De værdifulde gamle hjerner

 

“I en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft blandt de yngre på arbejdsmarkedet bliver der mere og mere behov for seniorer. Ikke for at lukke huller. Men fordi seniorer har særlige kompetencer. Som i mange tilfælde gør dem mere attraktive for virksomhederne end yngre medarbejdere.

Men der er stadig mange fordomme om alder i samfundet. Derfor er der brug for mere viden om, hvad seniorkompetencer består i. De kommer ikke af sig selv, men bygger på en livs- og arbejdskarriere med udvikling af en række egenskaber og evner: viden, erfaring og håndelag, ekspertise, overblik og kommunikationsevner; følelsesmæssig selvkontrol og indlevelsesevne.

Bogen tager fat på aldringsforskningens nyeste viden om den erfarne hjernes mange styrker, og samtidigt får den udbredte ”alderisme” i samfundet en velfortjent tur i vridemaskinen.

Henning Kirk  (f. 1947) er aldringsforsker og har brugt det meste af sit liv på at forske i, hvad der sker med os, når vi bliver ældre, han er dr.med., tidligere leder af Gerontologisk Institut *) og forfatter til en lang række artikler og bøger om hjerne og aldring.”

Ovenstående tekst er et direkte citat fra en notits i Dagens Medicin (04/09/20).  Den er meget præcist rammet ind som en delvis gengivelse af bogens bagside og giver dermed ingen grundlag for omskrivning.

Specifikt

Forfatteren giver interessante biologiske og psykologiske bud på, hvad der skal til for at udvikle kompetencer gennem hele voksenlivet. Og han definerer en række egenskaber som egentlige seniorkompetencer. Det kan dreje sig om at se mønstre i sammenhænge. Eller sætte sig ind i, hvad andre tænker og føler. Det kan være evnen til at se problemer fra flere sider, herunder fra den modsatte side. Eller at hjernen livet igennem har evne til at forbedre sig, når det gælder analysen af problemer på tværs af kulturer, tid og rum.

“Vi glemmer navne på personer, der ikke hører til inderkredsen. Det må vi tage med. Andre evner kan forbedres hele livet. Men det kommer ikke af sig selv, og det kræver en bevidst indsats for fortsat læring og udvikling,” siger Henning Kirk.

Han fremlægger i bogens 11 kapitler den seneste viden fra forskningen i aldring. Der er rigtig gode nyheder. Og man mærker klart, at det er vigtigt for forfatteren at tage et opgør med den ofte nedladende og uforståelige kategoriserende sprogbrug, som samfundet over de seneste årtier har taget i anvendelse for at beskrive seniorer (de ældre voksne).

Refleksioner

Bogen indledes med et citat af afdøde læge Esther Møller (1908-2003), der lyder “Vi fødes som kopier og dør som originaler”.  Hun var et glimrende eksempel på netop en person, der holdt sig mentalt og intellektuelt i live i massevis af år. Det samme er hendes nu 75-årige søn, Steffen Møller, tidl. kendt økonom i Dansk Metal.

Privat har jeg oplevet flere rigtig gode eksempler. F.eks. en pensioneret amtslæge med en imponerende stamina i øjeblikke af mit liv i 00erne var en rigtig god samtalepartner. Han købte sin sidste bil som 90 årig, dog “kun en Ford Ka”, for så var det nemmere at parkere. Mandens helbred begyndte først at skrante ved de 95 år og året efter var det slut.

I vores nutid (2020) er der glædeligvis talrige eksempler på særdeles velfungerende seniorer, der (ofte) efter en professionel tilværelse i et eller flere fag fortsætter med at vedligeholde deres hjerner på forskellige måder og niveauer.

Jeg er (næsten) sikker på, at læseren også kender (eller har kendt) et eller flere eksempler på velkørende seniorer, hvis energi, livsvilje og åndsevner er velgørende for deres omgivelser.

Og endelig – vi lever i en ny tid, hvor de store efterkrigstids årgange (1946 som den største årgang nogensinde i DK med 96.111 fødsler) og de efterfølgende ikke i slet samme grad som deres forgængere bliver nedslidt af et langt arbejdsliv. Hertil kommer et – målt med tidligere generationer – gigantisk tilbud af muligheder for at holde hjernen (og fysikken) i gang.

Computerens og Internettets muligheder har åbnet for en nærmest tsunamiagtig strøm af informationer, der kalder på den enkelte seniors muligheder for selektering og nytterig anvendelse, både til eget brug og deling med flere generationers omgivelser.

Hertil kommer de biologiske stimulationer med børne-/oldebørn. Ifald de ikke gider de gamle, vil der inden længe blive et marked med robotter, der kan stimulere den ældre hjerne på forskellig vis.

Mon det er en julegaveidé?  – Hvis ja, da til hvem?  Den egner sig ikke bare til kvikke seniorer, der skal have støvet deres ego´er af og har afvist konservatoren, der måske har afgivet et tilbud i kryptovaluta (vælg selv hvilken) på at udstoppe dem.

Også yngre kan med fordel tanke viden om, hvad der venter, ifald de holder hjernen ren for det værste (digitale-) støv. Det helt unge segment af læsere kan måske scanne godbidder, der forklarer den ældre generations (bedste- og  oldeforældres) indfaldsvinkler.

Bogens slutning kan meget passende danne dette blogindlægs sidste sætninger:

“Det afgørende er ikke så meget, hvad man vælger, men at man er bevidst om sine valgmuligheder. Ikke at vælge er også et valg.” (Søren Kierkegaard)

##########

Henning Kirk: Godt nyt om gamle hjerner, Gyldendals Forlag, 136 sider.

ISBN 978-87-02-28513-0  (udkom 09. marts 2020)

*) Gerontologi, læren om aldring omfattende sundhedsvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner vedrørende alderdommen.

DEL SIDEN

14 kommentarer til “De værdifulde gamle hjerner”

  1. Henning Kirk bliver man klogere af at læse. Jeg hørte ham for nogle år siden i en Louisiana Live sammen med Lone Kühlmann fortælle om deres bog ‘Afskaf alderdommen’. Det var uforglemmeligt.
    Den nye bog her vil jeg meget gerne læse.

    1. @Madame: Jeg har gæstet Louisiana adskillige gange og kan sagtens forestille mig hele regiet, også inkluderet den aktive journalist, forfatter, foredragsholder etc. Lone Kühlmann i samspil med Henning Kirk.

      “Vores generation” har oplevet både 1950ernes smalhals, velstandens opadstigen i 1960erne, moralens udfordringer i 1970erne, stramninger i 1980erne, de fantastiske politiske opbrud i 1990erne og de anderledes nye tider efter årtusindeskiftet. – Mon de næste generationer oplever så store variabler…

  2. Bogen er en god gaveidé – til mig selv. Den vil sikkert kunne give gode argumenter i debatten om ældres kunnen og muligheder, både på arbejdsmarkedet og i privatlivet. Jeg tvivler på, om den vil gøre den store forskel på arbejdsmarkedet, hvor man gerne vil langtidsplanlægge og derfor hellere vil satse på 30-årig end en 50-årig. Der var engang en personalechef i Danske Bank som kaldte en vis gruppe ”SPP medarbejdere”. Forkortelsen betyder ”snart på pension”. Det siger vel meget om holdningen til ældre medarbejdere, selvom ældre er lige så forskellige som yngre på både sociale som faglige kompetencer. En tidligere markant bankdirektør i Danske Bank, Tage Andersen, sagde en gang positivt(?) om nogle yngre medarbejdere: ”de er ikke hæmmet af erfaringen. ” Tage Andersen var direktør dengang moral var i højsædet.

    1. @Per Jan: Som vi begge ved, var nævnte Tage Andersen tæt på (også afdøde) Mærsk McKinney Møller. En væsentlig årsag var helt sikkert, at de delte mange værdier, herunder omkring begrebet “moral”. Noget, der i nutiden – eksorbitant venligt sagt – er blevet kannibaliseret i Danmarks største bank. Og du har ganske ret i, at der sagtens kan være store forskelle på “handelsværdien” af ældre medarbejderes sociale- og faglige kompetencer.

  3. Det er jo opmuntrende læsning, når man selv er i besiddelse af et eksemplar af de omtalte hjerner. Desværre er jeg bange for, at det er en umulig opgave at udrydde den lettere nedladende, fordomsfulde holdning til gamle, der gennemsyrer vores del af den vestlige kultur, men i det mindste kan bøger som denne forhåbentlig måske medvirke til at stive selvtilliden af hos den ældre del af befolkningen. Ikke sjældent oplever man, at gamle selv bruger alderen som undskyldning for ren og skær dovenskab. Det er en uskik, det også er vigtigt at komme til livs.

    1. @Uffe Jerner: Desværre har du helt ret i betragtningen omkring den (for) ofte nedladende holdning til “gamle”. Her kunne den vestlige kultur i den grad lære noget af den asiatiske ditto. Selv er jeg opdraget til at have en naturlig respekt for ældre mennesker og oplevede dette i endnu forstærket grad med min første svigerfar (asiatisk officer).

  4. Lyder som en interessant bog. Den vil dog næppe ændre på, at mange af de (relativt) unge HR-medarbejdere per automatik frasorterer ansøgere, der er + 50, alt imens direktøren taler om det grå guld i sine skåltaler.
    Selv er jeg i fuld gang med at omskole de professionelle kompetencer til forhøjet nydelse af mit otium. Jeg forventer at afslutte det projekt med succes post corona.

    1. @Eric: I tusindvis af “det grå guld” sidder på skolebænkene i disse år og lader sig mere eller mindre frivilligt omskole. For de seniorer, der samtidig mestrer den ædle kunst udi begrebet “strategi”, er der en ekstra bonus. Kommentatoren er et skoleeksempel på sidstnævnte.

  5. Jeg husker en situation i 2003, hvor jeg var til et foredrag om en ny web-teknik hos et firma, som gerne ville samarbejde med free-lancere, og min bekendt med rynker i ansigtet blev anskuet med foragt, noget han senere da vi mødtes over en kop kaffe fortalte mig havde berørt ham dybt.

    Så jeg er nok enig med Uffe om at det ikke er så ligetil at beskrive de kompetencer, som ældre hjerner har –

  6. Jeg kan så tilføje, at han blev ansat i et firma, som lavede den danske version af PayPal. Og jeg blev efterfølgende ansat på RUC’s datalogi, nok min bedste arbejdsplads-oplevelse nogensinde.

    Anmeldelsen af Kirk refererer at han skriver om de ting, man suger til sig gennem livet, — det synes jeg man kunne skrive mange bøger om. Det er ikke alle, der “får flere kompetencer”, og det er heller ikke alle arbejdspladser, livsformer, miljøer, familie-kulturer, som inviterer til at man får kompetencer.

    Men jeg blev meget forbavset over hvor meget der er “tavs viden”, også det kan man skrive mange bøger om. Vi bliver ikke arbejdsløse foreløbig, hvis vi beslutter os for at skrive bøger om den slags! Måske en idé. Det er bare svært at holde dampen oppe.

    1. @DAX: Det sidste først: Jeg har før opfordret dig til skrive og det gentages hermed, både fordi du har meget i dit livs bagage og fordi det kan motionere dit intellekt, hvilket også i væsentlige træk er mine egne markører for at skrive (spændingsbøger).

      En interessant addition: “(….) RUC’s datalogi, nok min bedste arbejdsplads-oplevelse nogensinde.” – Det fornemmes (fra min tilskuerplads), at RUC af nogle blev oplevet som et befriende akademisk miljø og af andre som en disciplinløst universitært sandkasse.

  7. Der kommer hele tiden flere ideer frem ved genlæsning af indlægget her. Hvorfor betyder det så meget, om en gymnasiast kommer er en “førstegenerations-gymnasiast”, altså én, hvis forældre ikke har en gymnasial uddannelse? Og det samme gælder for højere uddannelser. Nu er både gymnasier og universiteter ændret meget, så det er fastere rammer og studiestøtte, SU, og det er nok meget godt hvis man vil give børn af ikke-akademikere en reel chance for at komme igennem studier på kort tid. Kontakten med forældre erstattes i nogen grad af tættere kontakt med lærere, som, når man er meget sammen med dem, afslører, at de er almindelige mennesker, og at det ikke er en magisk evne at tænke overordnede tanker, de er som du og jeg men kan, som Kirk siger, danne sig et overblik og har kommunikationsevner.

    1. @DAX: Rigtig gode refleksioner. Du har givetvis blandt andet en pointe i: “Kontakten med forældre erstattes i nogen grad af tættere kontakt med lærere”. – I vore dage er mange undervisningsmiljøer (modsat vores ungdom) langt mere i “øjenhøjde”.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *