Bogtårnet i Aros

Det særlige bibliotek – Nationalbiblioteket

Den 1. januar 2017 blev Danmarks to største national- og forskningsbiblioteker – Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek – fusioneret til én organisation under navnet Nationalbiblioteket. Det har dermed sin fysiske placering i Aarhus og København. I 2018 blev også Aarhus universitetsbibliotek “AU Library” fusioneret med Nationalbiblioteket.

Indbydelsen

Det Kgl. Bibliotek – Aarhus holdt traditionen tro åbent bogtårn for alle interesserede. Der er kun 1 dato for dette arrangement om året. I 2019 var det torsdag 20. juni i tidsrummet kl. 14-18, hvor der var løbende (meget velorganiserede) rundvisninger.

Man kunne blandt andet opleve udsigten ud over Aarhus fra det 45 meter høje bogtårn (17 etager) og tilmed få en længere rundvisning i det nyrenoverede bibliotek og se nogle af husets skjulte skatte, samt også (meget interessant) høre mere om bibliotekets virksomhed, der her i Aarhus begyndte i 1902.

Normalt er der ikke offentlig adgang til hverken magasiner eller udsigt, så dette var årets mulighed for at komme bag kulisserne, hvilket blogejeren benyttede sig af med stor fornøjelse. Jeg er blevet betjent mange gange gennem de seneste to årtier af denne fremragende biblioteksinstitutions kompetencer omkring bogrekvisitioner, kopier af artikler, spørgsmål etc.

Bibliotekets opgaver i hovedtræk

Hver dag bruger op mod 2.500 besøgende stedets renoverede og indbydende studiemiljø med læsesal og andre faciliteter.
Som nationalbibliotek indsamles, bevares og tilgængeliggøres danske aviser og audiovisuelle medier, danske internetsider samt danske bøger og tidsskrifter (jf. statistik nedenfor).

Som universitetsbibliotek for Aarhus Universitet udvikles og leveres service, som understøtter universitetets strategi for forskning, uddannelse og videnspredning. Hertil kommer funktionen som nationalt lånecenter for danske folkebiblioteker. Biblioteket fungerer som centralt depotbibliotek og lånecenter og understøtter også betjeningen af etniske minoriteter og indvandrere.

Bogtårnet

For at afvikle de anseelige besøgstal var de få elevatorer op til 17 etage i bogtårnet pænt belagt. Selvom bibliotekar-rundviseren fortalte om de mange gange, hvor trapperne bliver benyttet (som kondirum?), er elevatorerne blandt de flittigste i Aarhus. Udsigten er naturligvis formidabel som fremgår af billedet ind mod Aarhus havn…(i klart vejr ses også Aarhus domkirke, Rådhuset, Aros, og Dokk1 m.fl.)

og mod nord..

især Risskov m.m.

Diverse fakta

og i nyere tid…

Og lidt flere fakta…

45 m. højt bogtårn, 2.200 personer benytter dagligt bibliotekets lokaler, 700.000 besøg årligt på biblioteket, 118 km bøger i tårn og kældre, 93 millioner avissider ligger på hylder, 35+ millioner digitaliserede og historiske avissider findes i Mediestream.dk sammen med 760.000 radioudsendelser, 1,5 millioner tv-udsendelser og 50.000 reklamefilm.

Dansk kulturarv bevares i samlingerne. Den ældste bog er fra 1477, ældste danske avis fra 1666, ældste lydoptagelse fra 1889, ældste radioudsendelse fra 1937 og ældste TV-udsendelse er fra 1963. Alle danske hjemmesider indsamles årligt til brug for forskning.

….og Digitaliseringen:

 

Campus

Det tilstødende universitetsområde er smukt og inspirerende. Jeg kan sagtens forstå, at det har tiltrukket ikke bare kongehusets medlemmer, men også i titusindevis af unge studerende gennem årtier.

Jeg har selv ved efterhånden talrige besøg i udlandet altid inddraget lokale universitetsområder i mine besøg. Kun de to britiske universiteter Oxford og Cambridge synes at overgå det aarhusianske studiemiljø. At gå i universitetsparken stimulerer på den helt rigtige måde, hvad enten besøget er lærdom eller nysgerrighed.

Logistikken i Aarhus er blevet optimeret med Danmarks første letbane (Odense kommer i 2020 og København Vest i 2023 efter planerne).  Og den blev benyttet til de næste 2 kalenderkrydser i det sammenpakkede program for “fynboen”, der besøgte Smilets by.

Mere info:

https://www.statsbiblioteket.dk/

https://www.letbanen.dk/

DEL SIDEN

8 kommentarer til “Bogtårnet i Aros”

  1. Aarhus er langtfra den kedelige by, jeg første gang stiftede bekendtskab med omkring 1960 på cykeltur med en veninde i Jylland.
    Om det skyldtes den senere borgmester Thorkild Simonsen og hans efterfølgere er nok ikke usandsynligt.

    Men da min datter flyttede til området i ’90erne nær Aarhus og havde job ved banegården, var oplevelsen ganske anderledes, når jeg havde kørt hende på job, selvom jeg ikke har frekventeret biblioteker der, og da jeg på dette tidspunkt var meget interesseret i slægtsforskning, besøgte jeg Erhvervsarkivet i Vestre Alle Aarhus tegnet af Hack Kampmann,hvor jeg også mener var en retsbygning, og blev vist rundt af venlige medarbejdere.

    Senere kom “Den gamle by” og Aros ind som favoritter over seværdigheder, som man kan besøge igen og igen.

    1. @Ingelise: Kommentaren bærer tydelig præg af kendskab til Danmarks næststørste by og vel også en vis kærlighed. Meget er stadig historisk, ikke kun den stadig 90+ nulevende eks-borgmester og magtfulde bykonge Thorkild Simonsen, universitetsområderne (inkluderet det beskrevne bibliotek), Den Gamle By o.m.a. – Nutidens Aarhus er så tilføjet DOKK1, massivt byggeri ved havnefronten, et (endnu mere) aktivt kulturliv samt – ikke at forglemme – Danmarks største hospitalskompleks AUH (Aarhus Universitetshospital); sidstnævnte de seneste år kåret talrige gange af Dagens Medicin som Danmarks bedste hospital (hvilket blogejeren også besøgte ved denne lejlighed). Hertil kommer nogle særdeles attraktive boligområder såvel nord- som syd for centrum.

      Byen er stadig i en rivende udvikling, ganske som Odense og Aalborg, dog er den klart større end disse, hvilket tydelig mærkes under mine recidiverende besøg, der startede i slut-1960erne for at opleve (den sidste) sporvogn. En noget andet oplevelse, end den aktuelle letbane.

  2. Imponerende samling og imponerende Hulegaardsk faktamængde. I bogtårnet ryddes ikke op på hylderne, som i vores hjem, når trængslen bliver for stor på hylderne. Hvad mon de gør? Depoter?
    Jeg har i øvrigt oplevet mere end én gang, hvordan mit websted nærmest blev lagt ned, når deres “grønthøster” tog kopi af alle sider med indhold – det kan bedst sammenlignes med et DDOS-angreb 🙁
    Men okay, danske websider bevares for eftertiden, og der er svimlende datamængder til fremtidens forskere.

    1. @Eric: Jeg medtog relevante opgørelser (af bekvemmelighed affotograferet) udelukkende for at anskueliggøre, hvilke mængder, der er tale om. Tilskuerholdene havde adgang til stortset alt, men i små hold på fem, så den ledsagende bibliotekar kunne slå os over fingrene eller andet, hvis vi gjorde noget forkert. Der var alt, ligefra Anders And-blade i mange størrelser til de mest dybsindige tykke videnskabstunge afhandlinger, som de færreste forstod, ifald de forsøgte. 😉

      Adgangen til “server-parken” forblev lukket (naturligvis). Og udover konstante scanninger er der jo også kældre i flere etager. Flere bliver sikkert udgravet under Universitetsparken eller Victor Albecks Vej 1, når det bliver nødvendigt. – Jovist er det svimlende (10 i 15ende potens) datamængder og nogle blev også svimle (og gik indenfor), da vi stod på den smalle altan på 17. etage.

      Men det var immervæk besøget værd….

  3. Eric skriver at der tages kopier af danske web-sites, og at det lægger hans server ned. Det kan også hænge sammen med at der er søgemaskiner, som trawler igennem serveren.

    Jeg anede ikke, at Aarhus har et bogtårn, og det store indlæg må granskes nærmere, når jeg lige har overstået dagens pligter.

    En strøtanke, 17 etager på 45 meter, det giver lidt over to meter til gulv, loft og etageadskillelse. Var der ikke lidt lavt til loftet?

    1. @DAX: Din strøtanke er observant og ikke bare aritmetik erhvervet på en speciel adresse på Hollændervej på Frederiksberg. Mit gæt er, at Nationalbiblioteket har medregnet kælderetager i tallet. Min fornemmelse var en “arbejdshøjde” på cirka 2,25 meter/etage (dem vi så under rundgangen). Kommer din vej forbi Aarhus i 2020 (el. senere) er det i sandhed et besøg værd. Der er kun åbent en gang årligt for bogtårnet.

  4. Det burde man benytte sig af. Jeg håber at blive mere mobil i løbet af et par måneder, så jeg er klar til næste år! Og der er virkelig mange andre ting i Aarhus, som man burde skrive på ønskeseddelen, ikke mindst Universitetsparken.

    1. @DAX: Vær attention næste år i juni. Hvis/når din vej falder forbi, kan du passende tage Letbanen fra Aarhus banegård og retur stå af ved DOKK1, der sikkert også vil interessere dig. Det kan nås på en dag og mere tilmed, hvis du “pakker programmet” og det mestrer jo en gammel programmør. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 2 =