Skovbrynet og Divaen

I Danmark findes der mange betagende naturområder. De fleste vil måske nok foretrække vekselvirkningen mellem vand og land. Med 8.750 kilometer kystlinje er der rige muligheder for at betragte og nyde vekselvirkningen. Andre er måske mere til bølgende kornmarker eller snedækkede vinterlandskaber. Personligt har jeg i mange år været fascineret af både vekselvirkningen vand versus land, men faktisk også det mere specielle begreb “Skovbrynet”.

Skovbrynet

Randzonen mellem skoven og det åbne areal udenfor danner kontraster som lys og mørke, ganske som livet opleves. Står man i skoven, ses det oplyste areal udenfor som en scene, står man på det åbne stykke udenfor og betragte den tætte skov, tænkes på det skjulte, det (næsten) uigennemtrængelige,  det mystiske.  En slags naturens bipolare scene.

Jeg er kommet i et hjem, der lå ved den københavnske S-togs station Skovbrynet i de yngre år; måske satte det tankerne i “filosofiske svingninger”, når Hareskoven kunne betragtes og bestiges lige tæt ved. Adskillige danske (børne-)institutioner og foreninger – fortrinsvis med kontakt til naturen – bærer forøvrigt også navnet “Skovbrynet”.

Divaen

En nordisk skuespillerinde er også en mangeårig stor ynder af “Skovbrynet”. Hun er født i 1954, nærmere bestemt i den lille by Solf/Sulva i den nordvestlige del af Finland tæt ved færgebyen Vaasa. Hun tilbragte sine unge år i Danmark og har gennem mange år været bosiddende i Stockholm. Hendes mand er polsk, så Østersøen har unægtelig været lidt af et maritimt omdrejningspunkt.

Hun er en af Nordens absolutte skuespil-divaer, vel helt i sin egen klasse. Jeg har fulgt hendes karriere i mange år. Hendes kunst og helt særlige feminine udstråling har fascineret mig, måske fordi der er så meget “skovbryn” i hende – det lyse og det mørke.  Navnet er

Stina Ekblad

 

DEL SIDEN

8 kommentarer til “Skovbrynet og Divaen”

    1. @Eric: Det ville med nordisk statsgaranti passe den overmåde repræsentative Skovbrynhilde, at kommentatoren tyer til den nordiske mytologi. Og ja – med samme kommentators anseelige anciennitet – er det nærliggende at konkludere mine ”svagheder”. 😉

  1. Jeg har også nydt Stina Ekblad i adskillige svenske film, TV-serier. Hun spiller så troværdigt – man fornemmer at hun virkelig er retsmediciner, når hun fortæller om ligets tilstand i en svensk krimi!

  2. Ja, klasse, hun udstråler autoritet.

    Men angående stationen “Skovbrynet”, som kom før “Hareskoven” station, og jeg har kørt med diesel motorvogne som barn og som voksen. Der var en stor kontrast mellem dagliglivet i “storbyen” (som set i international målestok var lille) og Skovbrynet, Hareskoven og Syvstjernen. En eller to gange var jeg på udflugt enten med skolen eller med “Gabriel Jensens Ferieudflugter” – tænk at en mand kunne fornemme det behov. Jeg har også cyklet derud sammen med en “klasse”kammerat, hvis forældre havde et kolonihavehus dér hvor der nu er store dyre parcelhuskvarterer op imod Ryet Skov og Farum Sø.

    En tid ca. 1967-69 underviste jeg i Lille Værløse og havde mulighed for at afprøve mine evner som pædagog, dér mødte jeg første gang en dreng, som senere blev min arbejdsgiver på et helt andet felt, Brian Eberhardt. Desværre var der nogen forældre som undrede sig over at jeg ikke drev børnene frem som en anden tigermor.

    1. @DAX: Du har afgjort en vis anciennitet, hvad angår den gamle (for længst nedlagte) Hareskovbane. Jeg er i fortiden kommet omkring Skovbrynet station (hvis område også danner baggrund for bloggens julehistorie (planl.22/12/19)). Ligeledes kom jeg også en overgang ganske meget i Farum og omegn, hvilket gav et interessant bekendtskab med “den ene finger” i den (engang) københavnske fingerplan (prof. Steen Eiler Rasmussen).

      Gabriel Jensen (fremragende iværksætter) var mange københavnske skolebørns redning i efterkrigstiden, når skolen ferielukkede. Og endelig – apropos “oplevelser” – er Brian Eberhardt googlet. Foredrag om A.I. kunne nok være en aften værd. Billedet giver et overmåde tiltalende indtryk af din kontakt. 😉

  3. Haha den siger jeg regner forker, når jeg mener at 17 – 9 er 8. Er det da ikke det?

    Det er vistnok en tids-frist, jeg overskrider 🙂

    1. @DAX: Vi har indimellem besvær med adgang til kommentarer hos hinanden. Men med fornøden gensidig ihærdighed lykkes det. (jeg slap igennem med kommentar i dag uden at havne i “bin” som mange andre gange. 😉 )

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

71 − = 65