Für das Kind

For nylig blev 80-året for “Krystalnatten” markeret adskillige steder i Europa. Det fik mig til at mindes en helt særlig BBC-udsendelse.

Tusindevis af danskere har været i London. Knap så mange, men også en stor del har gæstet Prag; vel nok en mindre del har besøgt Wien. Denne signatur har gæstet alle tre hovedstæder; London en del gange. Disse tre hovedstæder har flere forhold til fælles såsom en verdenshistorie, skelsættende politiske begivenheder, en gennemløbende flod, kulturelle personligheder og højdepunkter, gastronomi, traditioner og verdenskendte indbyggere og ikke at forglemme er de alle medlemmer af Den Europæiske Union (lidt endnu). – Nogle er mest til det centraleuropæiske, andre mere til det britiske.

En anden fælles ting er imidlertid ikke ret kendt af mange. Og det handler dette blogindlæg  om.

Stationsarealet på Wiens hovedbanegård (Westbahnhof) blev i 2012 kåret som Østrigs smukkeste banegård. Stationen havde mildt sagt gennemgået en del forvandlinger siden opstarten i 1860. Således var ved et mirakel den legemsstore marmorstatue af kejserinde Elisabeth genfundet i et depot og efter restaurering genopstillet i 1985 i det område, hvor fjerntogene ankommer. Men i denne kontekst er det ikke det vigtigste punkt. Det er derimod en anden figur, faktisk en etage nedenunder i gadeplan direkte under Elisabeths statue.

Bronzestatuen fra 2008 med den rammende titel Für das Kind (Til barnet). Dette monument er det ene af tre. De to andre er placeret på en af Londons hovedbanegårde, Liverpool Street Station, samt hovedbanegården i Prag, Hlavni Nadrazi Station.  Alle tre – lidt forskellige – er skabt af den engelsk-venezuelanske skulptør Flor Kent som et særligt minde om en særlig og voldsom tid i verdenshistorien.

Historien

I slut-1930erne vakte jødeforfølgelserne i Nazityskland stadig større forargelse og afsky i såvel Europa som USA. Efter ”Krystalnatten” mellem 9 og 10 november 1938 vedtog det britiske parlament, at jødiske børn fra tyskkontrollerede områder kunne få indrejse i Storbritannien, men uden deres forældre eller andre voksne. Kufferten og navneskiltet om halsen på barnefiguren er for eftertiden blevet en stærk erindring.

Mindet var den såkaldte ”Kindertransport”, som i 1938 og 1939 reddede ti tusind jødiske børn fra Tyskland og Østrig til en ny tilværelse i Storbritannien. Manden bag denne helt fantastiske indsats var briten, børsmægleren Nicholas Winton. At det overhovedet blev kendt for offentligheden, skyldtes hans danskfødte hustru Grethe.

De blev gift i 1948 i den jyske by Vejle. 40 år senere fandt den danske kvinde en mængde scrapbøger på loftet i deres hus i Storbritannien, hvor ægtemanden omhyggeligt og i hemmelighed havde dokumenteret sit enestående projekt med navne, billeder og papirer. Hun læste til sin næsten ustyrlige og chokerende overraskelse, hvorledes hendes Nicholas havde frelst disse børn fra holocaust. Nicholas Wintons forældre var tyske jøder, der var flygtet fra Nazi-riget.

Meget modstræbende accepterede han, at hans kone gik videre med sagen til pressen. Så skete der noget. Og det gik pludseligt stærkt. BBC producerede en fabelagtig og meget rørende udsendelse om hans indsats. Nicholas Winton blev inviteret ind i et af BBCs studier. Studieværten fortalte om hans meriterende indsats og han selv forsøgte nærmest at bagatellisere det. I slutningen af programmet – det var i 1988 –  spurgte studieværten om, om der mon stadig var nogen, der kunne identificere sig med denne heltegerning efter så mange år. Winton nåede ikke at svare.

Til hans og TV-seernes forbløffelse rejste det meste af publikum i det store BBC-studie sig op. “Børn af en anden tid, der var blevet voksne”. Det var et helt særligt øjeblik. Det var….”her er dit liv” i en helt særlig variant. –  Nicholas Winton blev både overrasket og derefter meget bevæget. BBCs team havde på helt fantastisk vis researchet de fleste af de involverede.

Jeg så ved et tilfælde udsendelsen. Indrømmer gerne, at også jeg blev bevæget. Det var der garanteret mange tusinde andre, der også blev. –  Og så rullede hædersbevisninger ind over den efterhånden aldrende britiske mand fra såvel Storbritannien (OBE) og Tjekkiet (landets højeste orden ”Den hvide løves orden”).

På sine gamle dage blev Sir Nicholas Winton enkemand, da hans 10 år yngre dansk-fødte Grethe døde knap 80 år gammel. Men den gamle “frihedskæmper” fortsatte sit liv næsten 16 år mere, indtil det omsider sluttede den 1. juli 2015. En sjælden skæbne, et sjældent menneske, der nåede at blive 105 år gammel.

Æres den som æres bør

Note: BBC udsendelsen 1988 https://vimeo.com/150432694

 

 

DEL SIDEN

6 kommentarer til “Für das Kind”

    1. Helt rigtigt. Også jeg har reelt nydt Liam Neeson som “Oscar Schindler”; faktisk noget af det bedste han har lavet (modsat hans bang-bang film Taken 1-2-3). – Såvel Schindler som Sir Nicholas og sikkert flere fortjener omtalen, ganske som (efterhånden nu) afdøde danske modstandsfolk.

  1. Ja, En fantastisk bedrift..så også omtalte klip hvor de børn der var reddet, rejste sig op…jeg fik simpelthen både gåsehud og tårer i øjnene..det samme med Hr. Schindler..tak fordi der findes folk med mod og hjerte det rette sted..

  2. Skulpturerne kendte jeg ikke til, men jeg hørte den fantastiske historie om børnenes redning for få år siden, og der var også et klip fra den nævnte BBC-udsendelse. Det har vel været i forbindelse med Wintons død. Tak for linket til udsendelsen!

    1. Jeg syntes, at skulpturerne dannede “den rigtige prolog” til – også set i lyset af 80-års dagen for Krystalnatten – den fantastiske historie.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 2 = 8