Girlpower med forbehold

Modelbillede

Kampsport kan være grimt, ofte svedigt, blodrigt og konditionskrævende. Bestemt ikke ligefrem poetisk og ladet med skønhed, medmindre man tænker som f.eks. den forhenværende redaktør og mangeårige boksefan/-kender Kurt Thyboe. Dette indlæg hører til kategorien af “smalle emner”, men også de smalle emner fortjener spalteplads.

Og så er der selvklart en morale, der kommer til slut.

Tilbageblik

Jeg har i perioder fulgt professionel boksning i dansk regi gennem forskellige sekvenser af mit liv. Boksesporten, brydesporten og i nutiden også MMA (Mixed Marshall Art) repræsenterer hver på deres måde kampsportsgrene, hvis deltagere indgår med forskellige motiver. I den professionelle boksesport eksemplificeret ved navne som:

 Tom Bogs, Jørgen “Gamle” Hansen, brødrene Jimmy og Johnny Bredahl, Hans Henrik Palm, Ayub Kalule, Gert Bo Jacobsen, Jesper Jensen, Brian Nielsen samt i nyere tid Mikkel Kessler og de kvindelige boksere Dina Thorslund og senest Sarah Mahfoud til erindring. Alle er de fulgt i medierne og i udvalgte øjeblikke også via en svinedyr billet tæt ved ringside til kvalifikationskampe eller egentlige VM-stævner. Læseren skal spares for en opremsning af kampe og resultater. 

Girlpower er emnet for dette indlæg med sin egen dynamik og historik og eksemplificeret ved… 

Sarah Mahfoud

Nogle vil nok huske hende (som vinder) fra TV-underholdningsprogrammet “Vild med dans”. Andre måske fra en (sub-)overskrift.  Den stærke DR-dokumentar “Sarah Mahfouds hemmelighed” i tre (citerede) afsnit er lagt ud på dr.dk/tv.

1 – Disconnected

“Professionel bokser. Verdensmester. Tv-darling og sygeplejerskestuderende. Sarah Mahfoud er indbegrebet af girlpower, og med sit åbne sind og sin råstyrke er hun blevet rollemodel for mange kvinder. Men under den polerede overflade ulmer en anden virkelighed. Glansbilledet er nemlig kun den halve sandhed om Sarah Mahfoud. Imens Danmark følger med i, at Sarah gør sig klar til sit livs boksekamp, udspiller der sig en noget mere dyster kamp inden i Sarah.”

2 – Dæmonerne

“Det, der skulle have været Sarah Mahfouds helt store gennembrud på den internationale boksescene, bliver pludselig taget fra hende. Mørket tager over, og en grum fortid indhenter Sarah. En fortid, som indebærer kontrol, nedbrydelse, trusler og angst. Men kan man være verdens bedste bokser, hvis man ikke har styr på sine indre dæmoner? Sarah Mahfoud beslutter sig derfor for at se frygten i øjnene.”

3 – Fighter

“Psykisk vold har været en del af Sarah Mahfouds fortid. Hun er igennem mange år blevet nedbrudt og har dermed mistet sig selv. Den brutale virkelighed har Sarah i mange år holdt hemmelig. I kampen for at få det bedre er Sarah nødt til at finde styrken frem og fortælle sin familie og offentligheden, hvem Sarah i virkeligheden er. Men hvordan vil hun blive mødt? Vil hendes familie stadigvæk elske hende, og hvad vil offentligheden sige til hendes hemmelighed?”

handske, sport, lilla, rød, uddannelse, lyserød, arm, bokser, sportsudstyr, kæmpe, boksning, konkurrence, strøm, styrke, martial, handsker, dorn

Sarah Mahfoud i sin mentale boksering 

I dokumentaren ser vi blandt andet “Vild med dans”-vinderen gå til psykolog. Hun har mere end svært ved at fortælle, hvad hun har været igennem.  Da psykologen sætter Sarah Mahfoud til at skrive nogle af de episoder ned (en psykolog-klassiker med variabel effekt), hun har oplevet, ender det galt og hun skriver “Jeg gider ikke!” på notesblokken.

Årsagen til Sarahs indre “borgerkrig” skyldes ifølge hende virkningerne af psykisk vold. I dokumentaren kommer hun ikke nærmere ind på, hvem og under hvilke omstændigheder det er foregået. Men følelsen er nærmest muret inde i hendes unge kvindesind.  Hun åbner dog lidt op og tilføjer “psykisk vold i relationer” og med konkrete eksempler:

“Han tog en trimmer og truede med at barbere mit hår af. Kastede en flaske efter mig. Han sviner mig til, men jeg er stoppet med at lytte.”

Den 31-årige dansk-færøsk-syrisk-fødte boksestjerne og sygeplejerskestuderende Sarah Mahoud siger andetsteds i TV-kommentaren:

“Jeg føler det er min egen skyld, at jeg har det sådan, fordi jeg har glemt mig selv og ikke har været stærk nok til at stå fast i mine meninger og holdninger og taget kampen. Jeg føler mig en lille smule ynkelig. Hvorfor kan jeg ikke bare have det godt?”

“Alt er jo godt omkring mig, jeg har en god familie,  jeg har nogle gode veninder,  jeg har gang i en uddannelse, så alt på papiret er jo perfekt, hvorfor kan jeg ikke være glad? Hvorfor kan jeg ikke bare være tilfreds med det, jeg har?”.

Refleksioner

Selvfølgelig flyder blodet indimellem og de mere eller mindre smukke feminine ansigter bliver i øjeblikke – når paraderne er nede – “ommøbleret”  i kampsport. Alligevel tyder det på, at der fortsat er søgning for unge kvinder til kampsport.  Mon det er et ønske om selvforsvar eller afløb på aggressioner eller en blanding?

Jeg mindes endnu den blodigste feminine fight – oplevet ved et kampsportsstævne for en del år siden i Paris-bydelen Montmartre. To unge kvinder, henholdsvis etnisk fransk (hvid) og mulat bankede løs på hinanden i en bokse- og brydevariant, der senere blev “formaliseret” i MMA-version.

Tilskuerreaktionerne spændte fra nærmest lammelse til skrigende fryd. Helt, som jeg ofte har oplevet reaktioner ved hjemlige (titel-)kampe.  Forskel på mænd og kvinders reaktioner?  Stort set ikke, dog forekommer mændene i hovedreglen at udleve deres reaktioner helt uden hæmninger….kvindernes reaktioner er mere blandede af enten ekstatisk medleven, skrigende engagement eller sammenknyttede attituder…og så er vi ved bundlinjen.

Morale

Kvinders følelsesliv er langt dybere. Det bliver formet i teenageårene og enkelte begivenheder i de unge kvindeår som f.eks. incest eller voldelig partner (fysisk eller psykisk) kan ikke bare skygge, men i voldsom grad sætte sig spor i deres senere voksenliv.  Begreber som selvhad, manglende accept af sine egne egenskaber og egne toppræstationer i såvel sportsverden som uddannelsessystemet kan aldrig blive gode nok.  Reaktioner, der egentlig sjældent synes tydeligt markeret hos unge mænd.

Selv bag såkaldte “stærke kvinder” kan opleves en forbløffende sårbarhed. Selvpineriet eller dæmonerne eller tilsvarende kan lejre sig dybt i deres ellers næsten perfekt-polerede feminine facade, hvor topkarakterer på uddannelsesinstitutioner, “seamless” karriereforløb og fysiske kontinuerlige kampe for forbedret konditionstal. Hertil adderes perfektionerede sociale relationer, der bag facaderne skønmaler en pseudo-virkelighed.

Nogle gange løsnes de op gennem langvarige psykologsamtaler, andre gange ved bekendelser til en partner eller nær ven(inde), ofte i brudstykker, der i lange samtalesekvenser samles til følelsesmæssige komplicerede puslespil. Sidstnævnte har jeg oplevet mere end en gang og har hver gang undret mig over, at hændelser i de unge år kan sætte sig så dybe og langvarige ar langt op i det aldrende kvindeliv…

Det gælder i boksning som i livet: Punch kan slåes, kan modtages, kan undviges, kan mærkes….i forskellige varianter og omgange i bokseringen og langt hårdere….In Real Life. 

 

DEL SIDEN

12 kommentarer til “Girlpower med forbehold”

    1. @Mette: Ligesom glosen “okay”, er også den britiske glose “knockout” kendt af enhver, selv uden engelsk-kundskaber. Den første er positiv-ladet, den sidste det modsatte. Jeg vil tror, at du har læst indlægget med din betydelige livserfaring som rygsæk.

  1. Jeg skal ikke gøre mig klog på boksning – og kender kun lidt til Sarah Mahfoud – selvom jeg for mange år siden lærte lidt om bokseteknik. Da jeg gik til konfirmandundervisning lærte præsten i pausen drengene lidt om boksning, dog kun teoretisk. Jeg har heldigvis aldrig haft brug for den lærdom.
    Dine synspunkter om nogle kvinders traumer efter dårlige oplevelser tidligt i livet, lyder plausible.

    1. @Per Jan: TV-udsendelserne om Sarah Mahfoud fik mig ned i mit “empiriske kartotekskab”, hvori der befinder sig flere “mapper” med eksempler. – Nogle præster bruger alternative (motiverende) emner som supplement til konfirmationsforberedelsen; desværre var det ikke tilfældet med min præst. 🙁

  2. Jeg har desværre ikke set serien om Sarah Mafoud, men det vil jeg gøre efter det, du fortæller.
    Sarah Mafoud virkede så stærk i Vild med dans, at det næsten ikke er til at forstå, at hun har haft alle disse problemer.

    1. @Madame: Som jeg reflekterer over i min søndagsblog, er “stærke kvinder” et variabelt fænomen. Vi lever i en individ-baseret præstationstid, hvor 12-tallet har for stor betydning.

  3. marshal ==> martial

    Det undrer forfatteren, at mesteren ikke uddyber den psykiske vold, som hun har været udsat for. Klart, at det efterlader ustabilitet.

    Hvis man som psykolog eller ven skal kunne hjælpe en person som Sarah skal man have tid til at afstemme forventningerne, og man kan ikke gøre det for åbent kamera, der kommer for mange ønsker om at “se ud” indover; flere ustyrlige lag.

    1. @DAX: Dine psykolog-baserede synspunkter kan jeg afgjort tilslutte mig. I Sarahs tilfælde går mine overvejelser netop på, om det psykiske vil skabe en lang-/livsvarig traume.

      1. Mixed Marshall Art
        Google & Wikipedia mfl. vil have at vi skriver

        Mixed martial arts – Wikipedia
        https://en.wikipedia.org › wiki › Mixed_martial_arts
        Mixed martial arts (MMA), sometimes referred to as cage fighting, no holds barred (NHB), and ultimate fighting, is a full-contact combat sport based on …

        Man kan kun frygte, at mennesket lægger flere lag traumer på de existerende ved at blive ved med at slå og kæmpe “for sjov” eller for æren.
        Undredede det mange at soldater fra udstationering her og der kom hjem med PTSD? Granatshock kendes allerede fra WWI, ikke sandt?

        Derfra hvor du citerer //Men følelsen er nærmest muret inde i hendes unge kvindesind.// kan man fornemme at hun prøver at bearbejde det, men spørgsmålet er jo om det er det rigtige at bearbejde: Hvorfor er der noget “muret inde”, hvordan kan man tale om det uden at gå helt i spåner (lidt emotion er selvfølgelig OK) og hvis man bliver dybt berørt, hvordan kommer man så videre – og så må man hen til at spørge, hvordan kan det være at man i første omgang ikke sætter en grænse ved negativ opførsel. Jeg kan forstå på en anden kommentar, at du også har oplevet vanskeligheden og måske bindinger, som gør at det er svært at sige fra /gå sin vej/ men det vi alle (mænd og kvinder) har brug for er rollemodeller, som løser konflikter ved at forstå med/modparten eller om ikke andet spørge ind til hvorfor vreden er så stor.
        (Man bliver klogere med alderen).

        1. @DAX: Fint med korrektion. Jeg kender den korrekte stavemåde, men nogle gange mener min hurtige hjerne, at det skal være anderledes med visse ord. En svaghed, som mange, der skriver meget og ofte, kan genkende (kender den fra andre). 😉

          Jeg er helt enig i din PTSD-kommentar i relation til udsendte personel. Og omkring det emotionelle afsnit går mine erfaringer (især på mine ældre dage) på tilsyneladende robuste feminaer, der pludselig får sprækker i det mentale panser og årtiers opsparing af diverse “punches” bliver ordbelagt ledsaget af våde øjne. At psykologer har fuld beskæftigelse, kan jeg godt forstå. Men også denne faggruppe får indimellem fyldt bægeret (for meget) op og så sker der kollegiale konsultationer (er jeg vidende om).

  4. Romerriget havde også kvindelige gladiatorer, og så kan man jo filosofere over udviklingen eller manglen på samme siden.
    Det er godt, at en mediedarling står frem og fortæller om sine dæmoner. Det er sikkert langt mere udbredt end som så og fortjener større opmærksomhed i stedet for at få låg på.

    1. @Eric: Iflg. opslag (historie-link) vakte gladiatrixerne også forargelse i den romerske mandskultur. Filmen Gladiator var seværdig og dens tema “Now we´re free” hører til blandt min yndlingsmusik https://www.youtube.com/watch?v=-yOZEiHLuVU

      Om andet afsnit er vi enige. Anledningen til indlægget var dels et besøg på DR TV i kombination med min stadige forundring over oplevede “hængepartier” hos modne kvinder, jeg har mødt.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 5 = 9