Bunkeren Tirpitz

Hvad har denne ravmodel at gøre i en bunker? – Se svaret nedenfor

Tirpitz – historik

Lederen af Det 3die Tyske Rige, Adolf Hitler (nærmere præsentation desværre unødvendig) ønskede en såkaldt “Atlanterhavsvold” (forsvarslinje) fra Nordnorge til Spanien. Militærstrategisk – set fra tysk side – gav det mening og Danmark bidrog qua sin geografiske beliggenhed under 2 Verdenskrig med arbejdskraft, betalt af den danske stat.

Den tyske feltmarskal og general Erwin Rommel (“Ørkenræven”) på inspektion under opførelsen af fæstningsværket Tirpitz  (foto på udstillingen)

På et tidspunkt i krigsårene 1940-1945 var det landets største arbejdsplads, da de henved 7.000 betonbunkers blev bygget. Et af Danmarkshistoriens største bygningsværker. Et eksempel fra den tid er konverteret til museum og fremstår som:

Bunkeren Tirpitz – nutid

En lille køretur fra Blåvand finder man det imponerende og arkitektonisk meget specielle museum, Tirpitz, beliggende i nærheden af Blåvand tæt ved Nordsøen. Dette historiske varemærke fra 2 Verdenskrig er bygget op omkring den gamle Tirpitz bunker. Den består af to kæmpe bunkere, rester fra Hitlers Atlantvold, men blev aldrig færdigbygget. I lang tid lå det hen, indtil det blev besluttet at skulle fungere som museum.

I 2017 blev bunkeren bygget om af det verdenskendte, danske arkitektfirma BIG, Bjarke Ingels Group. Idéen var at værne bunkerens historie og naturen omkring den. Derfor er det nye museum bygget op i beton og jern, som bunkeren oprindeligt blev fremstillet i og af glas, der bliver fremstillet af varmet sand, som det sand der kommer fra klitlandskabet omkring museet.

Museet er bygget ind i klitterne og med en underjordisk gang. På det skrånende tag er der plantet marehalm, så museet falder perfekt ind i de vestjyske omgivelser omkring det.

Museet kan rumme 5 udstillinger af gangen. Fire er faste udstillinger og en enkelt er en særudstilling. De fire aktuelle faste udstillinger er omtalt nedenfor (direkte citat fra udstillingen):

  • “Havets Guld” – Nordens guld, havets guld … kært barn har mange navne, og i denne fantastiske udstilling kommer du ind i et skatkammer fyldt med den smukkeste gyldne rav *) fra en svunden tid. Udstillingen er en af Nordens flotteste af sin slags, og publikum indbydes til at gå på jagt i 40 millioner år gammelt rav, der er fyldt med insekter, blade og andet fra fortiden. Det er utroligt fascinerende at tænke på, at ravet er blevet til i en tid, hvor ingen mennesker har levet, og hvor det i fred og ro blev skabt af harpiks, der løb ned af træerne og fangede insekter på deres vej. I udstillingen møder du professionelle ravsamlere, der viser deres egne smukke fund frem, og giver dig tips til, hvordan du kan se forskel på sten og rav. Måske har du heldet med dig senere nede ved stranden?

  • “Tirpitz-bunkeren” –  Denne udstilling udfordrer sine besøgende til at tænke kreativt. Hvem skulle have bemandet bunkeren? Hvem var det meningen, at kanonerne skulle sigte efter og ramme? Og hvorfor skulle den store kanomstilling ligge lige netop i Blåvand? Inden du træder ind i det historiske levn, får du en introduktion til tankerne bag bunkeren, og så må du forestille dig resten.
  • “En hær af beton” – Dette er ikke den klassiske udstilling omhandlende en bunker, men derimod en levende og rørende fortælling fortalt af dem der deltog i krigen på den ene eller den anden måde. Udstillingen er opbygget som et lille bunkerlandskab, der fører dig igennem historierne, blandt andet fra den lille pige der skulle flytte, fordi hun boede der, hvor bunkeren skulle bygges. Du kan også besøge soldaten fra Hitler Jugend, der er opvokset med krigslegetøj og en viden om, at han skulle sendes i krig.

  • “Den skjulte vestkyst” – Denne udstilling omhandler ikke krigen men derimod den 12.000 år lange historie fra et liv ved den barske, danske vestkyst. Du kan finde 12 historier, der på hver deres måde er spændende og nervepirrende, og trækker dig med ind i en tid fra for lang tid siden, men som alligevel har været med til at sætte sine spor den dag i dag. I kan komme ombord i en redningsbåde, der rejser tilbage i tiden, mens stemningen ændrer sig gradvist, når natten falder på inde i udstillingen … Hele landskabet har ændret sig med tiden, og i udstillingen kan du opleve, hvordan blandt andet istiden har sat sine spor i det smukke og iltre landskab ved vestkysten.”

Og endelig særudstillingen, der blevet kaldt

  • LIVSFARE – MINER –  her følges den dramatiske rydning af knap 1,5 mio. udlagte miner langs vestkysten af Jylland lige efter 2. Verdenskrig.

Ravmodel i en bunker?

Sektionen med ravudstillingen (Nordens Guld) er noget helt særligt, nærmest en enestående udstilling, der både giver talrige eksempler i uforarbejdet og nogle i forarbejdet version af rav. Introbilledet er en specialbygget ravmodel af den verdensberømte operabygning i Sydney, Australien, som den kendte danske arkitekt Jørn Utzon (1918-2008) tegnede. Da operahuset i 2007 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste, blev Utzon den anden person i verden, der har opnået denne ære i levende live. Hans overordnede mål var at bygningerne skulle kunne bruges.

Den fornemme ravmodel af operahuset kom fra søstrene Weinckes **) butik, Ravspecialisten på Strøget i København. Den vejer 250 kilo, og demonstrerer både ravets skønhed og kunsthåndværk, når det er bedst. Et enestående syn for enhver ravelsker.

Fakta:

Byggeriet (direkte citeret fra Varde kommune):

  • Byggeriet er finansieret med en stor donation fra A.P. Møller Fonden og med støtte fra Varde Kommune.
  • Det nye museum dækker i alt 2.500 m2.
  • Byggeriet krævede 10.560 ton beton og 600 ton armeringer i jern.
  • Alle synlige vægge og lofter af beton er støbt på stedet
  • Tagene over udstillingerne svæver næsten i luften, da de kun er forbundet til de ydre vægge og ikke har nogen forbindelse til den åbne indre plads i midten af de fire udstillinger.
  • Museets største betontag vejer 1.090 tons.
  • 460 lampeudtag er blevet støbt ind lofterne. Loftslamperne til TIRPITZ er specialdesignet af Louis Poulsen.
  • Det største af de enorme vinduespartier ud mod den åbne indre plads er det største enkeltstykke glas monteret på en bygning i Danmark. Det dækker 17 m2, er 6 meter højt og vejer 1,5 ton.
  • TIRPITZ bliver varmet op med geotermisk varme. Varmen kommer fra 23 brønde, som er 140 meter dybe.
  • Udstillingerne er muliggjort med støtte fra A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden, Augustinus Fonden og Varde Kommune.
  • Der forventes cirka 100.000 gæster om året.

Beliggenhed

*)Rav

Det er jo i virkeligheden bare gammel harpiks. Men nu, 50-60 millioner år senere er det blevet til det rav, som mange leder efter.

I oldtiden og endnu tidligere tillagde man rav guddommelige kræfter, og i dag er kineserne stadig overbevist om, at en ravklump i en kæde om halsen gør noget godt for sjælen.

**Ravsøstrene

Tvillingesøstrene Birgit Schultz og Bodil Weincke havde i mange år en kendt mindre butik i Frederiksberggade (første stykke af Strøget) i København, hvor de hovedsagelig havde specialiseret sig ravsmykker o.l.

De blev i offentligheden (desværre) kendt for et spektakulært overfald. Så vidt vides blev sagen senere henlagt som uafklaret.

https://politiken.dk/indland/art4870991/Uopklaret-overfald-nager-kriminalpolitiet

Afsluttende refleksion

Især siden århundredeskiftet har flere nye museer set dagens lys, ofte medfinansieret af fonde, eftersom et moderne museum med digitalt udstyr, interaktive cases og fler-sprogede informationsstandere samt ikke mindst den ofte undervurderede post “vedligehold”  kræver ikke bare viden, men rå kapital, der umuligt kan rejses alene af et kommunalt ejet museum.

I nyere tid kan nævnes Vadehavscentret, Frihedsmuseet og bunkermuseet Tirpitz som repræsentative eksempler på dette. Og resultaterne er målbare i rammen af:

Vidensdeling om fortidige vigtige hændelser på professionelt niveau i tidssvarende omgivelser til gavn for alle aldersgrupper.

Links:

https://vardemuseerne.dk/museum/tirpitz/

A.P. Møller-fonden –  https://www.apmollerfonde.dk/projekter/museum-tirpitz/

https://www.vadehavscentret.dk/forside

https://natmus.dk/museer-og-slotte/frihedsmuseet/

DEL SIDEN

17 kommentarer til “Bunkeren Tirpitz”

  1. Jeg har ikke før læst om museet Tirpitz. Det var meget spændende at læse! Det er et museum jeg absolut må besøge en dag. Sektionen med ravudstillingen må være en stor oplevelse. Bjarke Ingels Group har tegnet de mest utrolige bygninger fx også Søfartsmuseet i Helsingør. 
    Jeg må finde en kattepasser og en tur til Blåvand … 

    1. @Madame: Som illustreret i indlægget er der både en fantastisk ravsamling og en større variation af krudt og kugler med historik; så i princippet burde der være noget for begge “tilsynsværger” for Hannibal.

      En del-årsag til besøget var, at jeg fik mit 2et Corvid-19 stik i Varde fritidscenter forinden. 😉

        1. @Madame: Just præcis. – Som Madame måtte køre til Næstved, måtte jeg køre til Varde. Ifald vi skal vaccineres årligt (hvad jeg tror), vil det være praktisk for alle parter, herunder også CO2-udslip m.m., at det sker mere lokalt. 😉

          1. Ja, lad os håbe, det bliver mere lokalt næste gang. Coronapasset virker kun i 180 dage – måske skal vi allerede vaccineres igen efter ½ år?

          2. @Madame: Det er helt rigtigt, at Corvid-19 vaccinationen “formodes” kun at give immunitet i 180 dage. Så overvejelserne kan opstartes allerede nu: Skal vi kombinere et besøg med hhv. influenza- og Corvid-19 vaccination i okt./nov. 2021?

  2. Spændende ide at omdanne det gamle bunkeranlæg til museum. Jeg havde ikke hørt om det, før jeg læste dette indlæg – jeg forbandt “Tirpitz” med slagskibet, som RAF sænkede i Norge i 1944.
    Ravsliberen i Sæby havde i mange år butik i Algade, og den rummede også hans private samling/museum med ravgenstande fra hele verden. Man kunne mageligt bruge en time på at kigge. Den fysiske butik lukkede i 2019, men der er stadig liv i deres webside. Ravmuseet i Nyhavn (København) imponerede også, da vi besøgte det for måske 25 år siden, og en søgning fortæller, at det stadig eksisterer.
    Og tillykke med andet stik – det var da voldsk, at du skulle helt til Varde!

    1. @Eric: Både du og jeg har rejst i Baltikum og kender rigdommen af rav i Østersøen. Men også i DK er vi godt med. Det gælder – som du rigtigt skriver – “Ravhuset” ved Kgs. Nytorv og Nyhavn i København og f.eks. (tættere på dig) Ravgården ved Hjørring. Sæby har jeg endnu til gode at besøge.

      Men såvel ravsektion som selvklart selve bunkermuseet Tirpitz er absolut værd at gæste. Der er ikke sparet på udgifterne (som skrevet).

      Derimod var der sparet på mulighederne for Corvid-19 vaccination, da det blev min tur. Det blev indsnævret til hhv. Sønderborg og Varde, hvor sidstnævnte grundet tidsforløb blev valgt….og så med en afstikker til Tirpitz.

  3. @ Eric
    Ravsliberen i Sæby kender jeg også, han havde først butik i Skagen…mener det hed “Ravmuseet”… på vejen ud mod Grenen, men da jeg i Skagen havde købt en særpræget ring, der lignede 3 appelsinskiver i hver sin farve, da jeg tabte den på et fortov faldt den ene skive ud, og min sølvsmed i mit lokale center ville ha’ omkring 1.000 kr. for rep. kørte vi i en ferie til Ravsliberen i Sæby, der for få hundrede kr. reparerede og sendte den til mig.:-)

  4. Jeg var forbi Tirpitz i august sidste år, men det var desværre uden for åbningstiden. Det ser meget flot ud udefra, og inde kan jeg forstå er også meget interessant, så måske kan det lykkes at se museet i den kommende sommerferie i Danmark. Jeg har nu kendt Tirpitz fra slutningen af 1980’erne, da min fætter havde sommerhus lige bagved, men der var jo ikke så meget at se dengang. At du måtte vælge Varde som vaccinationssted, var så ikke helt spildt af tid og benzin!

    1. @Per Jan: Jovist håber jeg meget, at du lykkes med et besøg på DK-sommerturen anno 2021. Jeg er – med mit kendskab til dig – ret sikker på, at WW2-dokumentationen vil have din interesse og så kan fruen jo i mellemtiden nyde den fabelagtige rav-samling.

  5. Tak for inspirationen! Jeg besøgte på en udflugt med en god ven stedet i efteråret 2012, men på det tidspunkt var der naturligvis kun de tomme, spøgelsesagtige betonklodser at se på. Jeg gjorde da følgende dagbogsnotat:

    Endemålet for dagens ekspedition var Henne Mølle Å Badehotel, som ligger et stenkast fra det frådende Vesterhav, men forinden nåede vi at inspicere feltmarskal Rommels to kanonbunkere ved Blåvand, som til alt held aldrig nåede at blive taget i brug inden befrielsen og til endnu større held aldrig blev udbygget til de 15 bunkere, som skulle have udgjort Tirpitz-stillingen. De utallige bunkere på den jyske vestkyst er som bekendt gjort af uforgængeligt materiale og vil i al evighed skæmme det smukke landskab og på en højst ubehagelig måde minde beskuerne om en gruopvækkende periode i historien.

    Det er jo glædeligt, at jeg åbenbart tog fejl, og at det tydeligvis alligevel har kunnet lade sig gøre at forvandle de hæslige bunkere til et smukt museum. Tænk, hvis man kunne trylle på samme måde med alle de andre af Hitlers efterladenskaber på vestkysten!

    Jeg må nok hellere bede om at blive vaccineret i Varde næste gang og slå to fluer med ét smæk 🙂

    1. @Uffe Jerner: Jeg er gennem en årrække kommet på sommervisit i et vidunderligt fritliggende hus i Grærup med grund og udsigt direkte til Vesterhavet hos et aldrende par (forøvrigt med fast bopæl i nærheden af kommentatoren) og der blevet underholdt med bunker-historik. – Apropos dine WW2-tanker om tryllerier tænkte jeg faktisk noget nær det samme, da jeg gik rundt i de seværdige omgivelser, men sjovt nok at læse dit dagbogsnotat.

      Off topic: Jeg har modtaget diverse “referater” omkring vaccinationscenter-oplevelser fra Fyn og Hovedstaden, hvor det (f.eks. Bella Center og Øksnehallen og f.eks. Odense Vest) fungerer langt mere “seamless” end Varde-oplevelsen. Jeg fornemmer, at Corvid-19 vaccination vil være en recidiverende faktor, som skrevet til Madame.

  6. Tallene for bunkerbygninger og mineudlægninger er rystende. Man kan ikke lade være med at tænke på hvad Europa kunne have opnået, hvis man i stedet for krig havde samarbejdet om økonomiske opbygning, men så kommer man jo i tanke om at udgifterne blev dækket ved slavegørelse, udplyndring, mord og røverier.

    1. @DAX: Europas historie er en overmåde kompleks fortælling. Årsagerne er flere: Forskelligheder i folkeslag, landestørrelser og individuel duelighed. Også den religiøse tilgang spiller en rolle. De nordiske lande er (i min optik) den største succeshistorie. EU kunne være det, men kompleksiteten synes at spærre for det, herunder begyndende alvorlige sprækker såsom Ungarn, Polen og Slovenien.

  7. Man har da lov til at være lokalpatriot, jeg synes også at Skandinavien er bedst – et mønster for hele verden; jeg har dog en fornemmelse af at både Canada og Portugal har fortrin for Danmark, ligesom New Zealand i sin tid var godt med, — men så kom Reaganomics i en Australsk-NZealandsk version og ødelagde en del.

    Har du mon ret i at det er kompleksiteten, der spærrer for successerne? Er det komplexiteten eller er det xenofobien, insisteren på at sprog skal være rigtigt i stedet for at lægge vægt på tydelighed og udtryksbredde?

    Men mht religion rammer du jo plet. Hvis ikke der havde været renaissance og religionsoprør var vi ikke nået nogen vegne. Det er det samme med islam, – selv om vi ikke vil indrømme det, var det islamiske biblioteker, som rummede kopier af græske filosoffer, der er årsag til at vi har dem og kender dem i dag — Europæerne under inquisitionen brændte dem fordi de anså dem for at være kætterske!

    1. @DAX: Min mangeårige canadiske kontakt fremhæver stædigt CN som bedste land. Det samme gjorde en tidligere amerikansk olietekniker, der endte op i NZ med sin Belo-russiske læge-uddannede hustru (boede i Wellington) og vi havde en cirka 8-årig fin mailudveksling i 00erne, ofte om NZs fortræffeligheder. Og selv har jeg været nogle gange i Portugal, et vidunderligt land med Europas smukkeste hovedstad Lissabon (synes jeg). Men dine eksempler har en pointe.

      Det samme har dine betragtninger i andet afsnit. Og omkring tredje afsnit, tænker jeg på den fortidige historik i spanske Andalusien, der stadig bærer bygningsmæssige o.a. beviser på muslimsk talent. Ærgerligt – for begge parter – at det har udviklet sig til en semi-religionskrig i EUropa.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

50 − = 46