Den særlige sild

Den lidt afkortede uge efter påske tilbringes forskelligt. Nogle rejser i tilslutning til påsken, andre fordøjer påskemadens spændende varianter. Sidstnævnte – i kombination med en S-togsoplevelse i København – gav anledning til dette blogindlæg.

Den mærkeligste af alle “sild” er ikke påskesilden, kryddersilden eller den marinerede sild eller spegesilden eller den stegte sild, men derimod Skærsilden, som selv den mest kompetente havbiolog intet aner om.

“Skærsilden (latin: purgatorium “renselsessted”) er i den romersk-katolske kirkes dogmatik en tilstand mellem døden og saligheden, hvor afdøde gennemgår den renselse, der er nødvendig, før de kan komme i himlen. Skærsilden er således et “forstadium” til himmelen og må derfor skelnes klart fra de lidelser, som de fordømte tænkes at lide i helvede.” (Wiki-delcitat)

S-togslinie B – en forårsdag

En fuldmoden quinde, der aldersmæssigt havde passeret sin 50 års fødselsdag, men stadig manglede nogle år før hun (eventuelt) kunne hæve sin efterløn, sad og fyldte en del af et 3-mandssæde. Hendes eksorbitant velpostrede quinde-krop bevægede sig i en sær takt, medens hun nærmest skreg ind i sin mobilos. Stemmeføringen varierede fra middelhøjt til skærende højt. Det var hendes (aldrende) grædende mor, der blev telefonisk bearbejdet.

Stemningen skiftede ubesværet fra nærmest snerrende overbevisende sætninger til stationen før næstekærlighed. Hendes rødligt farvede hår syntes nogle gange at stå i flammer, medens hendes anseelige corpus, der mindede om en lettere feminiseret udgave af Michelin-manden, rokkede frem og tilbage som en ekstra understregning af hendes suverænitet overfor hendes gamle mor. To gange røg den medbragte krykkestok på gulvet – ikke just lydløst. Og så kom den gyldne sætning, medens hun kiggede listigt på sine medpassagerer, herunder denne signatur:

“Jeg garanterer dig….mor…du kommer i-k-k-e i Skærsilden”

3-4 sætninger senere gentog denne imposante quinde det i sin mobilos, denne gang efterfulgt af et “nåååh..nåååh”. Den rødhårede kropsdue tog herefter en dyb indånding, så fibrene i det stramsiddende tøj blev strakt til det yderste og lidt til. Enhver hoftevrikkende stylist kunne risikere et apopleksisk anfald, hvis ha/un betragtede tøjets sammensætning og farver; sidstnævnte bragte tanker om en knust farvelade i de sidste timer af børnefødselsdag.

Årsagen til denne imposante quindes telefon-skrigeri til sin grædende mor skyldtes også i den grad et klart forsøg på at overdøve en yngre mand af negroid race (nydansker?), hvis mere dybe stemmeleje forsøgte at overdøve den rødhårede, medens han med sit eget sprog (swahili eller andet fra det mørke kontinent) nærmest skreg ind i sin mobilos på 2-mandssædet lige overfor.

Befrielsen

Lykken ville, at jeg kun skulle køre 3 stationer til næste kalenderkryds. Men det var rigeligt….inderligt ri-ge-ligt til at bebrejde min ellers ret driftssikre indre GPS, at den ikke forlængst havde dirigeret mig til “hold-kæft-kupéen” (=stillekupéen).

Skæbnen ville, at jeg ved indstigningen i S-togstogslinie B denne solbeskinnede forårsdag netop havde overstået 3 forskellige kirkegårdsbesøg i Hovedstaden. Det satte ligesom “Skærsilden” i et særligt relief. Og samtidig genererede det en massiv forundring over, at denne kvinde kunne være så sikker på, at hendes gamle mor i-k-k-e kom..ja gæt selv.

S for Skærsilden eller S for S-tog. Måske kommer der en dag de samme strenge regler for mobiltelefoni i offentligt rum som der er for rygeforbud….ja…ik´ sandt?!

 

DEL SIDEN

7 kommentarer til “Den særlige sild”

  1. Sikken oplevelse; quinden lyder som en rigtig klimakteriesild. Desværre bliver regler for mobiltelefoni nok svære at håndhæve, men elektronisk burde det ikke være et problem at “jamme” særlige zoner.

    1. @Eric: Min ofte jamren over mobilstøj er næppe kun forbeholdt mig. “Jamme-zoner” burde – ligesom rygezoner – være en selvfølge i vores algoritme-fyldte verden. – Jovist – “klimateriesild” var oppe og vende i tekstkladden, men jeg er glad for din fuldendelse af den måske i særklasse mest jordiske sild.

  2. Nu benytter jeg ikke off.transportmidler i nævneværdig grad, og det skal man åbenbart glæde sig over, men når det har været tilfældet, så er det som regel været en langt yngre årgang, der har underholdt med deres privatliv.

    Men disse off. mobil talende ville med garanti, ha’ været en ‘lækkerbisken’ for Emma Gad.;-)

    1. @Ingelise: For os 13-tals mennesker er det måske interessant, at Emma Gad døde 13 år før, det første S-tog begyndte at køre i København. Og mere aktuelt: Rigtigt, det er ofte yngre årgange, der har behov for at meddele – ucensoreret – om deres liv via de digitale velsignelser.

  3. Tænk at så mange ikke spurgte ind til hvad den oprindelige kristendom eller den oprindelige Kristus sagde, og har ladet sig forføre af kirkeconcilier, paver og prædikanter.

  4. Sprogligt, jeg skulle vel have skrevet: Tænk at så mange ikke spurgte efter hvad den oprindelige kristendom eller den oprindelige Kristus sagde. Tænk at så mange lod sig forføre af kirkeconcilier, paver og prædikanter. (Sukh…)

    Jeg håber at resten af din dag ikke bød på flere fede sild og larmende mobil-samtaler! Og vær forvisset om at de tre kirkegårdsbeboere ikke er kommet i S-skærsilden 🙂

    1. @DAX: Kendte jeg de tre “kirkegårdsbeboere” ret, er der næppe nogle af dem, der kandiderer til Skærsilden. To af dem (modsat mig) kunne forøvrigt ikke lide fisk. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 + 1 =