Congratulations Dionne Warwick

Congratulations Dionne Warwick

Coronaen har rykket noget rundt på planlagte researchrejser og dermed også på nogle blogindlæg. Men der findes alternativer. I en mørk Corona-tid er det rart med lidt lyspunkter. Lad os derfor besøge “Memory Lane”:

I går d. 12. december 2020 fyldte denne dejlige dame 80 år. Skulle læseren ikke nikke genkendende,  følger en omtale inkluderet blogejerens eget personlige (rejse-)minde, hvor vi starter……

Belgien

For de fleste danskere er Belgien “noget med bureaukrati, langvarige regeringsforhandlinger grundet de stadige historisk-betingede friktioner mellem flamlændere og valloner, øl og chokoladefremstillinger samt EU og NATO. Hertil nogle for nogle tågede forestillinger om voldsomme slag fra 2. Verdenskrig.”

Landet er ungt. Det blev historisk født i 1830. Mange/måske de fleste bruger landet mest som gennemkørsel til Frankrig. Belgien er arealmæssigt lidt mindre end Danmark, men har rundt regnet dobbelt så mange indbyggere. Jeg har – helt modsat – gennem mange år befundet mig særdeles godt i det land (ligesom Nederlandene/Holland) og har haft rigtig gode oplevelser, der har brændemærket sig på min indre harddisk.

Bruxelles er oplevet på forskellige årstider i varianter af gourmetrestauranter, dyre natklubber (læseren skal skånes for detaljer) og så skrappe kontraster, hvor Molenbeek (muslimsk enklave) og Matongé (negroid enklave) skiller sig afgørende ud.

Antwerpen er besøgt flere gange. En af disse boede jeg under fortrinlig privat indkvartering næsten en hel måned i denne interessante by, der blandt meget forskelligt rummer Diamond Quarter (Diamantkwartier) med tilnavnet Square Mile, beliggende tæt op af den fantastisk smukke hovedbanegård. Halvdelen af verdens slebne diamanter og 85% af verdens rå diamanter får sig en tur gennem Antwerpen. Dette er grunden til, at byen kaldes “verdens diamanthovedstad”. En anden international tyngde har den kæmpestore havn (Europas næststørste efter Rotterdam), samt ikke at forglemme smukke kunstmuseer med særdeles ypperlig flamsk malerkunst, o.m.a..

Belgiske gode minder inkluderer også et særdeles interessant ophold nogle kolde og klare januar-dage i det helt specielle Monastère de Chevetogne  (munkekloster) *) i Ardennerne og endelig…nu nærmer vi os….den belgiske knap 67 kilometers kystlinje til den sydøstlige del af Nordsøen.

Oostende

I sidstnævnte område findes flere mindre byer med havnebyens særkende., hvoraf Oostende er den mest betydningsfulde. Det var just i den by – helt præcist – i den glorværdige gamle Kursaal Oostende, at jeg oplevede fødselaren  l-i-v-e. Baggrunden var ifølge medierne, at en rigmand i den østlige del af Belgien (Hasselt) havde hyret den amerikanske verdensstjerne til et lokalt arrangement.

Da driftige koncertarrangører var blevet bekendt med dette, skyndte de sig at “overtale” Ms. Warwick til en adderende optræden i den gamle hæderkronede Kursaal, hvor den stærke vestlige havluft lige udenfor sørger for nærmest kontinuerlig friskhed. Næppe en billig omgang for de belgiske arrangører, da Dionne Warwick skulle have sine verdensklasse-musikere med over Atlanten. Og hvilke musikere…derom senere!

Hendes karriere

Efter at have afsluttet gymnasiet i 1959 forfulgte Dionne Warwick sin musikalske lidenskab ved Hartt College of Music i Hartford, Connecticut. Hun havde også noget arbejde med sin gruppe, der sang baggrundsvokal til optagelsessessioner i New York City. Under en session mødte Warwick den kendte sangskriver Burt Bacharach. Det skulle komme til at medføre et mangeårigt, ofte succesrigt, samarbejde, hvori også tekstforfatteren Hal David indgik.

Mindre end ti år senere forelå der 18 Top 100-singler til hendes navn, alle skrevet af duoen Bacharach og David, herunder ‘I Say a Little Prayer’, ‘I’ll Never Fall in Love Again’ og ‘Do You Know the Way. til San Jose ‘. Hun vandt sin første Grammy Award for sidstnævnte sang i 1968. Hendes anden Grammy fulgte i 1970 for sangen ‘I’ll Never Fall in Love Again’. Warwicks sjælfulde blanding af pop, gospel og R&B musik overgår race, kultur og musikalske grænser, som skrevet flere gange.

Warwicks optagelser af sange som ‘A House is Not Home’, ‘Alfie’, ‘Valley of the Dolls’ og ‘The April Fools’ var banebrydende for hende som en af ​​de første kvindelige kunstnere, der populariserede klassiske filmtemaer. I 1976 co-producerede hun sit første platinalbum ‘Dionne’ sammen med Barry Manilow med det store hit ‘I’ll Never Love This Way Again’. I 1985 indspillede hun sammen med Gladys Knight, Elton John og Stevie Wonder den historiske sang “That’s What Friends Are For” for at øge bevidstheden om AIDS. Sangen blev et verdensomspændende nr. 1 hit med en indtjening på over tre millioner dollars.

Det verdenskendte musikalske makkerpar Bacharach-David var i perioder storproducenter af musikalske hits, indtil deres veje skiltes. Enhver, der har fulgt dette på tilskuerpladsen gennem årtier, herunder de til tider oplyste personforhold mellem dem alle tre, har noteret sig ups and downs, som det ikke sjældent ses i “performing arts”.

Aftenen i Kursaal Oostende

Den 14. januar 2011 var den store sal i den gamle bygning fyldt. Det betød 2.200 tilskuere, heriblandt blogejeren, der oprigtig nød en aften med Dionne Warwick og hendes professionelle musikere; sidstnævnte ypperligt professionelt styret af pianist/music-director Kathleen Rubbicco.

At jeg sad på en god plads (få rækker fra scenen) skyldtes lidt af en tilfældighed. Et randomiseret opslag på diverse tour-list for verdenskunstnere, som jeg “manglede at opleve live”, inkluderede netop ms. Dionne.  Opslaget var sket ved juletid og handlingen (billetkøb, hotelreservation, flybillet) blev “hugget til” samme december-aften.

 

Privatlivet – Sønnen Damon

I det nye årtusinde oplevede hun nogle vanskelige år. I 2012 døde hendes 23 år yngre kusine, den verdensberømte sangerinde, Whitney Houston. Efter sigende var de tæt forbundne. I 2013 måtte hun erklære sig konkurs og følte sig svigtet af mennesker, der skulle have taget sig af hendes regnskaber. Et forhold, der også er oplevet af andre verdensstjerner (f.eks. Leonard Cohen).

Dionne Warwick har to sønner, David og Damon, fra hendes ægteskab med skuespilleren og musikeren William David Elliot. Hun  har arbejdet musikalsk med begge, men det var Damon, der var medbragt denne januar aften i Oostende. Da hun præsenterede ham et godt stykke inde i koncerten – for det iøvrigt veloplagte publikum – tænkte jeg (og sikker mange andre?), oh nej” :  Verdensberømte forældre, der pacer deres knap så talentfulde børn frem!”

Men jeg (og mange andre) fik sig en positiv overraskelse af de større. Faktisk var Damon Warwick fremragende. Såvel musikalsk i samspillet med sin mor, som ikke mindst hans sceniske koreografi.

Reprise ?

Den 27. september 2018 var en reprise i Kursaal Oostende med Dionne Warwick som musikikon på scenen. Jeg var der ikke, men det har sikkert været fremragende. (jf. link)

Hun har for en  del år siden optrådt i Københavns Tivoli. Der er planlagt et musikalsk genbesøg i København i oktober 2021.  Er det så ikke et gensyn?  Nej!  Hvorfor ikke?

Jeg har haft den fornøjelse at opleve diverse kendte skandinaviske (ofte) fremragende kunstnere. Og så – ikke at forglemme –  verdensklasse kunstnere til koncerter live i ind- og udland. Fra hukommelsens skatkammer:

Marlene Dietrich, Louis Armstrong,  Edmondo Ros, Tommy Steele,  Eartha Kitt, Liberace, Randy Crawford, Anita Baker, Chaka Khan, Tina Turner, Gino Vanelli, Roberta Flack, Amelia Brightman, Gregorian, David Sanborn, Michael Bolton, Céline Dion og så de tre suverænt største oplevelser: Gloria Estefan (Rotterdams havnejubilæum), Barry White (Tivolis koncertsal) og så the very best, saxofonisten Kenny G(orelick). (Royal Albert Hall, London) – altid kun 1 gang.

I sportens verden  findes et kendt og kontroversielt udtryk: “Never change a winning team!”.  Jeg plejer at omskrive det i mit privatliv til:

“Aldrig gentag en succes”

(man bliver ofte/næsten altid skuffet). 

Lad det gyldne minde blive stående!

Og lad den noble og fine verdensklasse sangerinde blive stående i rampelyset, hyldet af de nære og de fjerne. Hun befinder sig i sin genre på den absolutte øverste hylde. Den, der glimter og sammensætter bogstaverne med koloreret flammeskrift til ordet og begrebet “verdensklasse”.

Congratulations Dionne Warwick and fair wind for the coming decennium

 

Links:

Dionne Warwick very best 2020:  https://www.youtube.com/watch?v=IxIYWlhPIiY

Dionne Warwick – Oostende 2018: https://www.youtube.com/watch?v=uoHKXCZSss0

Dionne Warwick – Oostende 2011: https://www.youtube.com/watch?v=mPzBCCL4Ia4

*) Klosterbesøg i Ardennerne, Belgien: https://hulegaard.dk/blog/broder-erik/

 

 

 

 

DEL SIDEN

10 kommentarer til “Congratulations Dionne Warwick”

  1. Tænk at have oplevet en koncert med Dionne Warwick! Jeg har altid været meget glad for hendes musik og har spillet hendes numre utallige gange på min gamle Tandberg spolebåndoptager.
    Det var spændende at læse, hvad du fortæller. Jeg har kun været i Belgien én gang for at sejle fra Oostende til Dover for at besøge familie i England.

    1. @Madame: Dionne Warwicks musikgenre har overlevet i flere årtier, vel også fordi den ikke er specielt provokatorisk. Det samme kan vist ikke helt siges om Belgien, hvor spændinger i årtier har medført især politiske problemer i det “sammensvejsede samfund”. – Apropos Oostende – næste gang Madame og familie passerer på vej til familie/relationer i Storbritannien, kan anbefales et besøg på maleren James Ensors museum. 😉

  2. Fin researchet blog – som sædvanligt. Jeg må indrømme, at jeg ikke vidste meget om hende – heller ikke at hun var kusine til den for mig mere kendte Whitney Houston. Håber ikke konkursen i 2013 er baggrunden for hendes besøg næste år i København. Fra din imponerende liste, kan jeg kun være matche Tina Turner – og så har oplevet en koncert med Lady Gaga, som du ser ud til at mangle!

    1. @Per Jan: Du kender mig jo ang. researchen, men tak! – Ærligt sagt: Lady Gaga hører ikke til mine yndlinge, ellers havde jeg også rystet sparegrisen og købt flybillet+koncertbillet.

      PS. Næste søndags-indlæg vil nok snarere have din interesse. 😉

  3. Igen dette bløde punkt for divaer 🙂 Du kan dit stof, og efter læsning af dette indlæg er jeg knap så divaignorant.
    Jeg har kun været i Belgien to gange og begge gange arbejdsrelateret. Jeg har det bedste indtryk af de mennesker, vi mødte. Skal jeg destillere det, var de venlige, afslappede og med sans for humor.
    Vi fik spadseret lidt i Antwerben, og byen kan godt friste mig til et besøg mere – uden arbejde selvfølgelig.

    1. @Eric: Enig, jeg er bestemt ikke “divaignorant”. Og en varm anbefaling: Antwerpen har meget at byde på. Et genbesøg, når Corona-maskerne falder, er absolut værd at overveje. Det er typisk flamsk på flere måder, modsat den noget tungere vallonske del i syd.

  4. Jeg deler din begejstring for fødselaren – og i øvrigt også for hendes desværre nu afdøde kusine. Ingen af dem var i høj kurs på min musikformidlende arbejdsplads og nåede som regel kun ud i æteren, når der var tale om et lytterønske. Inden for rytmisk musik er det ikke ualmindeligt, at jo mere melodiøs en melodi er, des mindre lødig regnes den for at være på det musikalske parnas – og i øvrigt skal musikken helst ikke være for velproduceret.

    Jeg lyttede i sin tid flittigt til en britisk talk radio, mest på grund af værten, der dels talte et engelsk, der var sød musik i mine ører, dels var så arrogant, at det i sig selv havde høj underholdningsværdi. Engang havde han en lytter igennem, hvis meninger han ikke havde meget til overs for og derfor til sidst mistede tålmodigheden med. Han verfede lytteren ud med ordene: ‘Why not listen to a station playing some records with music by Burt Bacharach!’

    1. @Uffe Jerner: Den sidste sætning siger (frygtelig) meget….. I en fortid var et (for længst afdød) familiemedlem ansat i DR; på et tidspunkt blev han grundet sin klassiske smag og ikke mindst viden den ene af tre DK-deltagere i den hedengangne musikquiz Kontrapunkt med Lund-professoren Sten Broman. Sidstnævnte, en vidunderlig krukke, med høj underholdningsværdi, lurede det danske hold af. Kodeordet var ikke “Beethoven” eller “Mozart”, men noget endnu stærkere. Et ord, hvis betydning er mere eller mindre tungtvejende i næsten enhver sammenhæng. I respekt for din engelske kollega anvendes den engelske glose: Vanity 😉

  5. Hun er en dejlig sanger, og du har været heldig at opleve hende.
    Belgien: Min mor arbejdede i den Belgiske Ambassade – Belgiens forfatning var forbillede for den første Danske grundlov.
    Belgiens mad, øl og chokolade er af en eller anden grund mere spændende end den gamle danske mad – men vi er måske ved at komme efter det?

    1. @DAX: At Belgiens forfatning (1830) var et forbillede for den første Danske Grundlov var nyt for mig. Omkring samme lands ambassade på Øster Alle 7 (ved Parken) kan adderes, at jeg medio 1970erne fik enetimer i nederlands af den belgiske ambassadørs personlige sekretær; måske har din moder arbejdet sammen med hende(?).

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *