Politisk regnskabspligt og bloktilskud

Læseren kender det godt! Man mener at kende et emne relativt godt og så…sandelig..sandelig…siger jeg Eder, bliver man alligevel ved præsenterede aktuelle fakta overrasket over, hvor kompleks emnet er.

Disse fakta bliver præsenteret af en mangeårig nestor indenfor samfundsvidenskab i skikkelse af Roger Buch, der er chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og ph.d. i statskundskab. Den 51-årige randrusianer med den grå ponyhale og den nærmest stigmatiserede mimik bliver temmelig ofte brugt, når medierne skal trykmåle politisk-økonomiske forhold.

Fagbladet3F
Et delcitat fra sidst udkomne nummer skal her citeres, fordi det i essens dækker emnet på glimrende vis:
” En række danske politikere fik ikke genvalg ved folketingsvalget. Men de færdige folkevalgte forlader ikke jobbet på Christiansborg tomhændet.
52 ekspolitikere kan fordele 70 millioner kroner mellem sig over de næste to år i såkaldte eftervederlag – en slags aftrædelsesløn.
Det viser en gennemgang af de folketingsmedlemmer, som ikke har fået genvalg eller stopper af andre årsager i denne valgperiode, som Fagbladet 3F har lavet.
– Politikerne har lavet en meget lang opsigelsesperiode til sig selv på to år, når man bliver opsagt af vælgerne. Man kunne mene, at politikerne er lidt for flinke ved sig selv her, siger Roger Buch, chefforsker i samfundsvidenskab fra DMJX.
Hvis en politiker får et nyt arbejde i den periode, de modtager eftervederlaget, skal deres nye løn modregnes.
Men det er ikke altid det, der sker, vurderer Roger Buch:
Generelt er det sådan, at når politikere laver regler for sig selv, laver de ikke samme nidkære regler, som de gør for resten af Danmark. Der er ofte ingen kontrol af, om reglerne bliver overholdt. Og på den måde skiller politikerne sig ud, for der er ikke mange andre steder i samfundet, hvor man kan få ydelser på denne måde.

Regnskabspligt
Valgkampene, EP-valget og nu senest folketingsvalget Grundlovsdag 2019 er omsider overstået. Inden vi kastes ud i det næste politiske massive og stemningsfyldte (-tunge?) oplevelse i skikkelse af det såkaldte ”Folkemøde 2019”, kan man notere sig noget besynderligt. I dette stadig vidunderlige, gennemdigitaliserede og -kontrollerede land findes et område, endda ”framet” af lovgiverne, hvor begrebet ”regnskabspligt” nærmest er ikke-eksisterende. Det er vildt negativt imponerende!

Liste E
En af de politiske partier, der ikke blev valgt ind i Folketinget, hedder (eller hed?) “Klaus Riskær Pedersen”. Partistifteren af partiet med listebogstavet ”E” (som i Egoist) er den ekstremt innovative forretningsmand og ”politiker”, også kendt fra en mere eller mindre betinget fængselsanciennitet hos Kriminalforsorgens beskyttende rammer. Hr. Riskær Pedersen kan med sin gennem mange år udviste overmåde elastiske opfattelse af begrebet ”investeringer” sikkert mestre frem til næste valg at udnytte sin begavelse til det maksimale under henvisning til forrige afsnits chokerende fortælling.

Politisk mæthed
Netop betydningen af ordet ”maksimale” kan vel også anvendes som dækkende den politiske mæthed, mange må føle (inkluderet i skærende sandhed denne signatur), når det efterhånden traditionsrige politiske folkemøde i næste uge (13-16.juni 2019) dækkes massivt af medierne.

Man kan læse sig til, at cirka 18.000 flypassagerer kommer gennem solskinsøen Bornholms luftrum i de fire dage. Disse herlige mennesker skal deltage – mere eller mindre aktivt og (selv-)promoveret – i omkring 3.000 events i det programsatte tidsrum.

Sagt uden den mindste overdrivelse eller misundelse: En kompakt politisk-folkelig mingling i Allinge af (hovedsagelig) topskatteydere, hvor (næsten) alle føler sig klimavenlige, bæredygtige, økologisk interesserede og socialt ansvarlige og formentlig kun kanske få, hvis overhovedet nogle, er moden til senior-førtidspension.

Bloktilskud
Emnet ”bloktilskud” er bestemt ikke nogen nem sag. Den nu afgående indenrigs- og økonomiminister S.E.A. Bille fra det nu (ikke overraskende) kraftigt decimerede parti Liberal Alliance måtte sande dette og opgive at lave en ”mere retfærdig udligning mellem landets kommuner.” – Selv tilbragte jeg forøvrigt adskillige timer som studerende på Forvaltningshøjskolen tæt ved bronzealderen, hvor det lykkedes mig at forstå og ikke mindst bestå prøver i dette komplekse emne.

Og så er vi omsider ved slutningen og kan konstatere, at
Folkemødet er et betydeligt EKSTRA bloktilskud til Bornholms kommune med regnskabspligt 😉

DEL SIDEN

4 kommentarer til “Politisk regnskabspligt og bloktilskud”

  1. Henrik Pontoppidan var inde på noget lignende i 1886 med digtet “Kong Salomon og Jørgen Hattemager”, der slutter således:

    En Statsminister ved sin The
    var kommet ind paa den Idé,
    at Landet, som var stedt i Nød,
    kun frelstes, om han Loven brød.

    Som tænkt, saa gjort ….!

    “Hvad var at gjøre?” lød hans Ord
    til Folket, som af Sæde fór.
    “Jeg frelser Landet!”

    Og i Kor
    Aviser bragte næste Dag
    et Hyldningsraab: Hvor han er stor!
    O, Gud ske Lov! for denne Mand,
    som skjænket blev vort Fædreland!

    1. @Eric: Det var dog en herlig prosa-kommentar som modvægt til det temmelig faktuelle, tørre og semi-sarkastiske indlæg omkring dansk politik anno juni 2019. Som jeg ofte trækker tråde til fortiden, synes det også at være tilfældet for kommentatoren, in casu sine universitære dansk-studier. 😉

  2. Den demografiske skildring af “Folkemødet” gør lidt ondt. Jeg tænker med glæde på, at jeg har det godt – bedre og bedre, selv om jeg havde det bedre i marts måned – og at jeg har råd til medicin og ved hvem jeg skal ringe til, når aftaler og konsultationer kun er løselige, og skal bekræftes af receptionen.
    Men “Folkemødet” er jo på en eller anden måde lykkedes, og det synes jeg da egentlig at man skal glæde sig over – tænk at det er muligt at samle 18000 mennesker til events og politisk gøgl. Og indimellem seriøse diskussioner. Der var et klip med nogle parti-repræsentanter, som blev vist mange gange, hvori man kunne se de helt firkantede politiske holdninger stillet op overfor hinanden, og hvor det i nogen grad lykkedes Kjergaard at vise hvor hullerne i ræsonnementern var.

    1. @DAX: Det svenske koncept “Almedalsveckan” er inspiratoren for Folkemødet. Generelt er det udmærket, at sådanne store folkemøder kan samle mennesker på fredelig vis til – som du selv skriver “events og politisk gøgl”. Mine skarptskårne vinkler er i nogen grad dyppet i let ironi, hvilket basalt skyldes mine mange år som embedsmand og dermed iagttager med temmelig stor transparens til danske politikere. Jeg er samtidig et – på nogle områder – utålmodigt menneske, der i substansen går efter sammenhænge, beslutninger og ikke mindst resultater uden for meget tidskrævende snak (der sjældent flytter ved kernens kraft) og dermed har jeg svært ved at begejstres over konceptet. 😉

      Det danske sundhedssystem (hospitals- og primær sektoren) er især siden 1990erne strammet op og dermed blevet langt mere resultatbevidst og behandlingsfokuseret end tidligere. Hjerte- og kræftforløb (=pakker) er eksempler på dette. Det kan stadig blive absolut bedre på flere områder. Den afgående VLAK-regerings sundhedsudspil er i hovedtræk dirigeret på podiet af Løkke, men reelt udformet af embedsmænd udfra givne kriterier som væsentlig ændret organisation (nedlæggelse af amter og oprettelse af 21 sundhedscentre etc.). Der er afgjort – til trods for Løkkes egne (selvover-)vurderede evner på dette felt – plads til forbedringer både organisatorisk og økonomisk. Interessant bliver det, hvad den kommende A-ledede regering vil præstere i samme vigtige anledning.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 36 = 42