Nice er stadig….nice

Det påstås, at britten Lord Brougham var den første, der “opdagede” Den franske Riviera, mere præcist Cannes i 1834. Den gang blev Frankrig nærmest betragtet som en modsætning til det klassiske Rom. Men i 1850erne erstattede Sydfrankrig Italien som englændernes andet hjem. Og som altid med “hotspots”, dukkede der slagord, slogans etc op. Eet af de mere kendte var “I  Cannes lever man, i Monte Carlo (Monaco) spiller man, i Menton dør man.”

Nice

Når man står i parken på toppen af Colline de Château i byens centrum og spejder ned mod havnen (bill. øv.), opleves både dynamik og samtidig en vis smuk og tidløs idyl. Jeg tænker hver gang, jeg har stået der, om netop det er noget af min betagelse af dette område af EU(ropa).

Siden mit første besøg i starten af dette århundrede på Den franske Riviera har jeg været forelsket i denne del af Europa. Der er absolut også andre EU(ropa)-destinationer, der kan slide på min børneopsparing og magnetstriben på mine kreditkort.

Men indrømmet: Nice er stadig helt fremme og…. stadig nice.

For kort tid siden blev det til et gensyn. Et tæt besat gensyn, hvor diverse research,  herunder forsideillustration, til den kommende bog skulle “opdateres og afpudses” og nye områder erkendes. Denne gang blev Cannes, St. Tropez m.fl. spændende områder vest for Nice og Antibes valgt fra i et stramt planlagt program.

Derimod blev selve Nice genstand for en grundighed…igen, igen. Forskelle er store på velhaverkvarterer som Cimiez i nord med pragtfulde villaer, smukke kunstmuseer og så industrikvarterer i vest (hvor jeg denne gang så det nyere Nationale Sportsmuseum) og til barske muslimsk dominerede områder i såvel centrum som ikke mindst den østlige del (med bl.a. Lina Ventura teatret). Guiderne fraråder besøg, så det måtte jeg naturligvis. 😉 – Og så er der – skal ikke glemmes – den helt gamle bydel tæt ved havnen.

I den mere idyllliske afdeling findes utallige eksempler på restauranter, barer, caféer, casinoer, hoteller (i alle kategorier), kunstmuseer og – fristes man til at sige – de sædvanlige urbane tilpasninger i form af opgravninger til “Tram” alias letbanen. Tram linje 1 er i fuld sving. Nr. 2 er delvis i funktion og forventes færdiggjort 2019/2020.  I betragtning af den massive biltrafik i byen og omegnen kan letbaneudbygningen kun gå for langsomt.

Aktuelt sås ingen “gule veste” om lørdagen (12/01/19), men derimod var der pænt besat ugen igennem med maskinpistolbevæbnede gendarmeri i gadebilledet, såvel på hovedstrøget Av. Jean Médicin som områder omkring Gare Thiers (banegården).

Not Nice
Det er kun 2 1/2 år siden. Det huskes stadig, ikke mindst af de knap 350.000 indbyggere i Frankrigs femte største by. Massakren i Nice fandt sted på Nationaldagen torsdag den 14. juli 2016, hvor en gerningsmand brugte en 19 tons tung lastbil som våben til at køre lastbilen ind i en stor menneskemængde, som opholdt sig på Promenade des Anglais i Nice i Frankrig i færd med at fejre Bastilledagen. Et skræmmende eksempel på bagsiden af nutidens spændinger.

 

Antibes

Et fast indslag, når jeg er ved Rivieraen, er besøget i badebyen Juan-les-Pins. Prøv at udtale det. Føles som musik, der passerer læberne. Byen er en art forstad til selve Antibes. Efter “optankning” på en bestemt café ved stranden går jeg den smukke (den længste) “Bacon-tur” langs vandet ad Bd. de Bacon til Antibes.

Den gamle bydel i Antibes er enestående. Men også især Port Vauban, havneområdet med yachts, er seværdigt. På Quai des 1001 ligger der (fortrinsvis) britiske og arabiske yachts i størrelse, som jeg kun  har set magen til i Puerto Buenos (Marbella, Andalusien). Priserne er > 50 mio. kr og opefter. Hvor mon alle de penge kommer fra? – Business?, Gamle penge(arv)?, Lotto? eller såkaldte “sorte penge”?.  Vi lader de sociologiske fortolkninger ligge og nyder dele af det idylliske centrum (bill. med palmer etc.).

Menton

Jeg elsker den by. Også her er jeg hver gang, når Rivieraen bliver besøgt. Således også denne gang. Og så skulle mine 70-årige benmuskler testes. Først gennem den utrolig næsten uberørte gamle by (illustr)

 så videre op i toppen til den gamle kirkegård, der er bygget øverst på Colla Rogna-bakken, i stedet for det gamle slot næsten ovenpå den gamle bydel. Kirkegården blev først bygget i 1808.
Med ankomsten af ​​jernbanerne op til Rivieraen, i slutningen af ​​det 19. århundrede, ankom mange europæiske i Menton, nær den italienske grænse. Menton var en international vinterby, der hovedsagelig blev nydt af britiske og russiske aristokrater, der byggede villaer og paladser med engelsk stil og navne.

Den stærke tilstedeværelse af den russiske adel er følt i det storslåede russisk-ortodokse kapel, der sidder nær toppen af ​​kirkegården. Prins Trubetskoy af Rusland er begravet her.

Villa Kerylos

http://www.villakerylos.fr/

Særlige huse – for dem, der vil have lidt smag af gamle tider, nævnes to eksempler. Villa Kerylos (badeværelse illustr.) er det ene. Velhaveren (arkæologen m.m.) Théodore Reinach (1860-1928) fik konstrueret Villa Kérylos som en tro kopi af en rigmandsvilla i det antikke Grækenland.

https://www.villa-ephrussi.com/en

Villa Ephrussi de Rothschild er det andet eksempel. Det tog syv år og 40 arkitekter (iflg. kilder) at bygge villaen og anlægge de syv tilstødende haver næsten på det smalleste stykke af halvøen Cap Ferrat. “Fidusen” var så, at der var havudsigt til begge sider. Et besøg (begge steder) kan varmt anbefales – ikke ud fra en sociologisk vinkel 😉 – men udelukkende som en arkitektonisk sublim nydelse.

At to af mine yndlingsforfattere W. Somerset Maugham og Graham Greene (og mange andre kendte kunstnere) boede i disse områder i dele af deres liv er forståelige, selv på en halvkølig januardag anno 2019, hvor solen gjorde sit daglige arbejde for at varme området og menneskene op.

In futura

En nyere undersøgelse fortæller, at 85 procent af det franske folk foretrækker at holde ferie i deres eget land. Ganske høj procent. Det er et stort land, ikke bare arealmæssigt, men også ikke mindst i sin egen selvforståelse. Det hænder, at Frankrig opfører sig som om landet er verden, men dette på mange måder vidunderlige land er…kun…en del af verden. 😉

Fortsætter Rivieraen – alt inkluderet – med at være nice?  Jeg tror det.  Med tanke for de Brexit-udfordrende englændere er det passende at slutte af med “Not Goodbye, but So long!”

 

DEL SIDEN

10 kommentarer til “Nice er stadig….nice”

  1. Lyder lækkert, men kan desværre ikke tale med om præcis det hjørne af Frankrig, da jeg udelukkende har besøgt Paris et par gange, og været på et skønt krydstogt på Seinen fra Paris til Le Havre.

    Men betænkeligheder omkring, hvorvidt dine benmuskler til byrundture kan holde, er vist rent ‘krukkeri’. ;-))

    Glæder mig, at det har været en udbytterig tur.:-)

    1. @Ingelise: Indrømmet – Paris er fantastisk. Og den står på rejselisten indenfor en kommende tid. Krydstogt Paris – Le Havre lyder spændende. “Krukkeriet” 😉 – tja…den gamle mand gik i gennemsnit ca. 7,5 km/dag, men intet er så strabadserende som “bjergbestigning”, selv i det små i Menton. Enhver, der har prøvet det, vil vide det. Logistisk er Nice nem at nå pr. fly og der er mega meget at nyde/se på. Du burde kraftigt overveje det… 😉

  2. Hvor er det flot, hvor er det spændende, hvor er der mange informationer..uha man fristes…men vi har jo hørt det er dyrt, som meget dyrt at opholde sig lige der😉.afkommet er jo heldig med af og til at besøge Cannes i kraft af hans job inden for film verden..også han er solgt😊..

    1. @Pia L: Prisniveauet er meget variabelt, afhængig af produkt og område. “Forsiden” er naturligvis i store træk “Riviera-priser”, men kommer man “bag den frie stolerække”, er prisniveauet afgjort helt okay. Jeg lejede i flere år en glimrende studio-penthouselejlighed i centrum af Nice. Men det danske par har desværre solgt den. Denne gang var basen en centralt beliggende 1,5 værelses i Nice (Kineser-ejerne var glimrende “hosts”) til en yderst rimelig penge. “Overskuddet” kunne så anvendes til lidt forkælelse andetsteds. 😉

  3. Det var en herlig historie om nabo regionen. Det var da som katten, at du var her forleden men kan se du nød det dejlige vejr der var sørget for dig faktisk helt siden jul har det været sådan – men kolde nætter har vi og de nærmeste dage kan det blive lidt hvidt drys i min region cirka en times kørsel fra Promenaden.
    Det har heldigvis været meget lidt her efter jul vi har set til de gule jakker, her i byen er de ved affarten fra motorvejen, men ellers ikke mere i vores lille by – men Toulon og Marseille går det mere hedt for sig.
    Hvem opdagede den franske riviera, ja, det er jo nok italienerne fra begyndelsen – senere i det 17. og 18. århundrede væltede kongefamilierne jo til Cote d Azur fra de europæiske lande. Men Italien har sat sit præg på det gastronomiske og så er det med elegant fransk kokkehånd blevet tilpasset de franske smagsløg. Det stemmer også godt med mine observationer i div. gastronomiske forretninger og supermarkeder – der ikke er tyske eller spanske – der er rigtig stort udvalg fra støvlelandet.
    Vi mistede jo den karismatiske hotelejer på Negresco, må guderne bibevare hotellet som det er idag at det ikke blir et Best Western eller det der er værre.

    1. @Pia Charlotte: Det sidste først. Den gamle 95-årige dame sagde farvel, men aktuelt bliver dele af Chantelier området i hotel Negresco restaureret. Noget, som vi mennesker indimellem også kan trænge til. Din historik omkring tidligere årtier er vi enige om, men jeg valgte helt bevidst at starte med den britiske Lord, så slutningen passede og – by the way – briterne trænger hårdt til opmuntring for tiden. Bortset fra de mange yachts i Antibes (Port Vauban) mærkes det engelske sprog bestemt ikke. Og endelig – denne gang slap jeg for det hvide drøs i Nice!

  4. Tak for turen. Det er godt at have en engageret guide. Du lægger jo ikke skjul på din kærlighed til området, og var det ikke for din langt op i årene rækkende børneopsparing ville “sværmerisk” ligge mig på tungen.
    Det er rart at have sine særlige steder, hvor man kan vende tilbage igen og igen uden at blive mæt.

    1. @Eric: Fint, hvis det kraftigt beskårede indlæg giver en smagsprøve på dele af Den franske Riviera anno januar 2019. Det var ikke første gang og bliver ej heller – med sædvanlig forbehold af uforudsete hændelser – sidste gang, området besøges. Kommentatorens sidste sætning baseres også på hans egen livslange trang til at genbesøge visse udvalgte destinationer på hhv. Kanarieøerne samt Italien og Grækenland.

  5. Ih… jeg gad godt følge i dine fodspor dér på Bacon-boulevarden i badebyen! (nok kun den korte tur – min følge-svend går ikke så godt/langt)

    Kunstmuséer og diverse arkitektur frister bestemt også!

    Jeg nyder, at du (igen) har fået tid til at skrive skønne, underholdende og lærerige blogindlæg indimellem dine længere (bog)skriverier.

    Det sidste udtryk: So long! brugte min svigerfar. Grundet uvidenhed (tror jeg) blev det til et: A’long! – charmerende alligevel.

    1. @Lupo: Et glædeligt digitalt gensyn i denne kontekst – i sandhed. Som hovedregel er søndagen udpeget til blog(indlæg-)dag, men aktuelle forhold kan gøre, at der sker en mindre tidsforskydning.
      Specifikt: Bacon-turen (den lange) mellem Juan-les-Pins og Antibes nyder jeg hver gang. Og denne gang blev min anden absolutte yndlingsby – citronstaden – Menton naturligt udredt andre steder. I et nogenlunde nærliggende østligt distrikt fra den højtbeliggende kirkegård i Menton ligger netop det område, der var centrum for den fabelagtige østtyske psykiater dr. Augustus Jahns sidste vellykkede år (Natten i Nice), inden han blev skudt næsten samme sted i Nice og ja…blev begravet netop på den kirkegård, der beskrives i dette indlæg. Da jeg skrev om nedskydningen af overlæge Jahn ved fodgængerovergangen på Promenade des Anglais, drømte jeg ikke om, at netop en terrorist ganske få år senere skulle køre ind i menneskemængden på Bastilledagen – jf. afsnittet i dette blogindlæg. “Virkeligheden kan i sandhed overgå fantasien”. – Tak for din attention og på digitalt gensyn 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

86 − = 76