Studehandel

Efterårsferien er slut. Det samme er diverse byers kulturnat-koncepter med alskens åbne døre til erkendelser i form af museer og institutioner. For forældre og bedsteforældre har det været en travl uge, hvor deres tvangsarvinger skulle beskæftiges, hvis de da ellers kunne løsrive sig fra deres nære elektroniske sammensvorne (venner og) redskaber. 

I min hjemby Assens har også kulturelle intiativer smurt sig ud over den lille vestfynske købstad med både aktuelle og stationære informative tilbud. Et eksempel på sidstnævnte bringes her i en kortfattet version.

Assens DNA

Museum Vestfyn og Assens Købstadsforening har i fællesskab taget initiativet til projekt “Assens DNA”, hvor historier fra det lokale område visualiseres ved hjælp af fondsmidler og lokale kunstnere; absolut et sympatisk intiativ.

Der er rejst nogle informationsstandere i byområdet, hvoraf blogindlæggets eksempel er et af dem.

Nutidens studehandler opleves ganske anderledes, omend de fleste geografiske punkter på kortet kan aktiveres, når der tænkes på politikernes pragmatiske tilgange til de aktuelle kommunale budgetforhandlinger for 2020(-20xx). 😉 

Yderligere information:

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=studehandel

https://www.assens.dk/

http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/hagenskov

http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/brahesborg

 

DEL SIDEN

10 kommentarer til “Studehandel”

  1. Studehandlerne havde gyldne tider dengang og har holdt jeres by igang. Inden jeg havde læst til punkt, gled tanken over på min egen by her med omkring 14.000 indbyggere hvor vi to gange om året oplever får komme gennem byen bl.a her i udkanten af byen, hvor de skal enten ud eller hjem efter en lang tid på markerne – jeg ved ikke hvor mange det drejer sig om, men vil anslå omkring 1000 får. Det er utrolig flot at en til to personer og et par hunde kan styre hele dette.
    Jeg vidste ikke, at disse kreaturer også gik på eksport dengang.
    Afslutningsvis kommer jeg til at tænke på min barnsdoms oplevelser ved Rågeleje, overfor Heatherhill findes Studebjerg, dengang var der mange kreaturer der, indtil de blev fortrængt af sommerhuse på samme område. Min far var en morsom mand og viste os børn ved Studebjerg at der så sandelig var en formøgen familie der, som kørte i en Studebaker, en smuk amerikansk bil som blev produceret indtil 1967 i Indiana i USA.

    1. @Fru Pia Charlotte: Jeg kender det selv (alt for)godt. Et ord eller et navn associerer nogle gange til de besynderlige tankerelaterede biveje. Jovist….Studebjerg og Studebaker er gode eksempler. 😉

  2. Især som bedsteforældre med børnebørn under konfirmationsalderen, hviler der sikkert et større pres, for at underholde dem.

    Men i Københavnsområdet har det jo budt på en del regn, og hvem siger egentlig, at man ikke snildt kan holde ud at være sammen om andre sysler indendørs?!

    Men okay, som regel er indkøbscentrene fyldt med børn og deres bedsteforældre i efterårsferien, selvom der også i mit område har været diverse aktiviteter.

    Men ferie kan jo også bare være ren afslapning fra en travl skoledag, uden at det skal lyde negativt.:-)

    1. @Ingelise: Efterårsferien er meteorologisk noget lunefuld. Fra min københavnertid erindres også tydeligt indkøbscentrenes massive aktiviteter. Samme indkøbscentre veksler tydeligvis i popularitet. Vi kender begge – RC – Rødovre centrets nærmest konstante popularitet. – For nylig var jeg – efter mere end 20 år – et smut i City 2 på den yderste københavnske vestegn, der engang var blandt DKs største og mest søgte. Det var en sørgelig og merkantilt udpint omgang. Der kunne sagtens indrettes et større areal til studehandel der. 😉

  3. Så havde Assens været mindre, havde den måske heddet Studstrup.
    Lokalhistorie er (næsten) altid spændende. I Aalborg-bydelen Vejgaard, hvor jeg bor, har kommunen også sat plancher op. Det er ganske vist for at inddrage borgerne i byudviklingen, men nogle af plancherne trækker historiske tråde. På denne side er der bl.a. link til plancherne: https://www.aalborg.dk/vejgaard

    1. @Eric: Min nuværende hjemkommunes trinde borgmester ville næppe synes om “Studstrup”, der kunne minde om et trinbræt, der besøges af lokalbanen et par gange om dagen. Apropos “trinbræt” er det interessante link om kommentatorens bydel Vejgaard læst; i samme digitale åndedræt er indholdet af et andet link fra Aalborg.dk noteret, nemlig den nye bane fra (central-)stationen ud til lufthavnen, der ifølge Banedanmark skulle være klar i 2019. Det må da gøre vejen nemmere for den rejsevante kommentator. – Og medens vi er ved refleksioner, STUDsede jeg over informationen fra landsdækkende TV2 igår om, at indbyggere i Vejgaard-bydelen i snit lever (vistnok) 12 år kortere end f.eks. Hasseriis. Sidstnævnte bydel var i en del år befolket af bl.a. en gren af Hulegaard-familien, hvoraf 3die generation og eneste overlevende fra den gren “flygtede” i starten af dette årtusinde til London.

      1. Letbanen vil ikke gøre det lettere for os, da vi så skal ind til centrum først. Men bus/tog er unægtelig billigere end taxi.
        Forskellen i levealder var mellem det socialt belaste Aalborg Øst, som ikke er det samme som Vejgaard. Forskellen skyldes nok (som på landsplan) forskellen i indkomst, arbejde og uddannelse. Hasseris er byens velhaverkvarter, hvor de måske nok slides, men ikke ved samlebåndet 😉

        1. @Eric: De logistiske og urbane præcisioner fra DK-9000 er noteret med tak(nemmelighed); for sidstnævntes vedkommende med det perspektiv, at min mangeårige nordjyske blogvens byområde i-k-k-e er inkluderet i Aalborg Østs negative sundhedsprofil.

  4. Magermarkt – ja, hvis de har gået hele vejen, så tærer det jo på kræfterne.

    Måske var der nogle stude, som fik en længere sejltur – der var mange skibe og søfolk i Det Fynske Øhav, ikke sandt?

    Gad vide hvor mange arbejdstimer der gik med at levere kød til Tyskland – men det må jo have kunnet betale sig.

    1. @DAX: Det var i sandhed anderledes tider, hvor EUs landbrugssubsidier ikke var kendt. Det fynske øhav har været travlt optaget af alskens skibe gennem tiderne med stolte søfartstraditioner, ofte dog med mindre tonnage. I et planlagt (og færdigskrevet) kommende indlæg vil dette blive eksemplificeret. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 74 = 84