Dyrene i Bøgeskoven

Fruens Bøge

Fruens Bøge er et kvarter i Odense. Det består af lystskoven af samme navn og et større villakvarter vest for skoven. Området rummer desuden frilandsmuseet Den Fynske Landsby, de rekreative områder Skovsøen og Engen samt Fruens Bøge Station, hvorfra der er tog til Odense Banegård og Svendborg Station. Og så grænser det op til Odense ZOO, netop i den forbindelse har det været muligt at etablere en ny spændende – og lidt anderledes – forlystelse i dyreparken.

Bøgetoppen

Årets helt store og markante nyhed i den veldrevne Odense ZOO er Bøgetoppen, der blev indviet i april 2019. Bøgetoppen er helt konkret en 250 meter etableret mulighed for en lang trækronevandring i 6-12 meters højde med udsigt til ZOO, byens tage og naturligvis den smukke bøgeskov.

Turen går fra træ til træ via hængebroer og platforme, der er bygget op om træets stramme. Der er i alt 10 platforme på ruten, hvoraf den højeste er 12 meter over jorden.

Undervejs i Bøgetoppen bliver man klogere på den danske natur og lærer om de dyr og planter, der lever i skovbund og trækroner.

Den besøgende kommer på en tur rundt i et miljø, som de aldrig før har haft mulighed for at besøge. Turen opstartes fra tårnet i haven. Herefter går man via de mange platforme og gangbroer rundt i haven og bøgeskoven, og til sidst ender man ved det afrikanske Kiwara-område, hvor man har udsigt over de afrikanske dyr.

For personer med højdeskræk er der etableret høje netsider på 130 centimeter på begge sider af de “bølgende” gangbroer. Max. antal personer er 5 ved hver bro.  Ellers gynger det nok for meget, tænkte jeg og tankerne fortsatte, det er lidt som at være i fjerne jungleområder. Men i modsætning hertil sørger netsiderne for, at den besøgende ikke får overbalance, selv med den “rigtige vindretning” og ryger ned hos krokodillerne og blive en frokostret.

Odense ZOO

Danmarks næststørste ZOO ligger på begge sider af Odense Å, forbundet med to gangbroer. De seneste år har haven haft en regelmæssig besøgstilgang og seneste opgørelse (2018) viser 360.000 gæster. Det er naturligvis ikke kun odenseanere, men mange udenbys, der ofte hvert år kommer til denne veldrevne dyrepark.

Om sommerperioden kan det anbefales at sejle fra Odense centrum ad Odense å ud til ZOO.  Apropos “vand” nyder jeg hver gang det meget flotte springvand i den zoologiske have, der kan betragtes som billedet eller stående inde imellem klippens sider og være tæt ved vandstrålerne.

Men naturligvis er hovedattraktionen dyrelivet. Ved havens åbning i 1930 var der to aber, en påfugl, et dådyr, et muldyr, skader og marsvin. I dag har Odense ZOO dyr fra hele verden, i alt ca. 2.070 individer fordelt på 147 arter. Det er værd at nævne indvielsen i 2001 af det 60 millioner kroner dyre “Oceanium” med Sydamerikas dyreliv som tema. Oceanium spænder fra tropisk regnskov med søkøer i en kunstig flod til kongepingviner i et subantarktisk klima.

Igor – fra et vinterbesøg

Hantigeren Igor

Igor var en hantiger af racen Sibirisk tiger. Den var utrolig flot og var et tilløbsstykke for mange i dens leveår 2008-2015, hvor den efter et længere sygdomsforløb blev aflivet d. 20. april.

Igor blev født i en zoologisk have i Frankrig 1. juledag 2002 og blev flyttet til Odense Zoo i april 2008. Som alle dyr i det europæiske zoo-samarbejde EAZA indgik Igor i et avlsprogram, hvor dyr indenfor truede arter sættes sammen med artsfæller for at værne om genpuljen i bestanden af dyr i fangenskab. I den forbindelse var Igor et meget velanset individ med en af de højeste genetiske rangeringer i Europa. I Odense Zoo dannede Igor par med en tilsvarende højt rangeret hun, Tira, hvilket har resulteret i fem meget velansete killinger af to kuld.

Min “yndlingskamel” – en vinterdag

Enhver dyreelsker har sin(e) yndling(e). Når der ses bort fra hund og kat, er kamelen afgjort mit valg. “Ørkenens skib” er et blandt flere kælenavne. Jeg har altid synes, at dette dyr var fantastisk med sine egenskaber.

Kamelen er i tæt familie med den én-puklede dromedar, som også bare kaldes en kamel. Den lever i Sahara-ørkenen og Mellemøsten. Derud over er både kamelen og dromedaren i familie med lamaen i Sydamerika. Og som lamaer kan kameler spytte på hinanden, når de bliver sure. 😉

Mange tror, at kamelen har vand i puklerne, men det passer ikke helt. Den har faktisk fedt i puklerne. Men dyret er så genialt indrettet, at den kan lave fedt om til vand. Man kan sige, at den kan gå på slankekur i puklerne og på den måde slukke sin tørst. Hvis ikke det er alt for varmt, kan en kamel klare sig i flere måneder uden at få noget at drikke. Når en kamel har tørstet i lang tid, bliver puklerne helt slatne, fordi den har tæret på fedtet. På grund af sine pukler er kamelen et af de dyr, der bedst overlever i den barske ørken.

Når kamelen kommer til en oase eller et andet sted med vand kan den til gengæld hurtigt tanke op igen. Den kan drikke op til 130 liter i én påfyldning – det er næsten tre gange så meget, som der kan være i en biltank. Kamelen kan også tåle at drikke saltvand.

Og – ja, naturligvis 😉  – har jeg prøvet at ride på en kamel, nærmere bestemt i Marokko.

Homo pingvinger

Det er jo tid for Pride-parader, så hvorfor ikke afslutte med en sand homo-pingvin-beretning fra selvsamme Odense ZOO, der forleden fik endnu et kapitel.

Sidste år kidnappede de to homoseksuelle pingviner, Singer og Hollænder en unge. Det blev omtalt så langt væk som i Australien og USA. De to pingviner danner ikke længere par. Men det har ikke stoppet Hollænders drømme om at blive pingvin-far.

Dyrepasser Sandie Munck fortalte (14/08/19) til lokalavisen:
Han har fået fat i et æg og ruget det, så han nu har fået sin egen unge. Vi ved ikke helt, hvorfor det er sket. Det eneste vi ved er, at han lige pludselig står med et æg, som vi ikke ved, hvor kommer fra, siger hun og fortsætter.
Der er ikke nogen tvivl om, at han har passet godt på ægget, for han har brugt 63 dage på at udruge det, og der er kommet en rigtig fin unge ud af det.

Og til dem, der ligesom den fynske forfatter Morten Korch foretrækker “Happy Ending” kan suppleres med, at Singer har fundet glæde ved en andet han-pingvin kæreste ved navn Brille.  Og så slutter vi med dyrepasseren:

Lige nu sidder Brille også og ruger på et æg. Denne gang ved Sandie Munck dog godt, hvor ægget kommer fra.
– Singer har tidligere fået en hun-unge, med en anden hun. Ungen har nu lagt et æg, som Singer har nuppet. Det vil sige, at hvis ægget er befrugtet, sidder de to hanner og ruger på Singers barnebarn, forklarer dyrepasseren.
Det går altså lidt på kryds og tværs med partnerne i pingvinernes verden. Men for Odense Zoo er det vigtigt at vide, hvem der er hvem.
– Det er vigtigt for os at have styr på generne, så vi kan sikre en sund bestand, når vi sender pingvinerne ud i verden,
siger Sandie Munck.

Zoologiske Haver i EUropa

Gennem mine mange rejser i Europa har jeg altid som fast punkt et (gen-)besøg i zoologiske haver, hvor de findes.  I Danmark har Aalborg også en fin zoologisk have med et besøgstal på 342.000 i 2018. Jeg har også med fornøjelse besøgt denne provinszoo for år tilbage.

Hovedstadens zoologiske have på Frederiksberg er selvklart noget større og (fortjent) meget søgt med cirka 1,2 mio. årligt besøgende.

Udenfor landets grænser er oplevet både misligholdte og meget velholdte dyreparker/zoologiske haver.

Den største på det europæiske kontinent er stadig Berlins Zoo (husk, der er også en mindre seværdig i det gamle Østberlin-område) med ca. 20.000 dyr fordelt på 1.300 arter og cirka 4,5 millioner besøgende/år.

Den ældste er Schönbrunn Zoo i Wien fra 1752 med cirka 2,2 millioner besøgende/år. Den zoologiske have er så gammel, at Wien har fået lavet en mønt for at hylde dets 250 år.

Og den bedste er….. (et individuelt valg 😉 )

 

 

 

 

 

DEL SIDEN

2 kommentarer til “Dyrene i Bøgeskoven”

  1. Det med trætopsvandringer er vist populært. I Aalborg Zoo har de også rigget det til, men vist i mindre målestok end Odenses.

    Kamelen (den enpuklede) blev også introduceret til Australien, og i dag er der vist en ret stor bestand af vilde kameler down under.

    Zoologiske haver er omdiskuterede – og med rette, men jeg synes også, de er fascinerende, og før man svinger sig op på den høje vildhest om dyrs vilkår i fangenskab, burde man måske kere sig mere om de betingelser, man byder de danske kølediskkandidater.

    1. @Eric: Erindrer tydeligt dit nylige interessante indlæg om Aalborg ZOO. Ja, der synes at være gået lidt inflation i at betragte dyrene fra oven. Samme – dog med kortere radius – sker jævnligt, når vi kigger ned i supermarked-kølediskene og det er ofte en noget varieret affære.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 1 = 4