De 40 dage

Denne søndag d. 3. marts 2019 kaldes også for “Fastelavnssøndag”. Hører læseren mon til dem, der kun ser fastelavn som en anledning til at klæde sig ud og slå katten af tønden? Afhængig af alder og interesser og ikke mindst “tro”, er svarene nok forskellige.

Lidt historik

Fastelavnssøndag indleder nemlig en 40-dages periode med faste, som er et spændende og sandsynligvis en kærkommen mulighed for at gøre hovedrent gennem det indre fordøjelsessystem.
Julen varer nemlig ikke lige til påske. Indimellem kommer fasten, som er en pause fra overforbrug og fristelser, dvs. “uigennemtænkt og ubevidst konsumering”, der påstås at dulme og måske tilmed lamme vores sanseapparat og vores tankevirksomhed.

I kristendommen er fastelavn indledningen til 40 dages faste i sympati med Jesus, der vandrede 40 dage i ørkenen, før han kom til Jerusalem, og så har vi jo bagefter hele historien med korsfæstelsen og opstandelsen i påskedagene. Men den historie tager vi en anden gang.

Alle de store verdensreligioner har en periode med faste. Den danske protestantiske folkekirke anbefaler ikke faste, men både katolsk-kristne, ortodoks-kristne, jøder, muslimer og hinduister faster.

Sundt at faste?

Mange religioner betragter fasten som en åndelig og refleksiv pause i en stresset og materialistisk verden. Idéen med fasten er at rense ud i din krop. Spørger man diverse “sundhedsguruer”, er svarene forbløffende forskellige.

Den mentale faste

Psykologer, Mindfulness-terapeuter og yoga-instruktører vil sikkert advokere for, at sjælens faste er meget vigtigere. I en præstationsliderlig tidsalder, hvor bundlinjer, performancies, hyperlocal, influenzing, klima-fokusering, bæredygtighed og algoritmernes kompleksiteter kræver næsten konstant stillingtagen i vågen tilstand, er det komplekse begreb “stress” en livsvigtig og livsfarlig medspiller på det daglige – indimellem meget – glatte parketgulv.

Min personlige faste

I et tidligere ægteskab fastede vi….ikke til Fastelavns søndag og slet ikke i 40 dage. Vi skubbede det til Langfredag i påsken. Årsagerne var – som jeg dengang sagde i et anfald af forkælet hverdagsrealisme – at jeg elskede fastelavnsboller og påsken alligevel var omgivet af en vis (religiøs) lidelse. Faktisk fungerede det fint i en del år, indtil andre forhold overskyggede denne renselsesproces.

Nutidens fasteforslag
I al manisk digital inspiration kunne nutidens faste konverteres, således at man totalt fastede fra alt digital påvirkning lige fra kreditkortkoder, socialt medieforbrug, mobiltelefoni til Netflix.

Altså total kommunikativ digital faste…monstro den også ville inkludere nogle massive elementer af mental faste(?)….

Der er stadig lidt af fastelavnsbollen tilbage, men det spiser jeg nu. 😉 

DEL SIDEN

12 kommentarer til “De 40 dage”

  1. Som alle andre børn synes jeg sikkert det var sjovt med fastelavn og alt hvad det indebar. Men jeg blev også forfærdet over man kunne putte en kat som Bonnie i en tønde og slå løs på tønden. Den danske fastelavnsbolle har aldrig sagt mig noget, synes om den svenske semla. Jeg faster ikke, har ingen hvide uge efter jul. Jeg lever i nuet og gør som det falder ind i mit liv. Nogle af mine venner hernede spiser fisk under fasten andre ser frem mod ramadanen i maj.
    Ønsker jer en god fastelavn med godteposer og det hele.

    1. @fru Pia Charlotte: Tanken om Bonnie (og andre vidunderlige katte, jeg kender og har kendt) i en tønde er uudholdelig; helt modsat fastelavnsboller.

  2. Jeg tror ikke der er mange der holder fastelavn, som vi gjorde da jeg var barn. Alle tog imod os med smil, fastelavnsboller og en skilling. Alle fejrede fastelavn på en eller anden vis. I dag er det vist meget forskelligt. Mange fejrer i stedet halloween. Jeg bryder mig ikke så meget om de nytilkomne amerikanske skikke. Det må være fordi jeg er blevet gammel, eller noget. Jeg er vokset op i en familie med visse kristne skikke, men ikke meget tro. Så det med faste har jeg aldrig prøvet, i hvert fald ikke i en religiøs kontekst. Fastet har jeg mange gange, men det har været i krampagtige forsøg på at smide nogle kilo. Ideen med faste fra diverse gadgets lyder fremragende. Mange ville have gavn af det. Dem der ville have mest gavn, er formentlig dem der vil kæmpe mest imod.. Sådan er der så meget.. God faste til dem der er med på “vognen”..

    1. @Smølfine: Indlæggets essens om “faste” giver dig anledning til en kalorielet tur på Memory Lane. Fint! 😉

  3. Du må godt få min fastelavnsbolle, så der stod en diskret i baggrunden på fotot, jeg foretrækker en dejlig spandauer fra Frederiksberg alle som jeg helt sikkert skal handle når jeg kommer op i maj. Göhring var en stor elsker af spandauere

    1. @fru Pia Charlotte: Fastelavnsbollen er spist. Din WW2-bemærkninger giver anledning til at fortælle, at mine elskede bedsteforældre boede på Madvigs Alle. Netop på hjørnet Madvigs Alle/Frederiksberg Alle lå den (dengang) berømte bagerbutik “Bach”, hvor den intelligente, selvbevidste og overvægtige luftmarskal Herman Göring købte wienerbrød (skrubber). Mine bedsteforældre var “desværre” ikke i nærheden af butikken den dag. Skulle der være nogle efterkommere af den livsglade suicidal-effektuerende Gøring, kan de stadig besøge bagerbutikken med nyt navn på samme hjørne anno 2019.

  4. Fasten giver mening, hvis den er en pause fra det, man ellers stopfodres med, og her synes din digitale version særdeles velbegrundet. En smartphonefaste vil også skærpe bevidstheden om, hvor man færdes, og derved gavne trafiksikkerheden 🙂

    1. @Eric: Jeg er helt enig i din sidste sætning. Et klip i kørekortet og 1.500 kr måtte gerne forhøjes for min skyld til frakendelse af kørekortet. Kørelærerne ville få kronede dage ifm. fornyelser og havde mageligt råd til at give eleverne en fastelavnsbolle ved denne tid i teoritimen. 😉

  5. Faste har aldrig sagt mig noget, men kostforandringer, som holder fremover (såfremt selskabeligheden ikke saboterer dem) er nok ingen skade til.

    Uden at ha’ videnskabeligt belæg for det, tror jeg ikke, at drastiske ændringer som faste, altid er anbefalelsesværdige for sundheden:-/

    Fastelavnsboller med flødeskum indeni er skønne, men udklædning er ikke mig, vi voksne ser sjove og forskellige ud i forvejen…;-))

    1. @Ingelise: Netop, det videnskabelige belæg (såvidt jeg også har kunne researche mig frem til på nettet) er “volatilt”, et yndet udtryk i den økonomiske verden, men kan passende også anvendes i denne forbindelse. “Voksne ser sjove og forskellige ud i forvejen..” 😉 x 1.000

    1. @fru Pia Charlotte: “Skrubberne” er for længst udgået af sortimentet. Det samme er historikken om den tyske luftmarskal. I en kortere årrække i 1990erne boede jeg i en ejerlejlighed på Platanvej og besøgte bageriet (alt for) mange gange. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 38 = 45