Fortid
De fleste danskere kender kong Christian 4 (1577-1648), om ikke andet af omtale. Denne herlige monark forstod efter sigende begrebet “livskunst”. Den seneste statue af denne umådelig innovative og aktive monark blev afsløret fredag d. 10. maj 2019 i centrum af København tæt ved Christiansborg og Børsen. Da jeg nyligt passerede, gik tankerne tilbage til en junidag for 53 år siden, dog målt med “Christian den 4-alen” næsten i nutiden.
Juni 1966
Koordinaterne for disse tragikomiske begivenheder kan afgrænses til den nordsjællandske kystby Liseleje i Halsnæs kommune (sammenslutningen af Hundested og Frederiksværk kommuner pr. 2007).
Jeg havde netop afsluttet realeksamen og i tidslommen omkring skoleafslutningen fandt min moder den glimrende idé med nogle få dages ophold på hotel Solskin i Liseleje. Dejligt sommervejr, inviterende strand og så et næsten tomt hotel, der ventede på sommerens rykind.
Bortset fra os var der kun 3 gæster. En københavnsk juveler og hans hustru, samt deres søn, forøvrigt på min alder. Nu kunne det jo være lidt naturligt med ungdommelig jævnaldrende kommunikation, men deres søn udviste semi-autistiske og andre tilbøjeligheder, der sikkert vil kunne konkretiseres i en psykiatrisk diagnoseklassifikation. De få dage brugte han til at “lege fugl”, altså spadsere frem og tilbage på hovedgaden med udstrakte arme, nogle gange nedadhængende og melodiske cha-che trin afvekslende med lette hop på stedet. Det var det maksimale komiske islæt, troede jeg….fejlagtigt!
Generalprøven
Landliggerbyer med tusindevis af sommergæster mener med sikkerhed at skulle have en sommerrevy. Således også det år på Hotel Solskin i Liseleje. Stjernen i revyen om Christian 4 var ingen ringere end Sigrid Horne-Rasmussen. Enhver moden læser vil nikke mere eller mindre gymnastisk til dette navn. I datiden var hun en filmstjerne, gift 4 gange (blandt andet med Dirch Passer og senest Tony Rodian).
Om sommerrevyen hed Trefoldigheden, Enfoldigheden eller snarere Mangfoldigheden huskes ej. Derimod huskes generalprøven, hvortil hotellets sparsomme gæsteantal, dvs. Erik+moder samt juvelerpar+søn var inviteret som “klappere”.
“Jeg kan kraft´edme ikke holde det ud. Det satans kostume strammer….hvad fanden er det for et cirkus…?…Jeg overlever ikke dette (hun døde først 16 senere)….” var bare nogle verbale eksempler under forestillingen fra den (engang feminine, nu) nærmest maskuline Sigrid Horne-Rasmussen med øgenavnet “Sitter” med en stemme, der nemt kunne overdøve lyden af en aktiv motorsav. Samtidig løb sveden ned af hendes ansigt og lavede uskønne kanaler mellem hendes kraftige (konge-)makeup. En gammeldags loftventilator var magtesløs. Det var helvedes varmt i rummet, både for Christian 4 og de få tilskuere.
“Du er praaaaagtfuld, skøøøøn kære Sitter…viduuuunderlig!”, sagde revyens instruktør, regissør m.m. Tony Rodian med sin læspende stemme, medens hans instruktørjob efterhånden mere lignede livredning on-line. Enhver, der havde læst bare 3 sekunder i sladderblad kendte til hans homoseksualitet. Og det blev værre endnu….
Den sommervarme sandhed var, at revyens stjerne – Sigrid Horne Rasmussen – ustandselig skulle supplere sin væskebalance (og det var ikke med kildevand!) på scenen (og i privatlivet). Hun begyndte at slingre let, men havde mange års øvelse i denne særlige disciplin, som Sundhedsstyrelsen netop advarer hele landet om i den alkoholfrie uge 40 hvert år…dog år efter år forgæves.
Klapsalverne var svage og spredte og udeblev så mere eller mindre. Årsagerne var flere. Juvelerparret syntes, det var ekstremt pinligt. Sønnen sad som stigmatiseret (hotelejeren fortalte os dagen efter, at parrets søn alias “den underholdende fugl” var narkoman og moderen tilmed).
Min egen moder græd…af grin og jeg var tæt på af dø…af grin under generalprøven. Sidstnævnte skyldtes også min aldrig svigtende historieglade bevidsthed om, at klappen på Christian 4s ene øje sad forkert (venstre i stedet for højre) , ja faktisk skævt, så “Sitter” i det mindste kunne se lidt imellem generalprøven og branderten. Ved slaget på Kolberger Heide 1.juli 1644 blev kongen såret og mistede sit højre øje, men det var alle, inkluderet revyens deltagere sikkert fuldstændig ligeglade med.
Dette “cirkus” måtte have en ende. “Sitter” gik helt i stå. Omfavnede i en efterhånden velvoksen brandert en stor pæl af solidt træ i det ene hjørne af scenen og blev stående dinglende. Det var så den generalprøve!
Retfærdigvis blev det efterfølgende oplyst af kroejeren, at vi som gæster var inviteret gratis med til premieren efterfølgende dag, men jeg fik overtalt min moder til droppe indbydelsen, simpelthen fordi jeg var bange for at dø i en ung alder af grin. – Den jævnaldrende unge narkoman med forældre var kørt hjem til Hovedstadens kostbare og glimtende herligheder af CCC (cut clarity color) og narkotika.
Det havde for flere århundrede siden sejlet for Christian 4, nu sejlede livet for juvelerparret og få uger senere sejlede jeg ind i et shippingjob i DFDS.
Ligesom Christian IV var Sitter en livsnyder på alle måder.
Allerede som barn var jeg bekendt med hendes eskapader, da J.O. Krag boede på en sidevej til Peter Bangsvej, hvor jeg havde min næsten daglige gang hos en tante og onkel.
Sidenhen kom flere til bl.a. Dirch Passer, og hendes seneste partner var mig bekendt en lærer ved navn Peter Eisenhardt.
Hvornår alkoholen blev en af passionerne, skal jeg ikke gøre mig klog på, men kort før hendes død blev jeg bekendt med PEs navn, da hun var blevet opereret for mavesår af en kirurg på Frederiksberg hospital, og Peter Eisenhardt sendte ham et par flasker som tak for god behandling, som var underskrevet af ham på et medflg. kort.
Men en sjov type var hun, selvom hun lød som et tågehorn, og jeg har oplevet hende flere gange på ABC-Teatret.
@Ingelise: Peter Eisenhardt var hendes sidste ægtefælle. Jeg var bekendt med hendes sygdom og behandling på FH og havde forøvrigt et mangeårigt fortrinligt samarbejde med den overkirurg, der foretag indgrebet. Han var en af Danmarks absolut bedste organkirurger, hvilket jeg selv fik “fornøjelse” af nogle år senere.
Og jf. din første sætning var det perfekt casting med Christian 4 versus “Sitter” 😉
Peter eisenhardt var min gamle regnelærer på dyvekeskolen, husker ham som en humoristisk venlig mand.
Det var da en herlig erindring, som tydeligvis har brændt sig grundigt fast. Klappen for det forkerte øje – ha! Den uvante og dårligere afstandsbedømmelse KAN dog have bidraget (en smule) til slingrekursen.
@Eric: Din posthume absolut humane konklusion i sidste sætning ville sikkert have glædet afdøde “Sitter”. 😉
En dejlig tur du byder på her til det nordsjællandske. Ethvert leje havde dengang en sommerrevy, men det går ikke rigtig mere. Det skal jo gerne hænge sammen rent økonomisk også.
Jeg husker meget vel Sitter og ja, det var en speciel person. Der findes hvad jeg mindes en del om hende og revyerne på Allegade i Revymuseet.
@fru Pia Charlotte: Revymuseet i Allegade på Frederiksberg har i nyere tid skiftet navn til Alhambra. Hvis du klikker på https://museetalhambra.dk/ – genkender du med garanti en del kendte på forsidebilledet fra dine yngre dage. 😉
Åh, jeg kan se det for mig 🙂
Mange af datidens kendisser var jo desværre alkoholiserede. Jeg har oplevet det gennem mange år i DR, hvor adskillige først kunne sige noget, når de havde drukket et meget stort ølglas med vin.
Tak for tippet om at læse denne blogpost!
@Madame: Just præcis. Med kommentatorens fortid formodede jeg, at der kunne trækkes nogle ret tykke tråde af erindringer 😉 ….tænker på det, når Liseleje passeres (også næste gang) 😉