Den søde heks

En af mine eks-hustruer var meget fascineret af “hekse”. Hun lever desværre ikke mere, ellers ville hun sikkert have planlagt et besøg i Ribe, hvor der omkring 1. juli 2020 åbner et egentlig heksemuseum.

https://www.visitribeesbjerg.dk/ribe-esbjerg/planlaeg-ferien/hex-museum-witch-hunt-gdk1115856

Ribe er kendt for flere ting, blandt andet den berømte heks “Maren Spliid”, der for øvrigt (man kunne sige selvfølgelig) får sit eget museumsrum i det snart nyåbnede heksemuseum i den idylliske sønderjyske by Ribe.

 

I samme historiske tråd lever afbrændingen af heksen Sankt Hans aften fortsat. Når jeg igen om få dage betragter Sankt Hans bålet den 23. juni om aftenen, går tankerne altid ikke bare til afdøde hustru, men også til en anden kvinde, som vi oplevede sammen på Balkan i forrige årti.

Sankt Hans

Først lidt faktuel viden. – Sankthansdag falder d. 24. juni, som er Johannes Døberens fødselsdag – et halvt år før Jesu fødselsdag. I Danmark har vi tradition for, at fejre helligdage aftenen før. Derfor fejres Sankt Hans aften d. 23. juni.

Den sene junidag, hvor dagene er længst og nætterne lyse og korte, symboliserer fejringen af sommersolhvervet, som falder d. 21. juni. Jesus fødsel og d. 25. december symboliserer derimod vintersolhvervet, som oprindeligt falder d. 21. december. Jesus og Johannes Døberens fødselsdage er derfor lagt på hver deres ydersolhvervspunkter – når Johannes Døberen har fødselsdag, bliver dagene kortere, hvorimod når Jesus har fødselsdag, bliver dagene igen længere.

Bålene vi tænder til Sankt Hans aften fungerede oprindeligt som vågeblus. De skulle varsle sommersolhvervet, hvor lyset vender og mørket igen er på vej.

Burgas

Nævnte eks-hustru ville til Balkan, gerne Rumænien eller Bulgarien.  Og jeg ville til Istanbul.  Så kompromiset blev, at vi startede i Bulgarien og derefter rejste til Istanbul.

Tiden var forrige årti, et par uger før Sankt Hans. Turiststeder som Sunny Beach og Varna klinger måske hos nogle rejsevante, der har besøgt den bulgarske sortehavskyst. Herfra var der gode muligheder for at besøge forskellige lokationer indenlands og langs Sortehavskysten, hvoraf en mindre kendt destination cirka 30 kilometer i sydlig retning hedder Burgas.

Nævnte by indeholder cirka 200.000 indbyggere. Den udgør ikke – for de fleste – noget uudsletteligt indtryk og et uafviseligt behov for gensyn. Men jeg vil livet ud erindre to begivenheder fra byen.  For det første et mindre marked, hvor “indfødte kvinder fra de nærliggende landområder” kom ind og sad på nogle taburetter, medens de forsøgte at sælge deres håndværk.

Mit blik ramte en af disse kvinder. Lysten til at “forevige” denne bedstemor-lignende håndarbejdende landbokvinde tog til. Sprogligt lod det sig ikke gøre at nå hinanden, så min “løn” til objektet var symbolsk køb af hendes håndværk (til min daværende ledsagende hustru) samt ikke mindst en total mobilisering af min magre maskuline charme og overtalelseskunst til…..at hun ville være fotomodel.

Jeg er faktisk ret stolt af det portrætbillede, måske det bedste jeg nogensinde har taget. Følelsen af at have indfanget såvel stemningen som hendes herlige umiddelbare kvindelige og enkle personlighed omkranser stadig fotografiet.  For mig symboliserer det nutidens modebegreb “Autenticitet.

På opfordring sendte jeg det engang i 00erne til en digital portrætfoto-konkurrence i Schweiz. Til ægte overraskelse for mig selv blev portrætbilledet faktisk udtaget og vist på en digital fotoudstilling i Lausanne. En smukt beliggende by, som jeg besøgte for frygtelig mange år siden ved Genfersøen.

“En sød heks”, udtrykte min ledsager, da hun senere betragtede billedet. Nuvel, smag og associationer er jo ofte forskellige. Derimod forsvandt sødmen senere, da vi sad og hvilede ud på en fortovscafé ovenpå den “intensive fotosession” 😉 , medens vi blandt det bulgarske folkeliv kunne betragte synet af en spadserende bjørn med ledsager. Bestemt ikke efter den dyreglade blogejers smag!!!

 

DEL SIDEN

10 kommentarer til “Den søde heks”

  1. Glimrende foto, men for mig giver det overhovedet ikke hekse-associationer. Hun ser tværtimod glad og (fortryllende?) rar ud.
    Hekseprocesserne var et mørkt kapitel, og hvis man tror, at heksejagt kun hørte Middelalderen til, kan man læse om Carl Vilhelm Goldmann, der i 1936 stod anklaget for mord ved retten i Ærøskøping. Lokalbefolkningen var ikke i tvivl om, at han kunne mere end sit Fadervor.
    Janteloven har mange ansigter.

    1. @Eric: En perspektivrig kommentar. Med mine Hulegaard´ske slægtsaner fra Marstal-området måtte jeg læse baggrund omkring den sidste hekseproces i Danmark, der fandt sted på Ærø (Ærøskøbing) så sent som i 1936. Carl Vilhelm Goldmann (1858-1939) fra Marstal blev anklaget for hekseri, men her fik Goldmann medhold i, at der var tale om injurier. – Men ja, den ubehagelige Jantelov har flere ansigter, der ikke er nær så rare som den bulgarske bondekones.

  2. Det var en grum skæbne Maren Splid og mange som hende fik. Desværre er også der nu om dage børn i Afrika, som bliver som bliver beskyldt for hekseri. Det er måske forståeligt, at det kan foregå i Afrika, men Jyllands Posten skriver i dag den 24. juni, at ” Op mod 2.000 børn i Storbritannien bliver hvert år beskyldt for at være hekse, være besat af onde ånder eller en djævel. ” Monstro det er indvandrere fra Afrika?

    I de senere år har vi også fået en anden udbredt form for heksejagt, som især går ud over Donald Trump,- ifølge ham selv. Den er også nået til Danmark, hvor formanden for Venstres Ungdom, anbefaler sine medlemmer at omtale sagen mod Inger Støjberg som en heksejagt!

    Godt billede fra Bulgarien, som jeg først troede var et billede af Tom McEwan i forklædning.

    1. @Per Jan: Næppe mange af deltagerne i de decimerede Skt. Hans aften-arrangementer i går havde tanker for “børne-hekse” i såvel udvalgte afrikanske lande som i Storbritannien; sidstnævnte er nok en pæn blanding af afrikanske og (især) caribiske indvandrere.

      De to nævnte politikere har i hvert fald det til fælles, at de elsker offentlighedens søgelys og rangerer klart til højre for den politiske midte. Sidstnævnte er næppe tilfælde for den britisk fødte (snart 80-årige) eks-Klyde, hvis lighed med Ms.Bulgaria anno 2003 må vurderes at være eksorbitant beskedent, bortset fra begges overmåde behagelige udstråling.

  3. Hun er flot, den gæve strikker! Jeg kan godt forstå, at foto-udstillingen ville have hende med. Hænderne er store! Det er de jo nogle gange, også på piger og kvinder; den lille pianist Yuja Wang har så vidt jeg kan se nogle pænt store hænder.

    Det var godt det lykkedes at overtale hende … med tegnsprog! … til at være “model” til billedet. Man får lyst til at vide mere om hendes liv.

    1. @DAX: Jeg tror, at Ms. Bulgaria lever et enkelt liv, kun afbrudt af logistiske sving fra landbohytten til den store by Burgas t/r. Et liv, som tusindevis lever i store lommer af Europa, hvor medierne aldrig kommer, medmindre der sker voldsomme hændelser. Hendes skolegang har sikkert været som en dansk landbokvinde før WW2; måske kan hun ikke læse eller skrive, men hendes livsglæde forekom intakt. Jeg husker stadig hele set-up´et og vil mindes hende livet ud – nogle gange bliver man(d) ramt af det skønne i enkeltheden.

  4. Man skal nu ikke altid tro det værste om skolekundskabernes udbredelse rundtom i Europa – selv om vi har problemer med analfabetisme i Danmark (hvem skulle tro det!?) så er der familiemiljøer (“primær-miljøer”) hvor viden værdsættes og hvor børn og voksne selv uddanner sig videre. Det er typisk sådanne mennesker, som kan finde på at læse i et leksikon som om det var en roman!

    1. @DAX: Den elskede torvekone tilhørte en anden tid, en anden generation og hendes kompetencer lå i håndværket samt (sikkert også) en livserhvervet feminin sund sans. Måske har en af hendes børn(ebørn) uddannet sig videre. I vor tid er næsten gået inflation i uddannelse (hvisker jeg stilfærdigt 😉 ).

      1. Inflation i uddannelse: Forstået men ikke bifaldet uden kommentarer. Ja det er for meget at uddanne folk i 12 år eller endda 13-14 på skolebænk, dog de sidste 3-4 år måske ved drejebænk eller “produktionshåndværk”. Og for meget, slet ikke nævnt 20 år ialt incl. universitetsuddannelse.

        Men jeg tror det skyldes et ærligt MEN NAIVT ønske om at hjælpe befolkningen ud af fattigdomsfælden, videre til et bedre liv uden religions-åg, med accept og bredde i menneskesyn.

        Hvorfor virker det ikke? Det bliver til et indlæg en anden gang, men en af grundene er, at skolesystemet er “lærer-drevet” og ikke “elev-drevet”.

        1. @DAX: Modsat Dig er jeg ikke akademiker, hvilket du naturligvis for længst med din analyserende livserfaring har afkodet. Som min gamle (akademiske cand.mag og cand.theol uddannede) og magtfulde forstander på Det Kgl. Vajsenhus sagde til mig: “Hule, Du er godt begavet, lidt over middel, men du duer ikke til at studere” ….i mine unge år mødte jeg ham igen. Her var hans dom: “Nå, men en dag ender du som kontorchef!”. Og igen fik han ret! – Han var en barsk herre, der selv var Vajsenhusdreng og kendte mange af livets lyse og skyggesider.

          Når jeg nævner ovennævnte, har det en årsag. – Jeg mener stadig, at alt for mange bliver (over-)uddannet og erhverve megen nytteløs viden; modsat er den (ofte særdeles) effektive “mesterlære” nedgraderet helt fejlagtigt. I nutiden er politikerne ved at vågne op, når de ser fremtidsestimaterne på manglende arbejdskraft.

          I min egen (sidste) professionelle tid ansatte jeg kommunikationsfolk (cand.comm, cand. mag. etc.). En overmåde stor viden var erhvervet, men evnerne til at omsætte det i praksis var – venligt sagt – ikke overbevisende. Det var derimod evnerne for diskutere og ofte komplicere enhver opgave….som du i dit sidste afsnit kunne også fable længe om det. – Jeg vil bestemt ikke afvise din “naivitets-teori”, men uddannelse koster penge og tid og med nutidens konkurrence-parametre er der ikke megen overskud til “naivisme”. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *