Big Five er et historisk begreb, der stammer fra storvildtjagt. Det omfatter de fem dyr, man anså, at det krævede mest mod og snilde at nedlægge som vist på illustr. fra ve.: Elefant, bøffel, næsehorn, løve og leopard.
Begrebet er i høj grad blevet annekteret til nutidens safarier. Riflen er her skiftet ud med et kamera. Dyrene “skydes” i stedet gennem linsen. Begrebet er meget anvendt i markedsføring af såvel naturområder som lodges og camps, der hvor ”de fem store” findes.
I en nær fortid havde jeg en overmåde tiltalende og god blog-kollega, der i den grad var bidt af konceptet. Han blev dog hverken bidt eller spist af en animalsk repræsentant fra The Big Five trods sine talrige rejser til de afrikanske lande Kenya, Tanzania, Zambia etc., herunder research for at opstarte sit eget Big Five Safari-firma. Sidstnævnte blev stående på “tegnebrættet” af private grunde, trods både tilstrækkelig kapital, intelligens og fagbaseret viden.
En kombination af et snarligt planlagt besøg i hans hjemby sammenholdt med nylig læsning af en artikel sporede mig ind på at klistre nogle bogstaver sammen om emnet……altså i en menneskelig variant.
Personlighed
Emnet “Personlighed” er jo altid spændende. Anna Vedel, der er postdoc ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, beskæftiger sig med den del af psykologien, man kalder for ‘trækteori’.
Hun fortsætter i en magasinartikel (Videnskab.dk):
“Trækteorien gør op med idéen om, at menneskers personlighed rummes i forskellige arketyper, og at man for eksempel enten er introvert eller ekstrovert. Trækteorien præsenterer i stedet en række personlighedstræk, som man kan have i større eller mindre grad.”
“Her taler man om ’Big 5’, der dækker over personlighedstrækkene neuroticisme, ekstroversion, åbenhed, omgængelighed og samvittighedsfuldhed.”
“Indenfor den dominerende personlighedsforskning ser man ikke personlighed, som om man enten er den ene eller den anden type. I stedet kigger man på nogle træk og ser, hvordan vi ligger i forhold til andre på hver af de træk,” fortæller Anna Vedel og fortsætter:
“Vi bliver en slags kombination af nogle træk. Det bliver i virkeligheden mere komplekst, men virkeligheden er jo også kompleks. Mennesker er komplekse og kan ikke inddeles i fuldstændigt adskilte kategorier.”
Test
Anna Vedel har medvirket til en test om emnet. Da læseren grundet Corvid-19 næppe aktuelt er i gang med at pakke kufferten til en safari-tur, er der måske tid og mulighed for at teste sig selv:
http://www.measureyourpersonality.com/q/welcome_da.php
Ved opslag for at tage testen indtastes talkoden: 31125971. – Det tager ikke meget mere end 5 minutter at tage testen. Der er 50 spørgsmål, hvor man skal vurdere sine personlighedstræk. Resultatet vil efterfølgende blive præsenteret og “afsløre” testtagerens måde at indgå i en arbejdsplads på.
Refleksion
Jeg er i mit tidligere professionelle liv blevet testet nogle gange, såvel i mine helt unge dage som senere i min erhvervskarriere (hospitalsadministration). Jeg gennemgik ovennævnte test og læste resultatet. Blev jeg overrasket? NEJ! – Er jeg tidligere ved diverse personlighedstests blevet overrasket over resultatet? NEJ! – Selvklart har der været nuancer, men “by and large” har jeg ikke oplevet et sønderrivende anderledes facit, end hvad jeg forventede.
I et fortidig tilfælde ledsagede testen sågar en cirka 1-1,5 times samtale med en psykolog. Efterfølgende fik jeg via min arbejdsgiver besked om, at “jeg fandtes kvalificeret”. Men min egen “mavefornemmelse” (skal aldrig undervurderes, selv i testtider!!!) sagde pænt nej tak!.
Vi mennesker har såkaldt “stærke og svage sider”. De fleste med et tilpas antal årringe formodes at kunne indramme egne plus-/minus-sider og ikke mindst opererer herefter, selvklart med større eller mindre selvkritik og selvironi.
Ovennævnte “akademiske øvelse” kan i bedste tilfælde kun være en rettesnor. Det siges, at man kan snyde en polygraf . Det har jeg så ikke prøvet….. 😉
In addition:
Postdoc: En person i en midlertidig forskerstilling, som har taget en ph.d.-grad.
Polygraf: Løgnedetektor
Jeg prøvede at tage testen, du linker til, og resultatet var (som forventet) ikke i skoven bortset fra en total fejlvurdering af mit tidsforbrug på klassisk musik.
Stærke og svage sider har vi alle, og når ens liv ændres, som fx når man trækker sig tilbage fra arbejdslivet eller får andet job, vil de fleste nok blive mere bevidste om, at det er sammenhængen, “rollen”, der definerer, om siden er stærk eller svag, for eller bag. Det, der før var skidt, kan pludselig være high five og vice versa 🙂
@Eric: Med din livserfaring, privat som professional, herunder også i “hjernesportbranchen”, har du selvklart dannet en personlig klart defineret platform. Og enig i, at især ved større livsændringer, jobskifte, alvorlig sygdom, skilsmisse, ulykke etc., sættes ens egenskaber på prøve og testen udviser i langt de fleste tilfælde det forventede facit.
Det var interessant læsning, og jeg må indrømme, at jeg aldrig har været udsat for sådan en test. Da jeg blev ansat i DR, rakte det, at jeg havde fine karakterer i sprog og kom fra et hjem med klaver. Men tests kan sikkert være nyttige. Jeg er dog skeptisk over for skemaer, når det gælder mennesker og kommer til at tænke på, hvor meget skade konsulentfirmaet McKinsey har gjort i DR (og andre steder).
@Madame: Den tiltagende DJØFisering af samfundet har medvirket til troen på, at (næsten) alt kan indrammes, måles og vejes i tests og Excel-regneark. Hertil kan adderes implementeringer af diverse inden- og udenlandske kvalitetssikringsstandarder som har udviklet sig til bureaukratiske religioner, der bidrager til kulsorte tal på diverse konsulentfirmaers bundlinjer. Sådan taler en gammel bureaukrat, der fortsat hylder det britiske begreb “common sense” helt ud i marven. 😉
Jeg specificerer ikke i indlægget mine egne testoplevelser. Men som eksempel skulle jeg gennem en test for at deltage i EUs HOPE-program for hospitalsprofessionelle ledere. Modsat flere andre EU-lande havde DK den opfattelse, at man ikke ville sende “mindre egnede” kandidater afsted. Jeg var helt enig. Bestod glædeligvis også testen (sprog og alm. EU-viden). Og i det efterfølgende forløb (Storbritannien og Grækenland) viste det sig også, at de udvalgte danskere (modsat flere andre) klarede sig (langt mere end) fornuftigt.
Først og fremmest glæder det mig, at safarierne nu drejer sig om at forevige dyrene frem for at plaffe dem ned!
Jeg har også muntret mig med den omtalte personlighedstest og blev – som du og Eric – heller ikke overrasket over resultatet. Men værdien af testens udfald står og falder desværre med, hvor objektivt man selv formår at udfylde spørgeskemaet, og mon ikke de fleste vil være tilbøjelige til at pynte lidt hist og her, eftersom det ikke er alle egenskaber, der er lige sympatiske. Jeg bemærkede i øvrigt, at der var et par spørgsmål, der gik igen i forskellige formuleringer, muligvis for at efterprøve testpersonens pålidelighed. Derudover slog det mig, at testresultatet beskæftigede sig en del med, hvorvidt bestemte egenskaber ville være hensigtsmæssige i et lederjob, som om det var det endegyldige succeskriterium, hvad det ikke nødvendigvis er for mig, der aldrig har haft de ambitioner. Men det var sjovt at gennemgå testen.
@Uffe Jerner: Erfarne og modne drenge og piger i “vores alderssegment” er (som antydet i indlægget) oftest i vater med spørgsmålenes validitet og ikke mindst slutresultat. Det kan ikke undre mig et nanosekund, at dette også gælder i Dit tilfælde. Din iagttagelse omkring “redundans” i teksten bemærkedes også fra denne blogpult.
Omkring ledelses-ambitioner er der flere vinkler. Nogle mennesker synes næsten naturnødvendigt født til at være ledere. Nogle synes at blive det ved et tilfælde, for så at kunne udfylde jobbet og i få tilfælde mere end det. Og så er der den store gruppe af ledere/chefer, der opfatter sig selv som Vorherres gave til omgivelserne. Endelig er der det uopslidelige emne: “Hvem er bedst – kvinder eller mænd?” – Hertil kommer – som altid – de mange mellemregninger. – I respekt for din digitale tid….stopper jeg her, dog adderes, at også jeg er en stor dyreelsker!
Bloggens overskrift lød interessant for en passioneret safari-amatørfotograf som undertegnede
Jeg blev dog ikke skuffet over indholdet og har prøvet testen. Den alternative betegnelse og trækteorien lyder indlysende rigtigt, selvom om erhvervslivet i mange år har prøvet at segmentere både forbrugere og jobansøgere i små bokse. Jeg har også for mange år siden været igennem en omfattende test i forbindelse med en jobansøgning. Resultatet blev også nogenlunde som forventet, om end jeg syntes at spørgsmålene var meget specifikt rettet mod mit daværende job – og måske ville have været anderledes hvis jeg havde haft et andet job.
Dagens test var også som forventet og jeg synes at konklusionen er fornuftigt nuanceret – og en vejledning som man i givet fald kunne få nytte af.
@Per Jan: Jeg er sikker på, at din finansielle karriere har budt på adskillige tests, om end disse ikke altid var skemaformatterede, men havde andre målbare faktorer, der dengang og stadigvæk anvendes i din branche. – Dine safariture har givet inspireret til mange linse-zoom-relaterede spændende øjeblikke, både under aktionen og den efterfølgende billedbehandling.
Denne her gennemgang af Vedels syn på fem grundlæggende karaktertræk får mig til at tænke på Steinbeck’s “East Of Eden” (som jeg desværre kun har læst på dansk) hvori vi ser denne kvinde, moderen til de to drenge, beskrevet som et menneske, der er éndimensionalt ondt. Det viser sig så at der alligevel er nogle nuancer, som læseren selv må finde ud af — hvordan Steinbeck har gjort det, skrivemæssigt fået formidlet sådan en problemstilling i en fortælling — det kan jeg ikke præcist huske, men det har noget med moderskab at gøre (selvfølgelig).
Jeg kunne godt tænke mig at Vedels og andres arbejde med karaktertræk includerede skift, der sker pga biologiske hændelser (som fx. moderskab).
Angående ansættelsestest: I DR’s afdelinger kaldte medarbejdere den slags for “abetest”. Den slags test blev brugt på ansøgninger driftstekniker, der var meget eftertragtet; der kunne være flere hundrede ansøgere.
Journalistiske medarbejdere skulle selvfølgelig vise deres “værdi” eller “egnethed” på en anden måde.
Jeg har selv ved en lejlighed sagt nej til at gå ind på en test af den slags (“abetest” — og det var selvfølgelig fordi jeg allerede havde et bedre job).
@DAX: “Moderskab” må vist sige at have en overmåde potent plads i litteraturen (også der…). Og ja, det er da et kvalificeret indspark til den yngre akademiske forsker. Når det kommer til den amerikanske afdøde John Steinbeck, er “Mus og Mænd” mit eneste bekendtskab (bog og film).
“Abetest” har jeg så (heller) ikke prøvet. Mine (for længst afdøde) kontakter i DR omtalte aldrig denne test; måske kan Madame og Uffe Jerner digitalt nikke genkendende baseret på deres betydelige DR-anciennitet. 😉