Betal efter evne ????

Intro

I slutningen af 2023 kunne skatteministeriet melde ud, at 19.000 borgere har fået slettet gæld til det offentlige for i alt 4,2 milliarder kroner i 2022. For hver af de flere tusinde borgere betyder det, at den enkelte i gennemsnit har fået slettet gæld for 221.000 kroner.

Ifølge skatteminister Jeppe Bruus (S) skyldes det, at Gældsstyrelsen løbende afskriver gæld, når det vurderes, at der ikke er udsigt til at kunne inddrive pengene. Samme socialdemokratiske skatteminister er nummer 13 i rækken af skatteministre siden årtusindeskiftet.  Han fremstår som en forsigtig politiker, der – som de fleste af sine forgængere – læner sig op af embedsværket på dette ret komplicerede felt. Samme embedsværk, der har gennemgået en vanvittig udskiftning grundet tidligere regeringers (især Venstre) ønske om rationalisering af den danske skatteorganisation, kraftigt støttet af diverse konsulentfirmaer og Finansministeriets ambitioner.

Skatteministeren – der også er ansvarlig for Gældsstyrelsen – er citeret for følgende: “Nogle mennesker er havnet i en situation, for eksempel hvis de er gået konkurs, som har en gæld, de aldrig kommer til at betale tilbage, og som er helt udsigtsløs at inddrive.” Sikkert en embedsmand i skatteministeriet, der har konciperet dette svar til ministeren. Det fortsætter med at fortælle om, at de 19.000 borgere ikke bliver gældfrie. De får slettet dele af deres gæld, samt at der vil være mange mennesker, der vil være stavnsbundet, fordi de har en gæld, som de aldrig kan afdrage på. Hvis vi ikke forholder os til det, kommer de mennesker aldrig på rette køl igen, som skatteministeren (enten direkte fra manus eller egen fantasi) slutter af med.

De gamle dage i essens

I hvert fald var der tale om en udrensning, da Skatteministeriet i foråret 2012 fik en ny departementschef med en lang fortid i Finansministeriet. Han afløste en departementschef i Skatteministeriet med næsten 20 år posten, der havde brugt hele sit arbejdsliv – 32 år – i ministeriet. Denne person blev sendt hjem med øjeblikkelig virkning.  Om samme (daværende) fyrede mangeårige departementschef kunne meget siges, bla. manglende evner for at modstod politiske ambitioner og diverse konsulentfirmaers bestilte arbejde; det samme gælder for resten også samme eks-departementschef ikke videre succesrige karriere.

Siden 2006 havde Skat skullet spare og effektivisere, men i Finansministeriet mente man, at det gik alt for langsomt. Skat havde sagt farvel til 2.000 ansatte, men staben skulle være skåret ned med 3.000.

Valget faldt på Jens Brøchner, der kom fra et kortvarigt job i ATP, men havde en årelang karriere i Finansministeriet bag sig. Med ham fulgte de følgende år otte andre chefer med erfaring fra Finansministeriet.

Efter udnævnelsen af Jens Brøchner i 2012 gik der ikke lang tid, før hele ledelsen i Skatteministeriet var afsat og erstattet af embedsmænd fra Finansministeriet (hvorfra han selv kom) og konsulenthuse som Deloitte og McKinsey, der vidste, hvordan man barberer bemandingen i et ministerium eller en styrelse ned i løbet af kort tid.

Et – af flere – resultater

Gældsinddrivelsen brød sammen. Borgeres og virksomheders gæld til det offentlige var nået op på omkring 100 milliarder kroner.

Lidt finurligt og venligt kunne man adderes, at Skats vurderinger af boliger og andre ejendomme har vist sig at være et lotterispil, og fremtidige vurderinger er blevet udsat i det uendelige. Forsigtighed, inkompetence eller anden velegnet “overskrift”.

En anden sideeffekt var, at ved Finansministeriets spareøvelse lykkedes det svindlere at trække et beløb, der senere er opgjort til 12,4 milliarder kroner ud af statskassen, fordi der ikke var nogen ansatte i Skat til at kontrollere, om de havde krav på at få refunderet udbytteskat.

Interesserede kan med fordel læse professorerne Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensens bog (2018) om Skats sammenbrud sammen med professor Peter Bjerre Mortensen.

Eftergivelse eller overgivelse?

Den fyrede departementschef i SKAT (Peter Loft) har som skattekonsulent i et advokatfirma set en hjerneskadet, kritisk syg mand få nej til at få eftergivet gæld til det offentlige, mens bandemedlemmer i exitforløb får ja. Det “efterlader ham med det indtryk”, at gældseftergivelsen til bandekriminelle “må være politisk bestemt”. Nævnte indhold kunne forleden læses i en interessant og meget velresearchet artikel i Berlingske Tidende (14.maj 2024).

Medens tankerne ruller i det indre, henholder bloggen sig til den sædvanlige svada om, at “der ikke kommenteres på enkeltsager”.  Men lad os nu lige skynde os og tage et enkelt skridt videre i “den humanitære eftergivelses navn”.

“En undtagelse?”

Listen over tilbud fra det offentlige til bandemedlemmer, der gerne vil ud af det kriminelle miljø, er relativt omfattende:
De kan blandt andet få hjælp til at få fjernet tatoveringer eller til at få lavet coverup-tatoveringer, som camouflerer de eksisterende. De kan få hjælp til at komme ud afsteroid- eller stofmisbrug. De kan også få hjælp til eksempelvis at finde bolig eller få en uddannelse. Men de kan ikke få eftergivet gæld.

Det er ikke blandt de officielle tilbud i exit programmet, som Justitsministeriet står bag. Alligevel er der indtil videre fire kendte eksempler på, at bandemedlemmer får eftergivet gæld. Til sammenligning fik 200 almindelige danskere eftergivet gæld i 2021.
Berlingske har set afgørelser fra Gældsstyrelsen, der letter bandemedlemmer for “bundløs gæld” eller gæld på op til flere hundredtusinde kroner. Hvordan og hvorfor, at den praksis er opstået, er uvist, for muligheden findes altså ikke officielt.
Men som Berlingske i en anden interessant artikel afdækket, har der alligevel været eksempler på, at et rocker- eller bandemedlem i et exitforløb fik eftergivet gæld (jf. Berlingske artikel med sagsforløb, 21.maj 2024, 2 sektion, pagina 7).

Det kan så yderligere adderes, at hvis rocker- eller bandemedlemmet efterfølgende begår kriminalitet eller vender tilbage til det kriminelle bandemiljø, kan eftergivelsen af gæld ikke trækkes tilbage. Gælden er slettet for evigt. Det er kun, hvis det viser sig, at rocker- eller bandemedlemmet har løjet eller fortiet noget i sin ansøgning om eftergivelse, at gælden kan genopstå. Mon ikke en relativ kvik forsvarsadvokat har “støttet” sin klient her.

Refleksion

En cocktail af ambitiøse politikere, embedsfolk (Finansministeriet), en uduelig mangeårig departementschef i Skatteministeriet og en tåbelig følagtig blind tiltro til  konsulentfirmaer smadrede en tidligere ofte meget velfungerende skatteadministration i kommunerne, herunder – læs gældsinddrivelse (=pantefogeder).  For mange DJØF´er, for mange konsulentfirmaer, for lidt overblik, der nu lappes på med talrige nyansættelser. Begreber som akademisk bedrevidenhed og forbløffende amatøragtig naivitet blinker voldsomt med energibesparende pærer.

##########

Mine forældre havde en sammenlagt anciennitet på 95 år (hhv. 40 og 45 år) i en storkøbenhavnsk kommunal skatteforvaltning (Frederiksberg). Min fremskredne alder til trods erindres med laserlys skarphed talrige eksempler på udsagn, der i den grad med en vis stolthed blev afgivet omkring kompetencer udi skatteadministrationens forskellige krinkelkroge, hvor nærheden – skatteligningen og gældsinddragelsen – på kompetent vis sørgede for en maximal inddrivning af skat og moms.

Jeg tænker ofte på dem, når mit synsfelt rammer endnu en artikel eller et medie-interview, hvor en skatteminister (vælg selv) (bort-)forklarer om en endnu en aktuel sag. Begreber som “retssikkerhed” anvendes som skyllemiddel i den bastante vaskemaskine, der kører på et særligt kogeprogram mrk. “Hvidvask”.

Kilder:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/19000-danskere-har-faaet-slettet-gaeld-til-det-offentlige-i-alt-42-milliarder-kroner

Berlingske

DEL SIDEN

8 kommentarer til “Betal efter evne ????”

  1. Skatteministeren – der også er ansvarlig for Gældsstyrelsen – er citeret for følgende: “Nogle mennesker er havnet i en situation, for eksempel hvis de er gået konkurs, som har en gæld, de aldrig kommer til at betale tilbage, og som er helt udsigtsløs at inddrive.”

    1. Hej Per Jan og Erik Hulegaard. Det er syntaxen i sætningen, som du undrer dig over, ikke sandt?

      Det er vel et eksempel på sætningsforvirring.

  2. Det er et kompliceret emne, du har taget fat på. Som tidligere bankmand kender jeg til problemet med kunder der ikke kan – eller vil – tilbagebetale lån.
    Konklusionen på spørgsmålet om gældssanering respektive inddrivning af skatter, har du selv smukt formuleret i dit afsnit under overskriften ”Refleksion”.
    Jeg kender ikke bogen ”Overmod og afmagt”, men Jørgen Grønnegård Christensen har ofte skrevet artikler i Weekendavisen, hvor han meget klart har påpeget problemerne i Skat, som du også gør i bloggen.
    Du er noget sarkastisk omkring den seneste skatteministers udtalelser: ” Skatteministeren – der også er ansvarlig for Gældsstyrelsen – er citeret for følgende: “Nogle mennesker er havnet i en situation, for eksempel hvis de er gået konkurs, som har en gæld, de aldrig kommer til at betale tilbage, og som er helt udsigtsløs at inddrive. ” Hertil vi jeg tilføje, at det for en del skyldnere kan anspore til at betale noget af gælden tilbage, hvis der mulighed for på sigt at blive gældfri. Ikke mindst kan det anspore nogle til at arbejde/tjene mere, når der bliver noget tilbage til dem selv. Det er jo ikke alle der som Klaus Riskjær kan finde ud af, at stikke indtjeningen i en ”familiefond” uden om kreditorerne.
    Det var sikkert en stor fordel med lokalkendskab til skatteydere i en kommunerne, så man hurtigt kunne kommer efter dem, som var ved at opbygge en for stor gæld, som de ikke ville kunne tilbagebetale.
    Sagen om udbytteskatten kan vel også klandres EU, som har lavet regler om at skat kan tilbagebetales, hvis overskuddet beskattes i et andet EU land. Det åbner jo også for svindel hvor bl.a. Luxembourg og Irland, lod de tilbagebetalt beløb blive sendt videre til skattely mod et lille fee til dem selv.
    Det er selvfølgeligt forrykt hvis rockere kan slippe helt for gæld til de offentlige, når de ikke opfylder alle betingelser herfor.

    1. @Per Jan: En meget indsigtsfuld og grundig kommentar. TAK for det! – Klart at du med din finansielle baggrund kan “centrifugere” emnet med eksempler. Jeg er bekendt med din sympati for den akademiske socialdemokratiske skatteminister. (https://www.regeringen.dk/ministrene/skatteminister-jeppe-bruus/) – Han – og hans umiddelbare forgænger M. Bødskov – er begge veluddannede og forekommer teknokratiske i den respektive tilgang til deres resort. Embedets politiske ledelse er blevet misligholdt (13 skatteministre) som springbræt eller sidespor for adskillige politikere.

      – Indlæggets primære ærinde er en borgers kritik af den organisatoriske forvaltning af området siden Venstre-regeringerne via konsulenter og et altid “sultent” Finansministerium tog fat på en helt misforstået rationalisering af området, der fungerer som allokerende maskine for Statens indtægter. Jeg har selv i udvalg i min professionelle tid (især 1990´erne) oplevet Finansministeriets embedsværk og deres skråsikre tilgang til næsten ethvert emne.
      Det har med årene knebet gevaldigt med at placere et ansvar for denne eklatante organisatoriske fiasko. – Den aktuelle nærmest invasionsagtige ansættelse af skattemedarbejdere taler et tydeligt sprog.

      Den nævnte bog “Overmod og Afmagt” giver over 266 sider (inkl. kilder) en glimrende og grundig gennemgang, der kan summeres som: “Overmod og afmagt er beretningen om, hvordan selvsikre embedsmænd og famlende politikere kastede en af landets største og mest komplekse forvaltninger ud i en omfattende forvaltning.” – De overdriver sandelig ikke! – Såvel daværende embedsmænd, “kloge” konsulenter, Finansministeriet samt også Rigsrevisionens styrker og svagheder blev belyst o.m.a.

  3. Ja, stakkels Skat. Forløbet illustrerer, hvordan det kan gå, når retningen ikke styres af sund fornuft, men af ideologiske kæpheste godt hjulpet af ønskebåret tillid til (endnu) et udueligt IT-system.
    Jeg har ikke nogen gennemtænkt holdning til hel eller delvis gældseftergivelse, men umiddelbart lyder det da fornuftigt, hvis “tilfældet er håbløst,” og hvis eftergivelsen sker med lighed for loven.

    1. @Eric: “Kæpheste” er nok nogle af de allervanskeligste heste at disciplinere. Ekstremt selvbevidste og -overvurderede “hestehviskere” har fejlet i den grad og gjort den berømte, måske mest berømte af alle, samfundskagen til en udfordring for fordøjelsen. Min holdning er (også), at vi i forvejen betaler rigelig med skat og afgifter, så i det mindste kunne bogholderiet sørge for en vis omsorgsfuldhed.

      Og “et udueligt IT-system”, jamen det er jo desværre ikke første gang, at komplekse IT-opgaver blev undervurderet og efterfølgende koster samfundet x mio. kr.

  4. Det var belysende at læse kommentarerne, særligt Per Jan’s kommentar, og indlægget, selvfølgelig er hårrejsende interessant.

    Den erindring om forældrene med 95 års erfaring, den er smuk. Jeg kan godt se det for mig, den lokale administration, der kender finurlighederne og personerne i området, – og har større mulighed for at løse opgaverne, ikke kun pga en passende bemanding, men også pga stabilitet og høje værdier, høj etik, høj arbejdsmoral, whatever.

    Ja undskyld, jeg leder efter ordene,

    1. @DAX:
      ad SKAT: Selvfølgelig kunne der være forskel på skatteligningen i forskellige kommuner. Ifald det så var lykkedes at eliminere det forhold ved en statslig sammenlægning, var det forståeligt, men det druknede i Finansministeriets dominerende behov for (ekstern) rationalisering kraftigt bistået af hundedyre konsulentfirmaer. Finansministeriet har i perioder haft alt for stor indflydelse, også i sundhedsverden. – Men i “din gamle kommune Frederiksberg” var der faktisk styr på skatteforholdene!

      ad. Een-dagsture: Du bor i et fantastisk område af DK. Du har bil og er dermed gearet til at foretage nogle seværdige oplevelsesture i det gamle danske (nu svenske) land. Der findes mange steder i Skåne, Halland og Blekinge. Jeg har efterhånden besøgt en del, men mangler stadig mange.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 7 =