Den kolde krig – retrospektivt

Det var min tur til at finde på noget, som to overmodne drenge omkring de 70 år kunne muntre sig med nogle timer. To gamle drenge, der stadig motorisk, åndeligt, verbalt og cerebralt synes at kunne fungere i nutidens informationssamfund, ofte med betydelige empiriske træk på fortidens overståede udfordringer og opsamlede viden om alskens emner som tungtvejende indhold i livets rygsæk mrk. Experientia.

Min gæst var den kære gamle Vajsenhus-klassekammerat Per Jan med en nu afsluttet fornem karriere i en specialfunktion i Danske Banks hovedsæde og en teoretisk ballast af hele to handelsdiplomer i regnskabsvæsen og udenrigshandel. Hans stadig fine fysiske kondition er i væsentlig grad funderet som mangeårig målmand på Danske Banks håndboldhold, hvor han stadig er en solid klippe og næsten uigennemtrængelig mellem målstængerne. Hertil kommer ikke uvæsentligt Per Jans mangeårige rejserfaringer fra alle verdensdele, der sammen med en sufficient intellektuel ballast og deltagelse i alskens fagrelaterede og kulturberigede arrangementer, holder hans fokus usvækket.

Vejr og vind er nødvendige parametre, når udendørs aktiviteter (læs: museer) skal besøges. Oktobervejret var ikke helt til naturens gang, så i stedet blev det et køligt og meget interessant besøg i Koldkrigsmuseet på Stevns.

Et historisk tilbageblik

Ved Anden Verdenskrigs afslutning stod det danske forsvar afklædt til skindet. Der skulle i store træk startes på bar bund.

En såkaldt Besigtigelseskommission blev nedsat, hvis funktion i grove træk var at rejse rundt i landet og afklare mulighederne for et fremtidigt dansk forsvarsværn.  Forskellige planer blev udarbejdet. Dette skete i nogen grad også af hensyn til de nye (på daværende tidspunkt) våbentekniske, taktiske og strategiske forhold, som Verdenskrigen havde efterladt.

Danmarks optagelse i NATO (april 1949) betød, at landet skulle varetage en (naturlig) strategisk funktion med at monitorere og – om nødvendigt – spærre udløbene fra Østersøen, hvilket ville sige Øresund, Storebælt og Lillebælt. Dette kunne naturligt ske med minering i kombination med teknisk overvågning. Sidstnævnte blev til i skikkelser af opgraderede eller nybyggede kyst- og søfæstningsanlæg. Et eksempel på et sådant fæstningsanlæg blev Stevnsfortet.

Stevnsfortet – indhold

Fæstningens område kom til at bestå af en fredskaserne (Vest for Korsnæbsvej), hvis funktion var bopælsområde for personel. Det var bygget på jorden med tilhørende faciliteter for et kaserneliv. I tilfælde af krise eller krig, skulle personellet rykke over i fortområdet. 

Sidstnævnte (Øst for Korsnæbsvej) rummede naturligt de krigsmæssige installationer. Arealet udgjorde ca. 500 x 500 meter. Det var helt bevidst med en spredning af arealet, så skaderne i tilfælde af angreb kunne minimeres.

Fortområdet var delt i to. På selve jordoverladen fandtes fortets kanoner (armering), Bunker 18, HAWK-eskadrille 541, ildlederposter, nedgangsbunker, nærforsvar, pejlstationer, projektører, radarantenner, skydebane etc.

Fortet udmærkede sig især ved, at mange af de militære installationer lå 15-20 meter under jordoverfladen i det, der blev benævnt  Undergrunden. Her fandtes ammunitionsmagasiner, artillericentraler, beredsskabsrum, brændstoflager, gassikring, hospital, kommunikationscenter, nødkabysser, sanitære installationer etc.

Nutiden

Den kolde krig sluttede delvist med Berlinmurens fald 9. november 1989 og endeligt med Sovjetunionens sammenbrud og endelige opløsning 26. december 1991. Afslutningen af den såkaldt Kolde krig 

– https://www.faktalink.dk/titelliste/den-kolde-krig – 

betød blandt andet, at Stevnsfortet noget senere (november 2012) blev fredet som nationalt mindesmærke over Den Kolde Krig. Bygninger, kanontårne, hegn og volde og naturligvis det underjordiske fort inkluderet inventar er fredet, så kommende generationer kan opleve en efterkrigstidsperiode i Danmark.

Guiding

Man kan gå rundt i museets åbningstid i jordplan. Men guiding er at foretrække, så den besøgende får helhedsindtryk af hele fortet såvel i jordplan som det anseelige underjordiske areal. Selve turen tager 1,5 time og man går cirka 3 kilometer, hovedsagelig i de underjordiske tunneller. I besøgscentrets billetkontor findes også diverse merchandise, hvoraf den i næste afsnit nævnte brochure kan anskaffes:

Hvis krigen kommer

De læsere, der var i stand til at reflektere anno 1962, vil måske erindre en brochure (forside og side 21 som illustrativt eksempel), som blev hustandsomdelt hos samtlige danske husstande. Tiden var meget anderledes. Atomtruslen blev taget meget alvorligt. Berlin-muren var bygget i DDR året forinden (august 1961) og Cubakrisen fulgte samme år (oktober 1962).

Refleksioner

Set med nutidens øjne var verden mere enkel i fortiden, det vil sige under “Den Kolde Krig”. Der var øst og vest. En slags bipolar magtkonstellation. I dag kan man uden at overdrive kalde det for en multipolær verden. Aktuelt vurderes der at være ni lande, der i større eller mindre grad kan kalde sig atommagter: USA, Frankrig, Storbritannien, Rusland, Kina, Indien, Pakistan, Nordkorea og Israel. 

Hertil kommer kvantespringene indenfor computerteknologien og den begyndende inddragelse af rummet som ny potentiel kampplads. Det amerikanske forsvar er i starten af at have en rumstyrke – et helt nyt, sjette værn i USA’s forsvar, som blev annonceret i 2018.

Jovist – Stevnsfortet er i mere end en forstand et museum…..det var næsten som at bese en gammel fortidig krigerborg, tænkte jeg, da nedenfor maritime udsyn af Øresund blottede sig blandt klippestykkerne i en af de lange tunneller under besøget i det underjordiske fort. Et farvand, der også i nutiden (som bælterne) bliver monitoreret af det dansk forsvar, dog med andre  “værktøjer”, der lige om lidt med nutidens teknologiske sprint ikke længere er tidssvarende, ganske som Stevnsfortet oplevede det.

Links til videre studie:

https://kalklandet.dk/attraktioner/koldkrigsmuseum-stevnsfort

I PADDEHATTENS SKYGGE (STEVNSFORT 1953-2013), Tom Wismann –

ISBN 978-87-9943312-5-0

 

 

 

 

 

 

DEL SIDEN

11 kommentarer til “Den kolde krig – retrospektivt”

  1. Tak for den interessante museumsintroduktion.
    Jeg husker svagt de voksnes atomangst under cubakrisen. Jeg forstod ikke baggrunden, men hvor finder barnet tryghed, når de voksne er bange?
    Tiden under den kolde krig var på flere måder underlig – en kollektiv paranoia, som blev næret af høge i begge lejre.
    Mon ikke de fleste føler lettelse over, at den tid er forbi; men hvor stridigheder bilægges, står nye i kø.

    1. @Eric: Museer er fortidens hukommelse, formet forskelligt, men dog i rette pædagogisk ramme velegnet til at få tilskueren til at reflektere. Når så samme tilskuer tilmed har oplevet (og overlevet) en periode, der i få øjeblikke (1962, 1983 m.fl.) kunne have udløst et atomragnarok, giver det en ekstra dimension. Nutidens mere eller mindre pseudoagtige hybridkrige/-stridigheder giver mindelser om, hvad der kunne ske, ifald det eskalerer. Som du så rigtigt skriver “(…)hvor stridigheder bilægges, står nye i kø.”

  2. I forbindelse med en skovtur i 2004, hvor der var restaurant på Middelgrundsfortet, fik vi en rundvisning, og jeg kan forstå, at Stevnsfortet havde samme mission.

    https://da.wikipedia.org/wiki/Middelgrundsfortet

    Men jeg har gennem min barndom hørt min far omtale fortet, da han var medlem af Kystartelleri Foreningen, og kom derude ved utallige lejligheder, hvor Prins Knud også deltog.

    Men det hele virkede jo temmeligt primitivt, når man tænker på den teknologien i vore dage 🙂

    Og kvinder og den slags…hmm…ja, vi må jo indrømme, at I mænd har jo været udsat for mangt og meget.;-)

    1. @Ingelise: Jeg har besøgt Flakfortet sammen med EKC (you know), men ikke Middelgrundsfortet. Ifald jeg skulle forsøge aktuelt, ville de unge nok “udstoppe mig” ved ankomsten. Som københavner er du jo sikkert bekendt med, at netop Middelgrundsfortet dette tidlige efterår er “indviet” som Ungdomsøen; et spejder-lignende koncept er stablet på benene. Fortrinligt for de unge i nutiden, hvor vi i fortiden kunne stå ved de gamle misligholdte pakhuse i Københavns Frihavn og spejde over til Middelgrundsfortet.

      I nutiden deltager kvinder jo også på de fleste militære niveauer, hvilket desværre i nogle tilfælde medfører sager med seksuel chikane (og det, der er værre); senest sager fra Afghanistan-udsendinge.

  3. Gennemsejling af Øresund og Storebælt var naturligvis vigtige – men som barn tænkte man vel ikke så meget på Danmarks strategisk vigtige position, jo måske én gang, hvor vores historielærer nævnte noget om at Danmark selvfølgelig kom med i Nato pga. beliggenheden og mindre pga holdningerne under besættelsen (som bekendt ikke meget at prale af dér …)

    Stevnsfortet og Langelands-observationerne, Flådestation Korsør, Frederikshavn kan man forstå, men hvor lå Lillebæltsforterne? Var det for farligt at minere Lillebælt i tilfælde af krig?

    Jeg kan godt lide billederne fra Museet, det MÅ jeg se, nu er jeg ved at kunne den slags igen. Da jeg som student havde et 14 dages job som assistent for en grus-geolog kom jeg ved en fejltagelse til at skyde efter en gråspurv, der fløj hen over hovedet på en gammel dame … godt at jeg ikke ramte … men sammested havde forsvaret raketter, som lå i en underjordisk hule med et låg, der kunne løftes (med græs og det hele ovenpå). Det gjorde man en gang imellem, og så grinede vi lidt af hvor hemmeligt det egentlig var, når man altså kunne se dem uden nogen som helst form for spionudstyr. Det var ved Tune Landsby. Det var herlige tider.

    1. @DAX: Jovist – barn- og ungdommen genererer mange minder. 😉 – Omkring Lillebælt er svaret i essens: Der findes ingen forter eller militære forlægninger (undt. i garnisonsbyen Fredericia) ved det smallere Lillebælt. Og behovet for minering er strategisk spild. Hvorfor? Fordi Lillebæltsbroen (1935) gjorde gennemsejlingsmulighederne teoretiske i WW2 og frem til Murens fald; dog er Lillebælt visse steder dybere end Storebælt. Yderligere – militært betragtet – ligger Lillebæltsområdet tæt på NATO-partneren Tyskland med sine flådestationer i Kiel og Eckernförde m.fl., der radarteknisk og søoperationelt dækker dette område.

      1. Jeg tænkte nok at der alligevel er militær dækning af området, radar fra Kiel eller måske især Eckernförde og tilhørende ødelæggelsesvåben.

        Men det er fascinerende, vildt, underligt, rystende, at tænke sig at Lille Danmark ligger et sted, hvor gennemsejling af skibe fra Verdens Stormagt nr. 2 (nu måske kun nr. 3) kan blokeres, og vi lader som ingenting og passer vores kartofler.

        1. @DAX: “(….)fascinerende, vildt, underligt, rystende…” jovist. Apropos Den Kolde Krig og Stevnsfortet viste det sig efter Murens fald iflg. general Hillingsøe og andre, der udforskede Warszawa-pagtens arkiver med strategi i tilfælde af en krig og invasion fra den kommunistiske W-pagt, at der “som indledning” ville blive smidt to atombomber i Danmark. Den ene lidt øst for Esbjerg (for at blokere for NATOs forventede indtog fra såvel vest (Storbritannien) som syd (Vesttyskland) samt mellem København og Roskilde for at blokere hovedstaden for resten af DK. Logisk og alligevel skræmmende. Krigskunst er en helt særlig kunst.

          1. Ja, det er en skræmmende “kunst”, som man ikke desto mindre bør sætte sig ind i for at forstå fordele, ulemper og farer ved forskellige udenrigstiltag.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 5 = 3