Den sidste tur

foto: @trainspotting_danmark

Danmarks geografi betyder, alene med alle øerne, at der er et særligt transportmønster. Derfor er det naturligt, at traditionen for færger har været lang. Tusindevis af danskere har gennem årene noteret sig dette med større eller mindre entusiasme. Hvem har ikke på et eller andet (eller mange) tidspunkter krydset Storebælt?

Bro-klapperne er imidlertid efterhånden gået ned for adskillige områder, hvoraf Bælterne og Øresund er de mest markante eksempler. På sigt – tidligst i slutningen af næste decennium – vil der også være en tunnelforbindelse mellem Danmark og Tyskland, mere præcist området omkring Rødby-Puttgarden.  Og det er netop her, læseren føres hen med dette indlæg.

Den sidste tur

Igår – lørdag d. 14. december 2019 cirka kl. 20.13 – kørte Euro City-tog 39 for sidste gang i land fra Scandlines hybridfærge Prinsesse Benedicte fra Puttgarden til Rødby med ankomst i Rødbyhavn. Det har toget – og tusindevis af andre jernbanevogne – gjort i mange år. Men det enestående er, at det var afslutningen på knap 148 år med overførsel af vogne på jernbanehjul på danske færger.

I Danmark begyndte jernbaner at blive bygget i  1840erne. Så springer vi lidt i tid, nemlig til 1870, hvor loven om en jernbaneforbindelse mellem Jylland og Fyn (Fredericia-Strib) blev vedtaget. Ruten med jernbanefærger blev indviet den 19. marts 1872 (dog kun godsvogne). Successen var stor. Det førte naturligt – helt naturligt – til Storebælt. I december 1880 kom loven om jernbanefærger på Storebælt og i samme maritime åndedræt kontraheringen af to tosporede (modsat Lillebælts ensporede) jernbanefærger.

Storebæltsoverfaren gik i drift den 1. december 1883 og det blev indledningen til en mangeårig logistisk succes mellem Korsør-Nyborg (+ Halskov-Knudshoved for biler).

Private selskaber

Mange danskere tror, at jernbanefærger var noget statsligt. Det var de også, men fakta er, at der i en rum tid sejlede jernbanefærger i Danmark, hvis ejerskaber i hovedsagen var private. Det gjaldt både inden- så vel som udlandsforbindelser. Jeg skal i samme anledning spare læseren for en opremsning med navne, årstal, tonnage, kapaciteter etc., selvom det kunne være fristende.

Den tyske forbindelse

Indlægget startede med Rødby-Puttgarden. Lad os for et øjeblik gøre det lidt fremtidigt. For de interesserede indeholder linket https://femern.com/da de mest koncentrerede oplysninger.  I mellemtiden kan det fortælles, at togvogne fremover (altså fra dato) bliver ført over Storebæltsbroen, Fyn, Sønderjylland og så Slesvig-Holsten eller som tyskerne siger Schleswig-Holstein til det europæiske kontinent. Og for dem, der rejser fra Hovedstaden til Hamborg kan tilføjes, at rejsetiden næsten er identisk, ja måske ligefrem lidt kortere. Aktuelt har rejsetiden med tog København-Hamborg været cirka 4 timer, 45 minutter. Når Femern-tunnelen er i fuld sving, betyder det en rejsetid mellem de to byer på 2 timer og 30 minutter.

I Tyskland lukker banen mellem Lübeck og Puttgarden fra ca. 2022-2027 for at udbygge dobbeltsporene, ligesom der i 2020 og 2021 vil ske større sporarbejder mellem Ringsted og Nykøbing Falster som led i forberedelserne til den senere (forventes 2028) Femern-forbindelse til Tyskland.

Scandlines, der er færgeoperatør på overfarten, jubler ikke. Årligt transporteres cirka 6 mio. pass. – Ved stop af jernbanevogne på færgeoverfarten slides der noget mindre på færgerne, men til gengæld vurderes det, at der tabes cirka 200.000 passagerer/årligt.

Den smukkeste færge

Der har sejlet en del forskellig dansk og tysk tonnage på Rødby-Puttgarden. Igen skal læseren skånes for en opremsning, men i dette historiske øjeblik, hvor jernbanefærgernes tid i Danmark slutter, vil det være passende at nævne den smukkeste af dem alle, nemlig M/F Kong Frederik IX (vi fortrænger den smukke færges sidste tid (2005) på ophugningsstranden i Alang, den indiske by ved Gujarats kyst).

Foto: Mikkel Elling

M/F Kong Frederik IX

Kilder:

DFHS og DSB samt http://www.faergejournalen.dk/Roedby-Puttgarden/KongFrederikIX.htm

 

DEL SIDEN

4 kommentarer til “Den sidste tur”

  1. Det er en absolut trist historie du disker op med idag – og dog også lidt glædelig.
    Det triste er at turen med Rødby Puttgarten med tog dermed er historie. Jeg har et flertal gange tænkt på at sporene ved Puttgartden ser ikke ud som de blev brugt mere, men har dog set et mindre lokaltog køre der. Men det så umiddelbart ud som – meget lidt. Jeg blev forbavset over at det faktisk gjorde så indtil nu.
    På sin vis forstår jeg det, færgerne dernede er gamle og kan spare dem for endnu mere slitage inden den nye tunnelforbindelse kommer. Men dog – der transporterer utallige lastvogne og farligt gods med en bette færge der kun sysler med det.
    Skønt at de den smukke færge Kong Frederik IX endnu en gang.

    1. @fru Pia Charlotte: Jovist er det trist. Du har jo passeret nævnte overgang et utal af gange og kan derfor præcist leve dig ind i scenariet. Jeg blev via mit medlemskab af Selskabet (DFHS) gjort opmærksom på det allerede i september 2019. Jeg skrev dengang en kladde og skulle så – nemt – lige igår tilføje aktuelle fakta.

      Jeg sejlede flere gange med “Kongen” og oplevede den smukke Kong Frederik IX også som museumsfærge i Nyborg. Den gamle Kong Frederik IX fulgte levende færgen (var med på flere ture) lige fra dåben en skyet augustdag (19/08/54), hvor den yngste Anne-Marie blev gudmor.

  2. Ja, snart er der kun småfærger tilbage i DK. Selv har jeg aldrig været på Rødby-færgen, men har rejst mange, mange gange over Storebælt eller Århus/Odden.
    Vel går det hurtigere i dag, men færgeturen var et velkomment afbræk. Jeg husker med et smil dengang i 80’erne eller 90’erne, hvor skakholdet (8-9 personer) havde reserveret bord i restauranten Odden/Århus. Da dagen oprandt, var alt optaget, og vi fik i stedet plads i dronningelogen (eller hvad den nu hed). Her var portrætter, messing og ædelt træ, og der var næsten lige så meget plads som i den “ordinære” restaurant. Vi værdsatte i høj grad tjenerens konduite.
    Det hed sig vistnok, at man ikke kunne reservere bord, men hvis man gjorde det hos tjeneren på udrejsen, fungerede det – på den ene eller anden måde.

    1. @Eric: Apropos “småfærger” besøgte jeg den nuttede lille Egholm-færge (3 biler, 29 pax) ved seneste (overnattende) besøg i Region Nords hovedstad (juli 2009). Apteringen indeholder selvklart ikke mahogni-paneler med billeder af kongehuset og massevis af messing, som på de mange nu udrangerede hæderkronede DSB-færger. Som ægte republikaner har mine royale maritime besøg og kig udelukkende været begrænset til museale sammenhænge (i ind- og udland).

      Du er selvklart med din erfarenhed som gæst på talrige madmatrikler i ind- og udland fuldt ud vidende om, om hvor utrolig fleksibel restauratører og tjenere kan være, især overfor recidiverende gæster. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 7 =