En ny besættelse på Frihedsdagen

Det nyopførte Frihedsmuseum ved Esplanaden i Københavns Centrum kan ikke åbne d. 4. maj 2020 og markere 75-års dagen for befrielsen af Nazi-Tysklands besættelse. Årsagen er en ny besættelse, dog en anderledes besættelse i nærmest usynlig skikkelse af Corona-virussen. 

Frihedsmuseet

Frihedsmuseet er museet for Danmarks Modstandskamp. Den 28. april 2013 holdt man vejret i København. Det dengang 56 år gamle Frihedsmuseum var blevet sat i brand, og der var fare for, at samlinger og sjældne sager fra modstandsmænd under 2. verdenskrig ville gå tabt i flammerne. Frihedsmuseet på Esplanaden brændte ned til grunden, men heldigvis blev alle de kulturhistoriske genstande reddet ud af bygningen.

Det kendte gamle Frihedsmuseum

På det nyopførte museum kan man gå under jorden i besættelsestidens Danmark og komme helt tæt på den danske modstandskamp. Frihedsmuseet er ét af Nationalmuseets besøgssteder, som også tæller Nationalmuseet København og Krigsmuseet. Indtil der åbnes op kan indhold af hjemmesiden ses på https://natmus.dk/museer-og-slotte/frihedsmuseet/

Mindeparker

Der findes flere mindelunde i Danmark, f.eks. Fredericia, Middelfart etc. – men den største og definitivt mest kendte ligger på Tuborgvej 33, DK-2900 Hellerup. Også den er “besat” den 4. maj 2020, for som de skriver:

AFLYSNING AF FEJRINGEN AF 75 ÅRET FOR DANMARKS BEFRIELSE 4. MAJ I MINDELUNDEN
Med baggrund i Coronavirus situationen og prognoserne for de kommende par måneder, er det besluttet at aflyse den planlagte store højtidelighed 4. maj. Mindelunden holder åbent som en normal dag fra kl. 10-17. I er velkommen til at kigge forbi på dagen, blot I husker at vi står sammen om at holde afstand og følger myndighedernes anbefalinger. Vi samler os om lys i vinduet og sender tankerne til dem der kæmpede for Danmarks frihed. Del gerne dit lys i vinduet på Mindelundens Facebook side eller post et billede på Instagram og tag Mindelunden.

Mindelunden

Mindelunden er beliggende i det tidligere militære øvelsesterræn for Ingeniørkasernen i Ryvangen i Hellerup, nord for København. Fra 1943-1945 anvendte den tyske besættelsesmagt området som henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk. I sensommeren efter krigen – den 29. august 1945 – begyndte arbejdet med at etablere området som mindested.

 

Knapt fem år senere, den 5. maj 1950, blev Mindelunden officielt indviet af statsminister Hans Hedtoft. Siden er anlægget blevet udvidet flere gange, senest i 1990, men stedet står stort set som det gjorde ved indvielsen i 1950.

Adgang til Mindelunden er gratis. Et besøg enten på dagen eller på andet åbent tidspunkt kan varmt anbefales.

Medens området blev gennemgået, knyttede mine tanker sig til det forhold, at historikerne og den folkelige hukommelse har meget delte meninger om danskernes modstand mod den tyske besættelsesmagt….meget delte. I starten af 2010erne præsenterede Frihedsmuseet en Modstandsdatabase ( http://modstand.natmus.dk ), der viste, at antallet af modstandsfolk var noget større end tidligere antaget. Tallet 85.000 blev nævnt, måske i omegnen af det korrekte, meget afhængig af hvilke parametre, der blev lagt til grund.

Begge mine forældre var unge og bidrog på forskellig vis i modstandsarbejdet. En del valgte at synliggøre deres modstand ved det kendte armbind lige efter befrielsen.  Men andre valgte at skjule deres medvirken i Modstandsbevægelsen.

Mine forældre hørte til sidstnævnte kategori. Jeg blev først bekendt med det i forbindelse med en privat begivenhed, der skete 26 år efter befrielsens dage. Tusindevis af nulevende danskere har haft forældre eller familiemedlemmer, der på forskellig måde bidrog til modstand mod besættelsesmagten. Det skal ikke glemmes, medens vi i nutiden lever i et fredeligt Europa….trods alt.

Jeg besøgte Mindelunden senest en tidlig forårsdag for to år siden. Medens området blev gennemgået, blev min hjerne igen “besat” af det recidiverende spørgsmål, netop det, der aldrig bliver korrekt besvaret: 

Hvordan havde jeg selv reageret under Besættelsen?

 

DEL SIDEN

8 kommentarer til “En ny besættelse på Frihedsdagen”

  1. Jeg har endnu tilgode at besøge de nævnte museer og mindelunde.
    Dit indlæg får mig igen til at tænke, at vi under nutidens virusbesættelse er lidt pylrede, når man tænker på, hvad vores forældre (eller ældre aner) stod igennem under krigen.

    1. @Eric: Meget – rigtig meget – har passeret Danmarks nationale agenda siden 2. Verdenskrig. Vores forældres generation var ikke nær så forkælede (enig i kommentaren) og dermed på flere måder mentalt mere modstandsdygtig end nutidens “digitale menneske”. Som det gjaldt i starten af Verdenskrigen og som det gælder aktuelt er uvisheden om, hvor længe den nuværende situation varer og med hvilket indhold. Befolkningen efterspørger klarhed og planer, men sandheden er (fortsat), at sundhedseksperterne og de politiske rådgivere ikke kan bruge “den akademiske krykke mrk. “evidens””.

  2. Ja, det blev sat i brand – tænk at det kunne ske, – der er virkelig stadig et frø af had i dele af befolkningen.

    1. @DAX: Trods en stor dusør for oplysninger om branden er sagen fortsat uopklaret. Motivet til branden kan man jo ane. WW2 var en voldsom tid, der stadig trækker lange og mørke skyer flere steder i EUropa.

  3. Et godt og tankevækkende spørgsmål, din blog slutter med.
    Jeg tror ikke man kan svare på det, selvom man vil være ærlig.
    Hvis man i dag betragter sig selv som et hæderligt menneske, ja så havde man måske fulgt regeringens råd om samarbejdspolitikken. Meget vil også afhænge af ens omgangskreds og eventuelle oplevelser under besættelsen. Jeg tror imidlertid ikke jeg ville have været tiltrukket af nazismen, men hvis man nu havde været stærk modstander af kommunismen, kunne man så være skubbet i den modsatte retning – hvem ved?
    Det var vist ikke alle, der står i Bovrup-Kartoteket (medlemskartoteket for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), der var ægte nazister – og måske heller ikke alle frihedskæmpere, der var særligt aktive med farlige operationer.
    Det nye frihedsmuseum er forhåbentligt mere spændende under jorden, for over jorden ligner det jo nærmest et dække for en teknisk installation.
    Jeg har været til omkring fyrre 4. maj arrangementer i Mindelunden (også nemmere, når man bor i Hovedstadsområdet) og det er altid en stor oplevelse, både højtideligt og stilfuldt, og flot med lys og blomster på gravene.

    1. @Per Jan: Jeg kender dig godt nok til at vide, at indlæggets sidste sætninger også gav anledning til nogle dybe selvrefleksioner. Dit balancerede udsagn om nazisme vs. kommunisme var jo netop en besynderlig kontrastær øvelse, som vi i vor tid kan have svært ved at fatte. Men vores forældres generation (og ikke mindst historieskrivningen) har understreget denne skarpe duellering. Det er rigtigt at fremdrage “Bovrup-kartoteket” i denne kontekst. Da jeg skrev første udkast til indlægget, var der adskillige “sideveje” (som nævnte), der blev overvejet og fraskåret i det endelige indlæg. 😉

      Og ja – det er ikke just den arkitektoniske sublime skønhed, der præger nybygningen, så man kan håbe på, at indholdet – når det åbenbares – kan visualisere pædagogisk spændvidde og dybde.

  4. Jeg så i dag også kranse lagt ved mindesmærket i Helsingør, lige ved Færgelejerne. Det er gribende, smukt.

    Jeg tror jeg ville være alt for skræmt til at turde arbejde “åbenlyst” i modstandsbevægelsen, sådan som nogle gjorde. Man kunne høre om Børge Outze i P1-Kultur i går; han bevægede sig rundt i Indre By i København under de sidste år for at have adgang til Købmagergade Centralposthus, og blev taget, men lykkedes at flygte — endelig, efter flere nervepirrende episoder og forhør — til Sverige.

    Forhåbentlig ville jeg være blandt de, der støttede modstandskampen med midler og husly.

    1. @DAX: Jeg har passeret det nævnte krigsmindesmærke mange gange lige ved færgelejerne og kan levende forestille mig “kranse-dekorationerne”. Og netop som du skriver “jeg tror” er det en egen fornemmelsessag, hvordan man ville have reageret under Verdenskrigen. Det enkelte menneskes reaktionsmønstre kan brydes af livets begivenheder, således at ungdommens vovemod ofte er betinget af både energi og samtidig manglende erfaring; nævnte forhold kan senere i livet ændre ens reaktionsmønstre.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *