Det syvende B

Der findes 27 hovedstæder i verden, hvis begyndelsesbogstav er ”B”. Verdensdelen Europa rummer flest med hele syv hovedstæder. I urets retning er det Berlin, Bratislava, Budapest, Bukarest, Beograd, Bern og Bruxelles.
Hver hovedstad har naturligvis sin historie. I sin egen nationale selvbevidsthed også en betydende historik med gyldne øjeblikke. Få, om nogen, vil afvise, at Berlin er noget helt særligt blandt de syv europæiske, ja vel mange kunne hævde, blandt de 27. Ikke bare er den største af de syv i Europa, men denne metropols mildt sagt omskiftende og blodige historie er både overmåde fascinerende, delvis selvforskyldt og samtidig i absolut særklasse.

Vi – det vil sige tusindvis af danskere – har besøgt denne sammensatte tyske hovedstad af forskellige grunde. Mange kom som turister, nogle købte billige lejligheder primært i den østlige del, hvor det herlige bonde- og arbejdersamfund i statsskikkelse af DDR havde regeret siden 1949. Og så var der andre årsager, såsom denne signatur, hvis mål var research til min næste bog (forår 2019) såvel i selve Berlin som i byer udenfor. Det inkluderede blandt andet den tidligere KZ-lejr Ravensbrück cirka 80 kilometer nord for hovedstaden ved  Fürstenberg an der Havel og den berømte filmby Babelsberg i Potsdam.

Berlin er besøgt en håndfuld gange, startende med en iskold januar dag anno 1967, hvor forskellen mellem Øst og Vest ikke behøvede solens stråler til at oplyse scenen. For et ungt menneske var Vestberlin dengang et fabelagtigt tag-selv-bord af oplevelser. Læseren skal spares for detaljer (denne gang 😉), men Playboy Club var blandt oplevelserne, hvor Dean Martin (en del af de modne årgange vil sikkert erindre ham) ugen forinden havde fyldt et mindre bassin med champagne, så de unge let påklædte (hårdtarbejdende?) kvinder kunne muntre sig. Skulle nogle gæster tvivle på rigtigheden, hængte der flere billeder i baren af denne artistiske begivenhed.

På den tid var Vestberlin omringet af Østtyskland (DDR) på alle sider. Den logistiske sikring var et antal overgange og korridorer til det vestlige samfund og ikke mindst en konstant tilstedeværelse af allierede kampstyrker i Vestberlin som garanti for, at østtyskerne og ikke mindst deres dominerende kammerater i Kreml betænkte sig for at lukke Vestberlin helt ned; især med tanke om minderne fra ”Luftbroen 1948/1949”.

Berlin blev en anden by, da Muren faldt og den faktiske genforening af Øst og Vesttyskland fandt sted 1. oktober 1990. Vestens penge og entreprenørernes byggekraner dominerede byen og gør det faktisk stadig.

Den tyske hovedstad er polstret med minder og dermed også museer. Dens historiebog er tillige brændemærket med nogle store øjeblikke, hvad enten det kan katalogiseres som Det tredje Rige eller f.eks. USA’s 35. præsident John F. Kennedys besøg en solbeskinnet 26. juni 1963.

Selv har jeg set filmen fra dette besøg flere gange og den giver stadig gåsehud. Rathaus Schøneberg (Vestberlins daværende rådhus) blev igen besøgt – som de forrige gange – og uden at lukke øjnene projiceredes hele sceneriet, hvor en stor limousine med Vesttysklands 87-årige kansler Konrad Adenauer, Vestberlins overborgmester 50-årige Willy Brandt og USA’s præsident 46-årige John F. Kennedy kom kørende gennem menneskehavet ind på Rudolf-Wilde-Platz omgivet af mellem ½ og 1 million mennesker såvel på pladsen som de omkringliggende gader.

Kennedys taleskriver med de danske aner – Ted Sorenson – havde skrevet den uforglemmelige ”Ich bin ein Berliner-tale”. Hele det gigantiske sceneri koreograferede et ubrydeligt sammenhold i den vestlige verden, hvor ord som ”magtbalance” og ”frihed” skulle opfattes mindst 100 procent.

Ved afskeden i den daværende vestberlinske hovedlufthavn Tempelhof sagde Kennedy nogle uforglemmelige ord til sin taleskriver og rådgiver Ted Sorensen:
”Vi vil aldrig mere får en sådan dag, så længe vi lever!”

USA’s daværende karismatiske unge præsident fik ret, både hvad angik hans egen kort tid senere afbrudte livslinje og ikke mindst, hvad der opleves i nutiden af anderledes strømninger over Atlanten.

PS. Illustrationen viser mit aktuelle besøg hos den kinesiske panda Meng Meng i Berlins Zoo. I tidligere tider havde den amerikanske ørn nok været mere velvalgt, men anno 2018 forekommer Meng Meng måske at være et ”naturligt fremtidssikret valg”? 😉

DEL SIDEN

6 kommentarer til “Det syvende B”

  1. Fremragende beskrivelse af Vestberlin anno 1963, det må have været stort. Noget, som jeg hørte om, men ikke oplevede selv. Jeg husker, som en parallel, et besøg i Köln nogle år før ’63, et besøg, hvor jeg så efter ruiner som bevis på at der faktisk havde været krig. Husker specielt et køkken, som man kunne se fra gaden i en bombet 2-etages bygning, som af en eller anden grund ikke var revet ned. Ellers var der “ryddeligt” over det hele.

  2. En spændende tur rundt i det berlinske. Jeg får lyst til at besøge byen igen og ikke mindst ZOO som jeg ikke har set der.

    1. Erik Hulegaard

      Der findes 2 zoologiske haver i Berlin. Den “vestlige” store (med panda etc.) samt en mere naturpræget i det gamle Østberlin, som også er besøgt i forbindelse med researchen til “Magien i Magdeburg”

  3. Du fremmaner så glimrende Vestberlin som øen i DDR-tiden, afskåret på alle sider. Jeg har aldrig været der (undtaget lufthavnen og gennemkørsel), og sært nok trækker byeen ikke i mig, selvom den burde. Jeg er nok mere til det intime.
    Jeg får det i øvrigt (med hjælp fra nettet) til 27 B-hovedstæder. Er det mon Bujumbura i Burundi, du mangler, eller er der en diskvalificeret?
    Dejligt at se dig på blogpodiet igen 🙂

    1. Tak for velkomsten. Mine frekvenser bliver variable, afhængig af øvrige skriverier og begivenheder, der synes modne til at blive omtalt via det digitale blækhus. Bogskriveriet bruger klart det meste blæk, men der skal også være noget til de korte refleksioner. Således også (research-)rejsen nyligt til Berlin og omegn. Jeg vægtede pandaen Meng Meng højere end f.eks. mit besøg i den tidligere KZ-lejr Ravensbrück.

      Jeg har (også) via nettet tjekket, men Internettet er jo en kompleks sag. Du “får” Burundi. 😉 – Fint at du – trods dine latinske præferencer – alligevel smuttede forbi kommentarboksen.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 + 5 =