Corona – kontrol og konsekvens

Først en stærkt forkortet beretning fra det virkelige liv og dernæst en morale. Vi starter “hinsidan” hos vores svenske broderfolk i disse Coronavirus-tider.

Det falmede bank-håndtryk

På finanssider kunne man i uge 13/2020 blandt så meget læse, at den danske finanskvinde Birgitte Bonnesen, der sidste år blev fyret som topchef i Swedbank, nu får frataget sit gyldne håndtryk. Det sker som en konsekvens af den hvidvaskskandale, som den svenske storbank er hvirvlet ind i. Swedbank har nu offentliggjort resultaterne af den rapport, som banken selv satte i gang for at komme til bunds i sagen, som omhandler formodet hvidvask for milliarder.

Swedbanks afdelinger i de tre baltiske lande lod russiske oligarker oprette konti i bankerne og lod milliarder strømme igennem til “obskure selskaber”, selv om banken i mange tilfælde ikke vidste, hvor pengene kom fra, hvem de virkelige ejere af selskaberne var, og hvad formålet med pengeoverførslerne.

Det er præcis de forhold, som hvidvaskreglerne kræver, at bankerne har styr på. Det havde Swedbank i den grad ikke styr på. Og det var ikke bare sjusk eller inkompetence, i mange tilfælde var bankens medarbejdere fuldt ud klar over, at oplysningerne manglede, og at kunderne direkte nægtede at give dem. (Kan moral mon gradbøjes?)

Bankens tidligere ledelse – heriblandt Birgitte Bonnesen – får store hug for sin ageren, og Swedbank fratager derfor danskeren den fratrædelsesgodtgørelse, som hun skulle begynde at få udbetalt. Der bliver dog ikke rejst et erstatningskrav mod Birgitte Bonnesen, oplyser Swedbank. Det har tidligere været fremme, at Birgitte Bonnesen i forbindelse med sin afsked ville få 15 mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelse.

Det er nu sløjfet. Se det kunne en del virksomheder på Globen (vi nævner ikke lande og navne, vel?) lærer ganske meget af.

Danske perspektiver

Læseren skal spares for en opremsning af udvalgte danske banker og øvrige virksomheders udbetalinger af såkaldte “gyldne håndtryk”, eksorbitante bestyrelseshonorarer og aktionærudbytter.  Man kan mene ganske meget om både beløbsstørrelser og i sandhed også moral hos respektive modtagere. Alene den danske injurielovgivning vil afholde blogejeren fra en nærmere specifik ætsende ironisk og personrelateret historik.

Men der er et anderledes link (som det hedder i nutidssprog) til ovennævnte, nemlig det forhold, at den danske stats pengekasse nu bliver åbnet på – næsten bogstavelig talt – vid gab for efter diverse procentuelle varianter og tilpasset subventioner at “holde hånden under danske virksomheder”, hvilket i skrivende stund beløber sig til 13 hjælpepakker til ialt 286,6 mia. kr.

For præcisionens skyld: Jeg synes, det er ansvarligt og klogt, at regeringen gør alt, hvad den kan for at holde virksomhederne kørende og afbøde krisens værste konsekvenser. 1930erne vanvittige verdensomspændende økonomiske krise lærte eftertiden en del om, hvad der skal gøres og især hvad der ikke blev gjort. Den såkaldte finanskrise i 2008 ligeså, trods den noget anderledes problemsubstans, nemlig en primær understøttelse af SIFI’er (Systemisk vigtige finansielle institutter).

Kontrol og konsekvens

Jeg har intet imod nævnte svenske bank, den fyrede bankdirektør eller rimelig tilpassede fratrædelsesordninger. Men derimod vil mit blod koge (jeg er næppe alene), hvis man i kølvandet på de kommende måneders understøttelser af danske virksomheder – store som små – ved f.eks. pressens overvågenhed opdager, at der udbetales gigantiske “resultatgodtgørelser” og/eller “gyldne faldskærme”, at rige mennesker og selv kapitalfonde undslår sig til at vise samfundssind, samtidig med statens transfusioner af likviditetspakker til store, mellemstore og mindre erhvervsvirksomheder og statsgarantier for lån og øvrige selektive hjælpepakker.

Man kan kun håbe på, at embedsværket (er selv gammel embedsmand) ved denne lejlighed forstår at skrue de rette regelsæt sammen, så man undgår nævnte fuldstændig vanvittige beløb til nogle få, men udvalgte i virksomhedernes hieraki.

Ifald det sker, er der slet ikke nok håndsprit eller sæbe ved håndvaskene, når folkehavet rejser sig. Jeg minder i al stilfærdighed om, hvad de “gule veste” i Frankrig i den oprindelige kerne af social indignation kunne finde på. Arbejdsløshed, meningsløshed og for stor assymetrisk fordeling af goderne er en farlig politisk cocktail og begrebet retfærdighed gradbøjes lige så forskelligt som danske postnumre.

Empiri og håndtering

Og endelig: Der kan ske fejl, naturligvis. Men det hyppigt anvendte “vi beklager” retfærdiggøre intet. Det er varm luft og ubrugeligt. Det samme er (næsten) anvendelse af ordet “undskyld”.

Kun konsekvenser – enten økonomiske eller juridiske eller en blanding – indrammer retfærdighedssansen hos borgeren,ellers kan det ende grueligt galt, når det såkaldte “efterspil” i løbet af de kommende måneder og nærmeste år vil vise sig.

Det gør politikerne klogt i at huske, når skinnerne til fremtidens Danmark – altså efter Coronaepidemien – skal lægges ud. De skal fra starten slibes endnu mere nøjagtige end både metro- og letbaneskinner, thi politiske afsporinger er dødensfarlige. Det har historien lært os…..og som flere socialdemokratiske ministre gentager: Vi skal lære af vores fejl. 

Tiden efter Coronaen – “Post Corona” – vil både afdække nutidens handlinger og ikke mindst qua den aktuelle erhvervede indsigt give menneskeheden en læring som forberedelse til fremtiden…..

 

DEL SIDEN