Den særlige spisevogn

Den 11.11.18, kl. 11.00 – altså i dag for 100 år siden – blev mildest talt en skelsættende dag for Europa. Det var den dag, Første Verdenskrig officielt sluttede, og våbenstilstandsaftalen mellem Tyskland og de Allierede blev underskrevet i togvognen i Compiègne nord for Paris. Den smukke togvogn var bygget fire år forinden i Saint-Denis som spisevogn til det kendte Compagnie des Wagons-Lits selskab.

Den 67-årige franske marskal Ferdinand Foch – manden med mappen i forgrunden på illustrationen ovenfor – udformede våbenstilstandens militære bestemmelser som øverstkommanderende for de allierede styrker på Vestfronten.

Den endelige fredsaftale, der afsluttede Første Verdenskrig (eller som ældre franskmænd siger “La Grande Guerre”), blev underskrevet året efter i Versailles. Det var afslutningen på verdenshistoriens hidtil blodigste krig. Det store ønske i forbindelse med denne fredsafslutning var så, at den skulle medvirke til at slutte alle krige i fremtiden.

Anden Verdenskrig

Der gik som bekendt kun omtrent 20 år, før en ny og endnu blodigere krig igen kom til at hærge Europa.  Efter den knusende nazityske sejr i Slaget om Frankrig (10. maj – 21. juni 1940) førte våbenstilstanden til etablering af en tysk besættelseszone i den nordlige del af Frankrig og hele Atlanterhavskysten ned til den spanske grænse.

Den tyske nazifører Adolf Hitler valgte bevidst Compiègne skoven til underskrivelse af våbentilstanden på grund af stedets symbolske betydning som stedet, hvor våbenstilstanden i 1918 blev indgået. Den våbenstilstand, der afsluttede 1. verdenskrig med et tysk nederlag. Næppe nogle europæere har ikke hørt om eller følt sig ramt af Anden Verdenskrig.

Efter krigstiden

Når frases den voldsomme borgerkrig i 1990erne, der fragmenterede Jugoslavien i syv selvstændige republikker, har Europa været skånet for en voldsom krig trods grænsedragningerne efter Anden Verdenskrig, hvor verdensdelen blev næsten delt midt over i Øst og Vest.

I nutidens Europa opleves dog terror, fake news, wikileaks, Brexit og en Trump, en Putin, en Erdogan og andre varianter af massive nationalistiske tendenser, der i disse år gror frem på det europæiske fastland. Sprogene er forskellige, men tankegange og tilgange til enkle løsninger på komplekse politiske emner er linket som sammenvoksede tvillinger.

I Rusland ønsker Putin en ny verdensorden. Målet er at genskabe Stor-Rusland for enhver pris, der inkluderer varianter af filtrering, giftblandinger samt f. eks. russiske hackere på besøg på demokraternes servere under seneste præsidentvalgkamp i USA.

At destabilisere andre demokratier kan styrke Rusland og vise verden, at denne nation er en stormagt. Landet bruger cirka 30% af sit bruttonationalprodukt på militær. Men de 30% skal ses i forhold til, at den russiske økonomi nærmest er på linje med Nederlandene (Holland), til trods for det kæmpestore landareal (verdens største) med kolossale naturrigdomme og en befolkning på 143 mio.

I “den russiske ligning” skal også erindres de store mindretal af russere især i Tyskland (=Berlin), Storbritannien (London) og Baltikum (især Estland og Letland). Denne signatur har oplevet dem på nævnte fire steder. Indsigtsfulde personer med solidt kendskab til det store rige har sagt, at forsøg på at reformere Rusland har samme virkning som at give en indsprøjtning i et træben! – Realisme eller pessimisme?

Perspektiver

Mon togvognen er kørt for fredelig sameksistens med Rusland? Har Europa tacklet den russiske bjørn på rette vis? Er Vestens delvise handelsblokader det rette våben? Formår EU(ropa) at skabe et fredeligt link til Rusland i lyset af “America First”? Findes en løsning eller en landsmand til marskal Foch som brobygger i nærheden af  Compiègne i Palais de L’Elyseé? 

Disse og mange andre spørgsmål står i kø for svar. Den dødensfarlige ironi er, at både EU(ropa) og Rusland kunne – ikke mindst i fremtiden – få langt mere gavn af en fredelig og pragmatisk samarbejdende tilgang. I stedet for opleves blandt andet en igangværende (uofficiel) cyberkrig med fare for at udløse noget langt værre.

Køen af indsigtsfulde og visionære politikere i gamle Europa er skræmmende kort. Medens det gamle kontinent prøver at finde ud af, hvordan fremtiden skal formes og balanceres, inden- og udenfor EU, er kineserne på global fremmarch. De er kloge og deres tidshorisont har altid været lang. Et af deres vise ordsprog skal afslutte dette indlæg:

”Gid du må leve i interessante tider

DEL SIDEN

2 kommentarer til “Den særlige spisevogn”

  1. Per Jan Andersen

    Aktuel og interessant blog.

    Jeg læste andetsteds, at Ferdinand Foch da han i sommeren 1919 fik forelagt Versaillestraktaten, udbrød han: “Dette er ikke en fred. Det er en 20 års våbenhvile!”

    Det var desværre en meget præcis forudsigelse.

    1. Tak…og in addition – gamle Marskal Foch syntes at være en klartseende kynisk soldat…..desværre i denne kontekst.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

78 + = 86