Langfredag anno 2020

I påsken fejrer kristne en højtid, som oprindeligt var et jødisk ritual til minde om udvandringen fra Egypten. Mange tænker på påsken som en samling af ærkekristne helligdage. Men påsken er i virkeligheden et oldgammelt ritual, som blev fejret, længe før Jesus blev henrettet på korset af romerne.

Der er således temmelig langt op til nutidens markeringer, hvor det gastronomiske i skikkelser af sild, snaps og fiskefileter duellerer med påskeæg om smagsløgenes gunst. For mange danskere er det også en velkommen anledning (som julen) til at mødes til socialt samvær med familie og/eller venner. Således bliver det noget anderledes i 2020, hvilket desværre er kendt for enhver. 

Medens vi er ved det triste. Langfredag er sørgedag, uden blomster og tændte lys på alteret. Den er dagen efter Skærtorsdag, og fredagen før Påskesøndag. Langfredag er dagen, hvor Jesus blev korsfæstet og døde ifølge den kristne tradition. 

Denne Langfredag bliver perspektiveret af Corona-epidemien. Trods talrige smittede og beklageligvis også døde, selv med udsigt til et langt større antal, vil langt de fleste overleve.

Og flest mulige skal bevare såvel refleksionens nødvendighed, troen på en (anderledes) værdiladet fremtid samt meget gerne anvende humorens uafviselige tilskud i den mørkeste tid siden 2 Verdenskrig.

Et brev fra Københavns kommune

For helt nylig modtog jeg en mail fra Københavns kommunes kirkegårdsadministration. Da jeg har stået som betaler (fornyelse+vedligehold) gennem de seneste 30 år, kender “vi” ligesom hinanden. Essensen i mailens information var, at der bliver færre og færre kristne gravsteder, men derimod behov for flere muslimske grave.

Familiegravstedet på Vestre Kirkegård i København blev opstartet i 1935 og er “besøgt i nedadgående retning” af tre generationer indtil nu. Når jeg med nogenlunde regelmæssige besøg betragter omgivelserne, er de skiftet fra næsten fuldt belagte grave til relativ få grave, der stadig holdes.

I mailen fra KK-kirkegården stod bla.: “Kære Erik Hulegaard (og så fulgte) – Vi begynder snart at sælge gravsteder til muslimske familier i det område, hvor du har gravsted (Rød markering på kort med rød pil). Der er i forvejen muslimske gravsteder på afdeling 7, og de ligger syd for det område, hvor dit gravsted ligger, men der er desværre ikke flere ledige gravsteder der. I rækkerne 18 til 21, hvor vi vil påbegynde at sælge, er der kun 30 gravsteder i brug ud af ca. 400 ledige gravsteder og det giver derfor god mening, at sælge gravsteder i området til muslimske familier.”

Der var også i mailen en lidt nærmere beskrivelse af typiske muslimske grave samt en markeret kortoversigt og den sluttede:

“Hvis du går en tur på kirkegården en dag, så prøv at kigge på de muslimske gravsteder på den første del af afdeling 7 og på afdeling 22. Så får du et indtryk af, hvordan området omkring dit gravsted kan komme til at se ud.”

Absolut god og sober information fra KK-kirkegårde!

Nu kommer jeg sædvanligvis på mindst 4 kirkegårde med uregelmæssige mellemrum gennem “sæsonen”. Herved erfarer jeg, at det aktuelle forhold omkring muslimsk “invasion” på kirkegårde kun synes at være tilfældet på Danmarks største kirkegård – Vestre Kirkegård.  De tre andre kirkegårde befinder såvel på Frederiksberg (Ældre kirkegård) som i provinsen. Ved aflæsning af adskillige gravstene tyder intet på særlig mange af udlandsk herkomst (undtagen f.eks. krigergrave fra 2 Verdenskrig).

Det skal dog også medtages, at der findes katolske og jødiske kirkegårde, hvor typiske danske navne ikke just optræder på gravstenene. Også disse besøges med mellemrum udover de 4 nævnte.

Kirkegårde generelt

Jeg blev i min barndom opdraget til kirkegårdsbesøg. I mit voksne liv har denne type besøg været en naturlig ting for mig, der faktisk ofte nydes. Der er en klar forskel på de to store københavnske kirkegårde (Vestre og Bispebjerg) og de mindre såvel i Storkøbenhavn som bestemt ikke mindst i provinsen. Og såmænd også i udlandet, såvel i det protestantiske som det katolske Europa.

De skandinaviske kirkegårde er også forskellige, omend forskellen er minimal. For særligt interesserede i “kirkegårde” kan varmt anbefales Skogskyrkogården i Stockholm (den lige så store Kviberg i Gøteborg, dog knap så imponerende) samt Vår Frelsers Gravlund i Oslo (mange kendte norske kulturpersonligheders kirkegård).

For dem, der ikke kan få det stort nok, er Friedhof Ohlsdorf, Hamborg eller Zentralfriedhof i Wien de naturlige valg. De hævder begge at være “verdens største”.

I takt med at bisættelser i nutiden (modsat tidligere) udgør mindst 80 procent af alle dødsfald, giver det naturligt adgang til mindre gravpladser end egentlige kistebegravelser. Antallet af afdøde, der ønsker at komme i ukendt gravplads er også stigende. Sidstnævnte beror ofte på afdødes ønske om ikke at belaste pårørende med såvel tanker som udgifter til en grav.

For de fleste mennesker er kirkegården noget forstemmende, som relativ mange mennesker undgår. Men man kan også se det som en smuk mindepark med dejlig beplantning i smukke varierende grønne nuancer, frisk luft og ro til refleksion og så – hvis interessen er der – studerer de mange mindetavlers forskelligheder, mere eller mindre kendte navne og slægter med deres historik.

Specifikt

Nu er jeg da forberedt på at møde en, flere eller med tiden mange nydanskere, når familiegravstedet besøges, medmindre jeg vælger at stoppe fornyelsen næste gang. 😉

Og så til slut en sød lille historie….

En flok unge stod udenfor kirkegården. Jeg spurgte, hvad de dog lavede der. Én svarede: “Vi udfordrer hinanden til at gå ind, når det bliver mørkt, men nu tør ingen af os gå derind.” –  Jeg kiggede grundigt på dem og sagde, at også jeg havde været mørkeræd, da jeg var i live. Aldrig har jeg set nogle løbe så stærkt! 😉 

Fortsat god påske! 

DEL SIDEN

10 kommentarer til “Langfredag anno 2020”

  1. 🤣 det er god humor Hule.. Jeg bliver nærmest opslugt af eksistentielle tanker når jeg besøger dem der gik i forvejen. God påske til dig og dine, trods corona.

    1. @Smølfine: God påske retur til en matrikel i det sydøstlige hjørne af Region Midt. Besøg på kirkegårde åbner op for refleksioner, hvis indhold kan være både positive og negative, ganske som det levende liv.

  2. Kirkegårde besøger jeg sjældent, men det hænder, at jeg går gennem den lokale ved Vejgaard Kirke og bliver lidt trist til mode af de sten, der vidner om alt for korte liv.
    Med hensyn til påskens placering havde det været nemmere, hvis kejser Konstantin havde skåret igennem i år 325 og fastsat en bestemt dag i stedet for at lægge det ud til det økumeniske koncil i Nikæa. Koncilet traf den beslutning, at månen skulle blandes ind, og at påskens placering skulle beregnes. Siden har det været et stridspunkt.
    Godt at du ikke er mørkeræd mere 😉

    1. @Eric: Jeg holder selv meget af at “skære igennem”. Derfor kan jeg kun give Dig inderlig ret i, at kejser Konstantin burde have været kalender-konsekvent. “Måner har den størrelse, de skal have”, men Månen er ofte fuld og det skaber (som når vi mennesker er fulde) nogle ukontrollérbare situationer. – Jovist, den korte sludder med drengene gav en lettelse! 😉

  3. God information om Påsken og om Vestre Kirkegård.
    Når man kigger på Google Maps så ser der ganske rigtigt til at være store områder med spredte gravsteder. Jeg synes det er synd for dig, hvis det sted din familie er begravet, skal ændre karakter.
    Muslimske gravsteder koster næsten 30% mere end almindelige gravsteder på Vestre Kirkegård. Ikke på grund af diskrimination, men fordi der skal være stenkanter, og altså se meget anderledes ud. Hvis man går ind for multikulti, så er det måske berigende, men jeg synes det sørgeligt, at “man” nu ikke alene i levende live men også i døden skal føle sig fremmed i eget land!
    Muslimer i Danmark fik for nogle år siden, mere mindre foræret, en gravplads i Brøndby, hvor fredningsperioden også er 30 år mod 20 år på danske kirkegårde. Men der findes jo mange grene af islam og mange klaner, så den gravplads er måske ikke reelt til rådighed for alle muslimer?

    1. @Per Jan: Tak for din uddybende kommentar. Brøndby-eksemplet er mig bekendt, men ikke at fredningsperioden (muslimsk) er 30 år modsat 20 år ved kistebegravelser (10 år ved urnenedsættelse). I 2021 skal familiegravstedet fornyes og jeg overvejer situationen også grundet en mere privat årsag.

  4. Påske er en art forårsfest uanset hvad man ellers siger, påskegult, lam og kyllinger (den slags med fjer på og dem i flaske).

    Jeg har ledt efter den TV udsendelse (eller var det radio?) hvor en kriminal-inspektør gennemgik korsfæstelsen og genopstandelsen som en kriminalsag. Især var det nyt for mig at det var et problem at genopstå, hvis myndighederne fik færten af det – man skulle helst ikke kunne genkendes som forbryderen, der var blevet dømt. Men selv om jeg ikke kan huske den udsendelses sted/ikke finde den, så kan man på Engelsk wikipedia finde de teorier om at Jesus ikke døde helt på korset. Kan huske fysiklæreren, som fortalte hvad indiske fakirer kan træne sig op til mht. til koma og sætte hjertet (næsten) i stå.
    Men fødsel, lam og kyllinger er dejligt (selv om det er lidt forsinket) ::
    Glædelig Påske !!!

    1. @DAX:Jeg har ingen bud på, hvilken kriminalinspektør, der har bidraget til en dramaturgisk forestilling om korsfæstelsen. De britiske figurer, især Barnaby, synes ellers at have været alle temaer igennem i deres efterhånden ca. 1.000 (eller flere) forestillinger, der er skåret over den samme læst.

      Den religiøse tilgang til emnet – Langfredag – var Den Danske Folkekirkes fravær lovligt undskyldt i år, hvor der præsterne ellers efter anvisninger udpensler korsfæstelsen og de tilhørende begivenheder, hvoraf jeg altid har fundet “Kristi Himmelfart” for det mest interessante tema. Her er vi ude i nogle forklaringsproblemer, der kan overskygge selv de indiske fakirer semi-komatøse optrædender.

      Nuvel – post festum glædelig påske retur til en matrikel i den nordligste kommune i Region H. 😉

  5. en.wikipedia omtaler de forskellige b(r)ud på Jesus-historierne under artikelen “Swoon Theory” og understreger at det ikke diskuteres i den “autoriserede” teologi.

    Min jazz-bekendt præsten i Ramløse holdt en Facebook prædiken, hvor han åbent går til korset og indrømmer at historien om opstandelsen er svær at tro på – så prøver man at sige noget andet : “kærligheden vinder over døden” men det kan han heller ikke rigtig se skulle være særlig rationelt, for døden er det eneste vi er sikre på. Han er meget god, den præst, Michael Porsager. Han går vist i retning af at det er OK med nogle skønne myter, som har et budskab ligesom digtekunsten.

    1. @DAX: Din præst forekommer umiddelbart ved “foto-intuition” overmåde sympatisk. Vi lader hans “fortolkning” omkring “Opstandelsen” være i en sluttet kreds, så han ikke får problemer med sin chef, den efterhånden erfarne Helsingør-biskop Liselotte Rebel. 😉 – Jeg har oplevet hende i Helsingør domkirke, faktisk en glimrende formidler.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *