Den perfekte ligning

I  skoletiden havde faget matematik ikke min store interesse, dog med den undtagelse, at jeg i visse tilfælde kunne se en klar operationel idé som f.eks. med ligninger. Men der var og er gudskelov tusindevis af mennesker,  for hvem matematikkens mysterier og påståede logiske skønhed har udvirket glædelige stunder og i de mere sjældne tilfælde unikke resultater.  Lad os derfor tage et eksempel på det sidste.

Den franske ingeniør

En tidligere fransk spion Joe Bertony, der er blevet hyldet for sit geniale ingeniørarbejde til Operahuset i Sydney, døde for nylig i en alder af 97 år. Franskmanden var en af de oprindelige ingeniører, der hjalp til med at opføre den danske arkitekt Jørn Utzons ikoniske bygning i den australske storby Sydney, kendt af de fleste for den særprægede arkitektur.

Bertony håndskrev 30.000 forskellige ligninger for at finde frem til konstruktionen af en bue, der kunne bære de genkendelige hvide, glimtende sejl under konstruktionen af bygningen. Han var en bemærkelsesværdig mand, der vil blive husket som opfinderen af buen til opførelsen af Operahuset i Sydney, udtalte Operahusets direktør, Louise Herron i anledning af hans død.

På trods af udregningernes kompleksitet (næppe mange vil være uenige 😉 ) var de helt og aldeles fejlfri. De blev gennemgået af den eneste computer i Australien, der dengang havde nok kapacitet til at gennemføre den type udregninger. Byggeriet blev påbegyndt 1. marts 1959 og færdiggjort i 1973 med indvielse samme år.

Den anderledes ligning

Den korsikansk-fødte Bertony tilsluttede sig den franske flåde, hvor han studerede maritim ingeniørvidenskab. Den australske journalist Helen Pitt, der har skrevet en bog om Operahuset, beretter, at samme franske ingeniør blev rekrutteret til at være spion.

Han blev fanget af tyskere to gange under Anden Verdenskrig og sendt til koncentrationslejre. Han formåede dog at flygte begge gange. Joe Bertony modtog Krigskorset af den franske regering, hvilket (modsat mange andre ordensmodtagere) må siges at være mere end fortjent.

Det danske udtryk i ligningen

Ifølge nyhedsbureauet AFP er Operahuset Australiens mest populære turistdestination. Som de fleste vil vide, var danskeren Jørn Utzon (1918-2008) arkitekten, der tegnede dette mesterværk af bygning. Samme danske arkitekt fik andre internationale opgaver og er mester for nogle kendte danske bygninger tilmed (eksempler på ind- og udlandske opremses ikke her, men interesserede kender dem).

Utzon var født i den dynamiske Limfjordsby Aalborg, hvor han gik på den private Klostermarksskolen og senere på Aalborg Katedralskole. På grund af ordblindhed “opnåede” han årgangens dårligste studentereksamen.

men ligningen for det enkelte menneske kan jo som bekendt have flere grader. Noget, der i den “grad” skal erindres, når det snarlige præstationskrævende og nervepirrende eksamensræs med indsamling af 12-taller for den yngre generation på diverse læreanstalter igangsættes. 

DEL SIDEN

8 kommentarer til “Den perfekte ligning”

  1. Pia Leegaard

    2 geniale personer fik således ideen til det smukke operahus..og flot det er det..beliggenheden gør det jo endnu flottere..fik fornøjelsen af at opleve stedet i 2010..og vender da gerne tilbage

    1. @Pia L: Jeg har oplevet flere operahuse, dog kun i Europa. Men det må helt sikkert have været noget særligt at opleve Sydneys berømteste hus.

  2. “Man kan jo ikke være god til det hele eller få topkarakterer i alting”, som en af mine lærere på handelsskolen bemærkede, da jeg rasede over en karakter i et af mine fag der, og det er da lige så sandt, som det er sagt, men afholder da ikke nogen fra ‘at blive til noget’ senere hen, hvilket mange har bevist.

    Bl.a. Niels Bohr som også var ordblind, og aldrig opnåede at tage kørekort, fordi tankerne vel sagtens var et helt andet sted.
    For der hvor man har sin interesse, skal man finde sin energi…;-)

    1. @Ingelise: “For der hvor man har sin interesse, skal man finde sin energi” …smukt og præcist udsagn. Den verdensberømte fysiker Niels Bohr havde helt sikkert andre præferencer; dog oplevede han under krigen i “en moden alder” at springe ud i faldskærm.
      Omkring “topkarakterer” var handelsskolelærerens logik jo rigtig, omend (for) mange i vore dages 12-tals-stræben forsøger.

  3. Jeg er jo præget af min erhvervsmæssige fortid i cementindustrien, og jeg kan ikke lade være at tænke på, at mange af denne verdens ikoniske bygningsværker har fået deres kunstneriske frihed og funktionalitet takket være én ting, nemlig beton, denne geniale og oprindeligt romerske opfindelse.
    Uden beton var Utzons operahus (i den eksisterende udformning) næppe blevet til noget og ej heller storebæltsbroen.

    1. @Eric: Storebæltsbroen, Øresundsbron og den kommende (formentlig) Fehmernsundbro-forbindelse havde været fantasi, ifald man ikke havde gjort mulighed for anvendelse af beton. F.eks. er Pantheonkuplen i den historiske by, cirka 700 km. nord for dit p.t. opholdssted, et af mange andre fine eksempler.

  4. Selv om jeg er meget imod karakterræs og 12-tals-søgende piger (M/K), så er jeg ikke bleg for at indrømme, at jeg havnede i den modsatte grøft, hvor jeg pludselig mistede interessen for gymnasiet og fik nogle bundkarakterer som sidste “årskarakter” – men fik pæne examenskarakterer i samme fag, fordi jeg jo stadig havde de foregående års viden at trække på.
    Men historien om Utzon (og andre) viser jo tydeligt, at man ikke skal tro at karakter-vurderingen er et fuldgyldigt mål for livskraft og opfindsomhed.

    Historien om Utzon og ligningerne viser dog også, at samarbejde får ting til at lykkes og at man aldrig er for sent på den, hvis man vil lære noget nyt.

    Sådan tolker jeg denne situation med Utzon og den dygtige matematiker, som fandt den spheriske form og formel for “skallerne” til Sydney Opera.

    Ja, det er egentlig fantastisk at denne bygning er en af de største attraktioner i Australien (den største?)

    Sørgeligt at vores hjemlige havnefront er blevet belastet af så mange uheldige bygninger.

    1. @DAX: Jeg medtog helt bevidst Utzons “ungdomsskole-erfaringer”. Omkring vores hjemlige havnefront formoder jeg, at du refererer til Københavns efterhånden righoldige samling, senest Blox-DAC. Mange finder havnefronten arkitektonisk rodet og grim. Der kan skrives meget om dette emne. Men nyere arkitektur rummer også nogle spændende alternativer. Min blog beskriver to af disse i eksempler fra en provinsby. Det er planlagt som indlæg 19. maj 2019.

      Din kommentar var havnet i “spamkassen”. Beklager, at dine aritmetriske evner blev udfordret. Lad mig venligst vide, om det fortsætter, så vil jeg medtage det til næste møde med min webmaster.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 50 = 56