findes interessante genstande, der fornemmer aspekter af 1800-tallets bondesamfund. Museets “frilands-agtige” omgivelser genererer både historiske indtryk  og er faktisk også egnet til frisk-luft-gåture, ja selv til interessante og fortrolige samtaler danner arealet i det seværdige museum et glimrende bagtæppe.

Som kulturinstitutionen så rigtigt skriver på sin hjemmeside:

“Hos os er fortiden nærværende, og der er oplevelser for alle. Her er plads til nysgerrighed og leg, her møder du faglighed og engagement, og her er mulighed for at være midt i historien. – I Den Fynske Landsby er du ude på landet, midt i byen.”

##########

Jeg har besøgt stedet en del gange, enten af rekreative årsager eller “møde-årsags-grunde”.  Og så er vi ved det specifikke.

tabel, hvid, drikke, belysning, champagne, jubilæum, hotelværelse, chokolade jordbær

Vi starter med jubilæet, hvor museet har ordet med sin velkomst:

“1946-2121

Jubilæum i Den Fynske Landsby

Mig og min landsby!

Hele vinteren har vi arbejdet på at indsamle jeres – vores gæsters – minder fra mange besøg i Den Fynske Landsby de sidste 75 år. Når vi når sæsonens åbningsdag er alle disse minder blevet til udstillingen ”Mig og min landsby”, som kan opleves i Landsbyens besøgscenter.

Her kan du dykke ned i vores mange gæsters oplevelse fra deres museumsbesøg, se gamle film og tv-klip fra museets historie og skrive eller tegne en hilsen til museet. Du kan være med til at skabe nye minder ved at uploade billeder til Instagram, med hastagget #denfynskelandsby.

Der er sat en masse andre arrangementer i søen, sommeraftenåbninger, opera i Landsbyen, folkemusik og meget mere. Følg med i vores kalender her på websitet, når vi offentliggør jubilæumsårets mange arrangementer.”

#########

Den anden årsag til dette indlæg er personligt, nemlig en af gårdene i landsbyen:

Hulegården

og endelig blogejeren på “inspektion”

Historik – i essens

Hulegården var beliggende på Bakkevej 1 lige uden for Marstal på østsiden af Ærø. Der ligger forøvrigt stadig en ny mindre udgave på samme adresse. Men den gamle Hulegården blev i 1948 flyttet til Den Fynske Landsby som bevaringsværdig og eksempel på fynsk landbokultur.

I generationer havde gården tilhørt en ærøsk familie med efternavnet Christensen.  Året 1872 blev skelsættende, eftersom den ældste søn – Chresten Christensen (C.C.) – i en alder af 20 år “flygtede fra landbruget” til Hovedstaden. Han uddannede sig som lærer og blev senere en meget markant (=barsk) skoleinspektør på den daværende Københavns største kommuneskole – Frederikssundsvejens skole.

Han fik sammen med sin sydsjællandsk fødte langt mildere hustru tre sønner; ingen af sønnerne besad deres fars autoritære væsen, men dog hans begavelse og ambitioner. C.C. formidlede, at sønnerne fik det (beskytttede) efternavn Hulegaard efter fødegården. Det blev til (postmester) Karl Hulegaard, (overretssagfører) Axel Hulegaard, begge bosat i København samt (overpostinspektør) Gustav  Hulegaard, bosat i Aalborg.  Førstnævnte Karl Hulegaards datter (Esther) var min moder.

 

Links:

https://denfynskelandsby.dk/dk/event/jubilaeumsaften-i-den-fynske-landsby/

https://arkiv.dk/vis/1231820

Det historiske atlas:

https://historiskatlas.dk/@55.3647750,10.3838760,16z

 

 

 

DEL SIDEN

10 kommentarer til “Den Fynske Landsby – Hulegården”

  1. Sikke nogle smukke billeder  og er dejligt billede af Hulegaard ved Hulegården. Det var spændende at læse, at din slægt stammer derfra. Hulegården skal vel egentlig staves med aa? Jeg holder  meget af den slags steder – ved København har vi Frilandsmuseet, men jeg må bestemt opleve Den fynske Landsby. 

    1. @Madame: Dobbelt a og å har sin egen historik, som vi begge kender. Ved listning på bloggen dette forår af såvel Den Fynske Landsby samt diverse mere eller mindre kendte have- og parkområder på Fyn er der linet op til et velkomponeret Fyns-besøg, når Jerner-parrets kalender og generelle motivation tilsiger dette.

  2. Jeg har ikke besøgt landsbyen, men det lyder som et fremsynet projekt, ganske som de andre frilandsmuseer hvor man kan se og fornemme, hvordan livet var for ikke så længe siden. Arbejdermuseet i København er en interessant, urban pendent.
    Det er da også sjovt, at du sådan kan føre dit navn tilbage til en fysisk lokalitet. Min hustru har mellemnavnet “Kronborg,” men hvor det kommer fra fortoner sig i det uvisse.

    1. @Eric: Jovist, Arbejdermuseet er også besøgt og virker lidt indeklemt, ganske som det urbane nære område. Min skole (Det Kgl. Vajsenhus) lå/ligger i nabolaget, så det er velkendt. – Jeg elsker Kronborg. Har været der et utal af gange, men mærkeligt, at din hustrus mellemnavn ikke kan “klassificeres”.

  3. Du er heldig at have slægtsgården på museum. Jeg må nøjes med at have ”min” gamle lejlighed i Admiralgade i København på arkiv på Nationalmuseet. Din slægtshistorie om gården er meget typisk. Mange familier har i dag et familienavn, som stammer fra en gård – eller by, hvor slægten har boet i tidligere tider. At gården i dit tilfælde findes endnu er jo helt fantastisk. Med dine forslag i sidste uges blog, så kræver det nu et par dages ophold i Odense, for at se det hele, eller to eller tre dages pendling med det nye rejsepas

    1. @Per Jan: Odenses beliggenhed sådan cirka midt i DK går det overkommeligt at nå, enten fra Hovedstaden eller Jylland. Med din vognpark kunne du nok nå de meste på samme dag. 😉

      Og ja – den professionelle slægtsforsker Per Jan Andersen – har ret: Mange familier har i dag et familienavn, der stammer fra en gård eller by etc. – 😉

  4. Jeg vil foreslå Eric’s hustru at antage at hendes flotte mellemnavn kommer fra Helsingør og skyldes at der var mange der havde samme -sen navn og da hende forfædre arbejdede på Kronborg eller i nærheden, så blev de tildelt mellemnavnet “Kronborg” – lidt ligesom “Hansen fra Møllen” blev til Møller. (Det kan også være fordi en forfader syntes det lød godt!)
    Jeg har derimod undret mig lidt over at der er mange, der hedder Falk (eller Falck, Falch – måske også Falq?) og Høg, Due, Ørn (Ørn-Børstrøm-Hansen) Maage-Rasmussen, men ikke Spurv!
    Nå til Hulegården: Den er smuk. Jeg må over og se den. Jeg har lige fået en invitation til Åårhus (ohja det var en kommentar til Aa og Å) og tror på at jeg kan komme mere rundt.
    Mon Karl Hulegaards datter tog navnet med sig og delte det med sin mand? Eller …

    1. @DAX: Spurv synes undgået – ganske rigtigt. 😉 – Og min moder Esther tog sit efternavn med sig alle sine 94 år.

    1. @DAX: Jeg er sikker på, at hun “posthumt” er enig med dig. Hun var medlem af Dansk Kvindesamfund og i den generation en meget bevidst dame. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

67 − 59 =