Lad det være understreget med det samme. Det er ikke Danmarks statsoverhoved, der her causeres om. Derimod fokuseres på hendes mor, i maritim skikkelse af den tidligere mangeårige hæderkronede danske jernbanefærge, Dronning Ingrid, der for længst har skiftet maritimt indhold og farve.
Dronning Ingrid (1951-1982)
Ikke bare færgekendere/-elskere, men faktisk også mange andre danskere vil nikke genkendende til færgen Dronning Ingrid, dog er det noget generationsbestemt. Det er nemlig således, at der har eksisteret to jernbanefærger i regi DSB. Årsagerne til genkendelsen skyldes det logistiske, nemlig at talrige danskere har krydset Storebælt gennem tiderne, altså (også) medens der var færgeoverfart.
Den første M/F Dronning Ingrid blev afleveret i 1951 fra det hæderkronede, nu nedlagte, Helsingør Værft. Den sejlede helt frem til 1982 på Korsør-Nyborg overfarten (i udvalgte øjeblikke også på Gedser-Grossenbrode (forgængeren for Rødby-Puttgarden)). Færgens kapacitet var 110 biler, 1.500 passagerer og 30 godsvogne. Dens maritime karriere og øvrige tekniske specifikationer er uvedkommende i denne forbindelse, så afslutningsvis sluttede denne smukke gamle færge som skrot i 2016.
Dronning Ingrid (1980-1997)
Igen var det Helsingør Værft, der mestrede bygningen af en ny type “Intercitytogs-færge” i skikkelse med en langt større færgetonnage. I perioden 1980-1997 gjorde den – sammen med to søsterfærger – rigelig fyldest som ægte jernbanefærge på den – uden sammenligning – største trafikale vandvej i Danmark, nemlig Storebæltsoverfarten. 60 godsvogne og 2.280 pass. I denne sammenhæng er yderligere maritime færgespecifikationer uvæsentlige, så lad os slutte med at nævne, at den 31. maj 1997 var den sidste overfart.
Storebæltsbroen holdt sin indtog. Den “nye” Dronning Ingrid-færge blev oplagt, først i Korsør senere i Nakskov. I 1999 sker der endelig noget spændende. Den blev solgt til Royal Mercy Valletta Ltd., Malta. Her blev den omdøbt til ”Ingrid”. Den 1. april afgik den fra Nakskov til Newcastle, for at blive bygget om til hospitalsskib. Skibet blev efter en længere ombygningsproces, nu med navnet “Africa Mercy”, sat igang som hospitalsskib langs Afrikas kyst.
Og så er vi ved nutiden:
Mercy Ships
Mercy Ships fejrede for ganske nylig, at organisationen nu har hjulpet 100.000 patienter med operative indgreb på organisationens skibe gennem de sidste 40 år.
“M/F Dronning Ingrid” blev solgt til Mercy Ships i 1999 for 6,5 mio. dollar. En længere varende ombygning ændrede færgen fra en driftssikker flydende bro på Storebælt til et hospitalsskib med fem operationsstuer, en intensiv afdeling, en CT-scanner, røntgen, laboratorier, og en opvågningsafdeling med 77 senge.
“På de øverste dæk kan der indkvarteres op til 484 besætningsmedlemmer, herunder familier, par og enkeltpersoner. Skibet har 126 kahytter, en daginstitution, en skole for alle aldersgrupper inkl. high school, et bibliotek, et møntvaskeri, et lille supermarked, en restaurant, en gymnastiksal, butikker og en doneret Starbucks café. Desuden er der værksteder, mødelokaler, og lokaler med arbejdspladser for alle back-office funktioner. Der medbringes ca. 28 køretøjer (Land Rovers), samt en række containere, med reservedele og forsyninger.” (Mercy Ships citat)
Skibet “Dronning Ingrid” har siden 2007 været organisationens flagskib og er i dag det eneste tilbageværende skib i organisationen. Skibet har dog en højere kapacitet end de tre gamle, nu udfasede skibe tilsammen.
Nr. 100.000 patient
For nylig blev patient nummer 100.000 behandlet. Patienten var en blot syv måneder gammel pige, der rejste næsten 400 km. med sin mor for at blive opereret for en ganespalte ombord på Africa Mercy (tænk, kære danskere, der bekymret diskuterer nærhed til sygehuset).
Hospitalsskibet har opereret mere end 2.100 mennesker i Guinea, siden det ankom i august i fjor. Operationerne bliver udført af organisationens læger og sygeplejersker, der arbejder som frivillige.
Nutid og fremtid
I disse uger ligger Africa Mercy på værft i Las Palmas. Teknikere fra mange firmaer og lande er ombord. Sammen med Mercy Ships egne dygtige teknikere, er der fuld gang i at gøre Hospitalsskibet klar til et års tjeneste i Senegal.
I fremtiden er det værd at notere sig, at Mercy Ships får øget kapaciteten voldsomt, når et nyt hospitalsskib, der er under konstruktion, sættes i drift i 2020.
PS. For læseren, der vil vide lidt mere, henvises til https://mercyships.dk/om-os/
Interessant, at den gamle færge fik en så velgørende fremtid. Uden at bide mærke i navnet har jeg nok sejlet med Ingrid adskillige gange i 80 og 90’erne, når turen gik til/fra København. Det var et behageligt afbræk i rejsen, som jeg nok kunne savne i dag.
@Eric: Som mangeårig “færgenørd” kan jeg godt lide historien. Her er et smukt eksempel på en maritim overlevelse, ej til ophugst på den indiske strandbred Alang, men derimod ombygget til noget nyttigt. Sandheden er også, at de fleste af de gamle DSB-færger (hovedsagelig bygget på Helsingør skibsværft) var sjælden fint håndværk. Kun (færge-)værfter i Göteborg og især Turku/Åbo kunne konkurrere i kvalitet på den tid.
Det var en værdig karriere for Dronning Ingrid, der jo også selv var god.
Men en anden dansk færge endte som skrot-skib på den berømte kæmpelange strand ved Bangla Desh, Bengalske Bugt.
Hvad der er svært at forstå, synes jeg, er at Danske værfter lå så utroligt dårligt placerede, at de ikke kunne udvide sig, ikke kunne følge med tidens krav til effektiv prisbillig fremstilling. Det var trods alt gode skibe, der blev bygget både på B&W og i Nakskov osv.
Det burde ligesom DONG og tele-forbindelser være en del af et lands struktur at kunne bygge passende store skibe effektivt. Prøv at læse om hvor stor omstilling, Amerikanerne kunne opnå, da WWII en (lang) overgang handlede om hvorvidt tyske ubåde kunne sænke flere forsyningsskibe end amerikanerne kunne bygge.
@DAX: “(…)en anden dansk færge endte som skrot-skib” = Kg.Frederik IX (Danmarks smukkeste færge), også bygget på Helsingør værft. Omkring værftsudvidelser var mulighederne begrænsede, ihvertfald i Helsingør og Nakskov (mere i f.eks. Frederikshavn). Det eneste større danske værft, der holdt i mange år, var Lindø (Munkebo, Kerteminde kommune). Men da den gamle reder døde i 2012, blev det efterfølgende afviklet efter adskillige år med store tab. I nutiden fungerer Ørskov værft i Frederikshavn med sorte tal. Hertil kommer flere mindre værfter, ofte med nicheprodukter, såsom Skagen, Søby (Ærø) og f.eks. Assens. Den reelle årsag til de store danske værfters kollaps var prisniveauet. De (statsstøttede) koreanske og kinesiske værfter har længe været toneangivende på shippingmarkedet for større skibstonnager; dog kan værfter i Europa som Fincantieri – Cantieri Navali Italiani S.p.A. i Trieste, St.Nazaire i Frankrig, det tyrkiske RMK Marine samt tyske Meyer-værft (med fokus på Turku/Åbo væftet) tilsyneladende klare sig i konkurrencen. – I den helt nedskalerede grad findes det engang verdens største skibsværft – Harland and Wolff i Belfast, Nordirland, der snart lukker helt. – En mindre dansk værfts-solstrålehistorie er det tidligere Fredericia værft, der nu – som Fayard – er beliggende på den gamle Lindø værftsgrund med tilsyneladende stor succes, igen med nicheprodukter.