Lad os starte dette essay med meget let kommenterede billeder, inden vi nærmer os den tørre tekst og anledning til slut. Jeg har udvalgt nogle formidable biblioteker på det europæiske kontinent, som er besøgt over tid, nogle af dem flere gange, få af dem mere end det. Læseren kan selv researche videre, ifald interesseren er til stede.
Stockholm
“Headeren” på indlægget viser Sveriges største offentlige bibliotek, stadsbiblioteket i Stockholm. Den kendte svenske arkitekt Eric Gunnar Asplund (verdenskendt også for Skogskyrkogården) var den bygningsmæssige primus motor i dette byggeri, der udover selve biblioteksbygningen rummer tre annekser og en mindre park beliggende i centrum ved gaderne Odengatan og Sveavägen. Stedet blev indviet i 1928. Der haves mere end 400.000 bøger og besøges dagligt af ca. 3.000 besøgende. Det er afgjort et besøg værd, også for en udlænding.
Oslo
Man kan altid diskutere det arkitektoniske i det nybyggede Deichmann bibliotek, Oslos hovedbibliotek, der i mange år var placeret i en ældre og utidssvarende bygning i nærheden af “Regeringskvarteret”. Det nye bibliotek er placeret i den moderne Bjørvika-bydel (nær Operaen) og er scheduleret til åbning 28. marts 2020. En nærmere omtale af biblioteket er planlagt til senere i 2020 på bloggen.
Berlin
Jacob und Wilhelm Grimm biblioteket ved det berømte Humboldt Universitet i Berlin er verdenskendt for indholdet af sin litteratur og arkitektur. Med cirka 2. mill. eksemplarer er det Tysklands største bibliotek. Den moderne bygning (illustr.) er fra 2009.
Amsterdam
Det supermoderne hovedbibliotek i Amsterdam, Nederlandene, mere præcist Openbare Bibliotheek Amsterdam – OBA, er også et besøg værd, omend ikke udvendig så indvendig. Det påstås at være det største centralbibliotek i Europa. Også det ligger i centrum, nærmere bestemt Oosterdok-området.
Wien
En vidunderlig kontrast til f.eks. Amsterdams hovedbibliotek findes i Wien. Det er et af verdens smukkeste, måske i virkeligheden det smukkeste bibliotek. Østrigs nationalbiblioteks Prunksaal i Hofburg. Den østrigske hovedstad har nogle fabelagtige bygningsværker i centrum, hvoraf dette sammen med slottene Schönbrunn og Belvedere er sande “øjenorgasmer”.
…og så til Danmark.
Københavns hovedbibliotek er en skændsel. Det ligger i en tidligere flere etages stormagasinbygning lige over for Synagogen i Krystalgade. Det er på høje tid, at den omsider velhavende hovedstad får bygget et nyt flot – såvel arkitektonisk som indretningsmæssigt – hovedbibliotek. Selv hvis hovedstadskommunen bliver beskåret endnu mere i det kommunale udligningsregnskab, er der sikkert plads til at anvende x millioner til en nybygning. Ellers kan Realdania sikkert bistå med det som så mange andre eksempler. Der er stadig byggegrunde i Ørestaden eller Nordhavn – for eksempel.
Lad mig nævne to andre byer, der har forstået nutidens ønsker og krav til bibliotker, nemlig Aarhus og Helsingør:
Dokk1 – Aarhus
Den moderne bygning (få år gammelt) på Hack Kampmanns Plads i centrum ved havnearealet er en især interiør godbid. Veldisponeret som både bibliotek, kulturhus, borgerservice etc. – Er læseren i “Smilets by”, er et besøg absolut nødvendigt. Letbanen kører “lige igennem” nedenfor. Stedet indgår naturligt i den i forvejen ambitiøse havneplan og opsuger på fortrinlig vis den tiltagende population i Danmarks næststørste byområde.
Helsingør
Kulturværftet – som Helsingør hovedbibliotek kaldes – er beliggende som en del af det gamle Helsingør Skibsværft i havneområdet. Det interiøre er uhyre veldisponeret og kulturhus, bibliotek, teatersal etc. smelter sammen på en behagelig og naturlig måde. Læsesalen er noget helt særligt. Ikke kun grundet de righoldige materiale. Men udsigten!!! – Hvilken dansk bibliotekslæsesal kan præstere at have udsigt til et andet land (Helsingborg-Sverige), medens man sidder i de magelige lænestole og har koncentrationsbesvær med læsestoffet, netop fordi udsigten er formidabel til såvel færgehavnen, pragtslottet Kronborg og Sverige i det fjerne.
Hvorfor?
Anledningen til disse refleksioner skyldes, at der var en helt særlig fødselsdag torsdag d. 05. marts 2020. – Den danske bibliotekslov kunne fejre 100 års fødselsdag. Det er blevet omtalt hist og her, men fortjener langt større omtale.
https://www.db.dk/Biblioteksloven100
Formidling
Der foregår på dagens bibliotek en del formidling af litterært stof. Det sker via mere eller mindre velbesøgte arrangementer. Dansk Filminstitut (DFI) har i anledning af 100 års fødselsdagen fundet anledning til lidt formidling om biblioteket som sådan:
Det Kgl. Bibliotek
Vidensformidling på “dybere plan” er naturligvis tilgængeligt på Danmark Nationale Bibliotek. Det findes aktuelt på to adresser. I København i “Den Sorte Diamant” og i Aarhus på Victor Albecks vej (tæt ved universitetet).
https://hulegaard.dk/bogtaarnet-i-aros/
Mit lokale bibliotek
I min hjemkommune, Assens, eksisterer der som et levn fra seneste kommunalreform (2007) ialt 6 biblioteker. Glamsbjerg, Haarby, Vissenbjerg, Tommerup, Aarup og Assens (hoved-)bibliotek. Der har – som i andre kommuner med oplevede sammenlægninger af tidligere mindre kommuner – været tale om nedlæggelse af et eller flere af de såkaldte distriktsbiblioteker. Men indtil nu har de undgået sparekniven.
Jeg lykønskede en af de erfarne bibliotekarer på det lokale Assens (hoved-)bibliotek, der udover 5 andre lidt mindre biblioteker servicerer kommunens borgere i den vestfynske kommune . Det var jeg vist så den eneste besøgende, der havde gjort. Der er planer om at flytte Assens bibliotek ned til
havnen ved kanten af Lillebælt som led i en plan om reorganisering af havneområdet i den vestfynske by og kalde det nye sted for “Multiteket” netop for at signalere de flerstrengede kulturtilbud. Havde det ikke været for Realdanias tilskud, var det aldrig blevet til noget (af økonomiske årsager). Nu formodes det at ske i de kommende år.
“Portalen”
https://bibliotek.dk/ – danner portalen for bibliotekerne. Læseren kender den sikkert. Et interessant element på den side er linket øverst på mrk. “Spørg Biblioteksvagten”. Jeg har selv benyttet den talrige gange og den kan varmt anbefales som særdeles kvalificeret medspiller, når man skal søge specifikke emner. Det er en fremragende gratis service. Vores skandinaviske brødre har (desværre) nedlagt deres tilsvarende, men den danske eksisterer endnu.
Sociale aspekter
Da den danske bibliotekslov blev indført i 1920, hed det sig, at folkebiblioteket var for hele befolkningen. Allerede dengang skabte løftet problemer, for nok ønskede bibliotekerne at leve op til sit sociale ansvar, men mest af alt havde man en vision om, at biblioteket skulle gavne folkeoplysningen.
100 år senere har bibliotekerne stadig svært ved at forene de to opgaver. Mange steder lykkes, andre steder er der problemer, f.eks. i visse kvarterer i København (Nørrebros nye bibliotek), hvor området for nogle mere har karakter af varmestue eller opladningsstation for diverse elektronik. Hjemløsheden har været stigende gennem 2010erne, det samme er utrygheden blandt bibliotekets øvrige brugere.
Og så er der blandede oplevelser på de (gudskelov mange) biblioteker, der har udvidet åbningstid (uden bibliotekar-betjening). Hærværk kan opleves. Bogtyverier ligeså. Utilpassede yngre borgere, ofte med andre etniske tilhørsforhold end det danske, har svært ved at tilpasse sig “bibliotekets ånd”.
Teknik
Der er naturligvis også sket – vel nærmest kvantespring – indenfor biblioteksverden. De gamle dage med datostempler på et blad bag i bogen for lånerens løbetid er afløst af nutidens teknik. Digitaliseringen har ændret forbrugsmønstret. Nogle ville påstå, at digitaliseringen virker forstyrrende for den enkeltes koncentration, herunder fordybelse. Andre finder, at den skaber nye muligheder. E-bog og lyd-bog er nyere typer af medier, der igen tiltrækker nogle kulturbrugere og frastøder andre.
Politik anno 2020
Der påstås at være 38 millioner biblioteksbesøg årligt i Danmark. Læsere er blevet til lånere, brugere, besøgende eller kunder, for bibliotekernes betydning opgøres ikke alene i antal hyldemeter af vægtig litteratur, men også i deres succes med at finde på nye ydelser.
Danmarks Statistik forklarer på sin hjemmeside, at antallet af udlån er faldet kraftigt på de seneste
cirka ti år. Det skal da nok passe. For i de år er der jo kommet flere lydbøger, ligesom man i perioden fra 2006 og ti år frem har lukket hvert tredje folkebibliotek i Danmark.
Bortset fra bloktilskud holder staten i dag nallerne fra folkebibliotekerne. De kan stort set arrangere sig, som de vil, inden for formålsbeskrivelsen om at “fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier”. Det betyder, at kun fantasien – og naturligvis økonomien – i praksis sætter grænser for, hvordan man fortolker kulturel aktivitet. Den aktuelle udgift er i omegnen af to og en halv milliard danske kroner.
Fortid – nutid – fremtid
Siden mit 6te drengeår, hvor min mor i starten nærmest tvang mig med på det lille lokale distriktsbibliotek på Frederiksberg, har biblioteker i lidt over en håndfuld danske byer, som jeg ofte kommer i, været meget kære, tidsrøvende og inspirative rammer. Tilmeldinger og sygesikringskortet gør, at jeg har adgang i/udenfor åbningstiden, altid med udbytte stort eller lille.
Denne stærke tiltrækning gælder også udvalgte biblioteker i europæiske lande (jf. eksempler ovenfor). Nogle af de nævnte er besøgt flere gange. Hyldemeter med adgang til gratis vidensoptankning. Det er en gave til borgeren! En gave, som jeg har nydt og brugt et utal af timer med siden min noget modstræbende unge debut en grå efterårsdag i 1955 på det lille spartanske distriktsbibliotek på Roskildevej.
Til lykke med de 100 år!
En sand biblioteksbuffet! Det er ved at være nogle år siden, jeg sidst gæstede folkebiblioteket, men barberingen er fulgt gennem årene.
Det måske mest interessante bibliotek at besøge var måske Vatikanets, men så skulle man nok lige genopfriske latinen 🙂
@Eric: Under mit seneste Rom-besøg (2016) nåede jeg desværre ikke dit forslag. Een af mine gamle klassekammerater har haft en mangeårig prof-bibliotekar-karriere i din bys (glimrende) hovedbibliotek.
Omtalen og billederne af vores nabolandes biblioteker giver lyst til at besøge dem, men det må jo udskydes lidt på grund af den nuværende situation.
Københavns tidligere Hovedbibliotek på Kultorvet besøgte jeg med min skole, formentligt kort efter det blev etableret i 1957. Det blev en afgørende oplevelse i mit liv. Fra ikke at være bogligt interesseret, blev jeg pludseligt meget opslugt af bøgernes verden og viden, og gjorde store fremskridt i skolen.
Jeg kommer desværre ikke så tit på biblioteker mere, måske på grund af støj og larm, men det følger jo af udviklingen, hvor biblioteket også har en opgave som værested.
@Per Jan: Jovist – din oplevelse i 1957 blev et wake-up call. Siden blev dit medfødte gode intellekt stimuleret og garneret med en disciplineret flid og nysgerrighed på verden og det eleverede dig frem til en fin bank-karriere. I de yngre år omfattede dit virke også bøger, altså bankbøger, et nu nærmest udfaset og for mange ukendt begreb.
Umådelig interessant indlæg! Jeg var ikke klar over at biblioteksloven “kun” var 100år, men når jeg reflekterer over det kan jeg jo godt regne ud at der ikke var sådan en lov i omkring 1890-1900 og WWI var ikke lige tidspunktet at tænke nye, sociale tanker.
Men det er en fantastisk ting at vi har et biblioteksvæsen. Jeg er bare så ked af at der ikke er bibliotekarer, som bringer liv og viden til stederne, men det er nok for meget at forlange.
Billederne af bibliotekerne rundt om – særlig Wien og Stockholm – er meet fascinerende. Jeg kunne godt finde på at rejse til Berlin bare for at opleve Humboldt – men nu er overnatning nok for kostbar, når der ikke er gratis seng hos en kusine.
@DAX: Bibliotekarernes udegående funktioner (koncept:”Bogen kommer”) er et yndet spareemne, forinden man tager fat på personaleomkostningerne. Overnatninger i Berlin er de seneste år blevet fordyret og kan næppe konkurrere med din kusines, men accepteres overnatningssteder i det perifere, f.eks. i det tidl. Østberlin, er det stadig fornuftige priser (sml. med DK). Helt rigtigt: Stockholm og Wien er noget ganske særligt med en aldrende patina. Jeg forventer at gense Sthlm på en planlagt tur i okt./nov. 2020.