Intro
En vejledende forklaring på, at bloggen bringer dette indlæg, kan findes på indholdet af linket:
https://hulegaard.dk/et-anderledes-rusland/
Hvem var Karen Blixen?
Baronesse Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen) blev født 17. april 1885 på Rungstedlund i Rungsted og døde 7. september 1962 samme steds. Hun var en dansk digter, forfatter og historiefortæller, der skrev under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel. Karen Blixen betragtede sig selv som historiefortæller.
Hun vurderes som en af Danmarks betydeligste forfattere. Berømmelsen startede i USA, hvor hun i 1934 udgav “Seven Gothic Tales” (Syv fantastiske fortællinger). Hun skrev selv den danske udgave i 1935 og blev efter kort tid verdensberømt. Forfatterinden boede det meste af sit liv på Rungstedlund.
I 17 år drev Karen Blixen en kaffefarm i Kenya. I starten sammen med sin svenske mand baron Bror von Blixen-Finecke. De blev imidlertid separeret efter 7 år, hvorefter hun selv drev farmen med ansvar for tusindvis af ansatte. I 1930 besluttede familieselskabet bag farmen at lukke driften pga. dårlig økonomi.
Karen Blixen flyttede efterfølgende hjem til sin mor på Rungstedlund i 1931. Her opstartede hun sit forfatterskab. To af hendes bøger blev Oscar-præmieret som filmatiseringer, nemlig “Out of Africa” (1985) og “Barbettes Gæstebud” (1987).
Hvad var hun også?
Et eksempel på overskriften kunne læses i Politiken, 05. august 2021, i et interview med forfatter og kritiker Niels Barfoed (f. 1931), der har oplevet hende flere gange:
“Hun udså sig dem, der var parate, når hun åbnede ovnen, færdige til fortæring. I den forstand var hun skruppelløs. –
Hun var som en påfugl i Ikea. Hun var påfaldende i enhver forstand. Altid udstafferet og udklædt, meget bevidst i sin fremtoning. Hun klædte sig eksotisk, ejendommeligt, lidt dæmonisk og ja, hekseagtig. Og så var hun genial til at finde og trykke på de ømme punkter hos folk.”
Rungstedlund
I disse måneder foregår et facaderenoveringsprojekt på bygningen. I takt med at det originale murværk kommer til syne – mange steder med spor tilbage til 1600-1700 tallet – er det blevet endnu mere tydeligt, hvor vigtigt dette arbejde er for at bevare den vigtige kulturarv, som Karen Blixen og hendes familie overlod til eftertiden.
Det interiøre af selve hovedbygningen er opdelt i stuen, fordelt som:
Udstillingsområde, Den grønne stue, Galleri og forstue, spisestuen, kaminstuen, Ewalds stue samt køkken og magasinbygningen
Førstesalen er opdelt i:
Soveværelset, Tørreloftet (udstillingsområde)
Visuelle indtryk:
Bemærk de lange gardiner, der formodes at være “genbrug” fra nogle danske herregårde
En dagligstue møbleret som “gruppe-hygge”
Foto: Per Jan Andersen
Karen Blixens skrivemaskine
Foto Per Jan Andersen
Indgangen med butik og Madam Carlsens Café i baggrunden –
Foto Per Jan Andersen
Det eksteriøre er Haven med skærehave og frugttræer og det fredede Fuglereservat med vildskov og fuld biodiversitet
De 10 afmærkninger dækker en bænk med navn som f.eks. 1 “Fru Christensens Bænk”. Rutens stoppesteder kan besøges i vilkårlig rækkefølge.
Foto: Per Jan Andersen
Det var Karen Blixens eget ønske at blive begravet under et stort træ, ligesom kikuyuernes helligsteder i Afrika også ligger under store træer.
Hun ligger under den store bøg for foden af Ewalds høj, der hvor stien deler sig i to, i baghaven i sit barndomshjem, Rungstedlund.
##########
Økonomi
Karen Blixen Museum i forfatterens barndomshjem, Rungstedlund, kunne i efteråret 2022 se ud til at komme i alvorlig pengemangel. Museet stod til ikke at få forlænget sin midlertidige årlige bevilling på tre millioner kroner i A-regeringens oprindelige finanslovsforslag for 2023.
Men i det seneste finanslovsforslag (vedtaget forår 2023) blev museets tilskud på tre millioner reddet af SVM-regeringen; samtidig forventes museet at få en øget bevilling fra Hørsholm Kommune (Rungstedlund ligger i denne nordsjællandske kommune).
Karen Blixen Museum blev åbnet i 1991 og blev frem til 2019 drevet ved hjælp af forfatterens egen efterladte formue samt indtægter fra salg af hendes bøger og en filmatisering fra 1985.
Refleksioner
Besøget var det første og måske ikke det sidste. Selve forfatterboligen fremstår seværdig og beundringsværdig velholdt. En væsentlig grund til at overveje et genbesøg ad futura skyldes de varierende tema-arrangementer af kulturel og musisk art.
Ethvert professionelt drevet museum i nutiden har erkendt, at museets kulturelle grundsubstans skal tilføres ad hoc kulturelle/musiske oplevelser for at holde hele konceptet levende og ikke mindst attraktivt for publikum. I den forbindelse er det uomgængeligt løbende at udvikle og nytænke museets generelle formidling og særudstillinger.
På årsbasis besøges museet af ca. 33.000 gæster. Publikum er ikke sjældent velfungerende seniorer, der både værdsætter en historisk ramme for det udvalgte koncept og samtidig til stadighed ønsker at blive udfordret ved recidiverende besøg af bl.a. tematiske oplevelser.
Det er vigtigt for et lille sprogområde som det danske at fastholde sin kulturarv. Danmark har råd til det, hvad enten finansieringen er privat, fonde, finanslov eller en kombination af nævnte.
In addition
Ovennævnte er naturligt historie. Et tilskud følger slutteligt om den nære fremtid. I august 2023 drager den danske ESA astronaut Andreas Mogensen på en flere måneder lang mission til Den Internationale Rumstation ISS. Missionen er navngivet ”Huginn” og refererer til Odins to ravne i den nordiske mytologi, der symboliserer det menneskelige sind, hvor Hugin repræsenterer tanken og Munin hukommelsen.
På missionen i rummet medbringer Andreas Mogensen udvalgte kulturelle genstande med sig. Det er genstande, der hver især er en del af den danske kulturhistorie. At medbringe dem er en symbolsk handling, der på sin vis binder fortiden og fremtiden sammen.
– “Det er med stor glæde at vi kan dele nyheden om, at Andreas Mogensen på Huginn- missionen medbringer Karen Blixens originale fyldepen. Denne pen brugte hun sammen med andre skriveredskaber til at bringe sine fortællinger ud til verdens læsere med fortællinger fra hele verden. I dag er Karen Blixens forfatterskab det mest oversatte blandt nyere danske forfattere ude i verden, oplyser Elisabeth Nøjgaard, der er direktør på Karen Blixen Museum Rungstedlund. “(Sjællandske Nyheder, 24.maj 2023).
Links med relevant uddybende information:
https://www.instagram.com/karenblixenrungstedlund/
https://da.wikipedia.org/wiki/Karen_Blixen#Filmografi
https://litteratursiden.dk/forfattere/karen-blixen
https://politiken.dk/kultur/boger/art4869614/Selvmord-sorg-syfilis-og-en-lejlighedsvis-spontan-abort
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/mit-afrika
https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/babettes-gaestebud
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/filmserier/serie/karen-blixen
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/i-selskab-med-blixen
https://www.fredninger.dk/fredning/rungstedlund/
https://www.sn.dk/hoersholm-kommune/tom-buk-swienty-rungstedlund-er-danmarkshistorie-2/
Et meget interessant hus og en meget smuk og flot have, park og skov. Et sted der kan varmt anbefales.
Tak for de mange gode links!
@Per Jan: “Kronvidnet” har udtalt sig. Bloggen har forsøgt at bringe et vinklet indtryk og bilagt x antal links med uddybende indhold. Tak for turen! 😉
Det er fint med “monumenter” som Rungstedlund. Vi skal værne om kulturarven, og jeg håber, at de får midler til at fortsætte.
Baronesse Blixens berømmelse er/var givetvis fortjent, en verden tager ikke fejl. Det sagt, har jeg kun formået at læse Babettes Gæstebud og Gengældelsens Veje til ende. Andre læseforsøg har ikke kunnet fastholde min interesse, men det siger givetvis mere om mig end om den kviksølvplagede forfatter.
@Eric: En del – fortrinsvis kvindelige – læseheste med æselører har sikkert slugt Ms. Blixens samtlige litterære produktion. Mange fra det mandlige køn har nok lidt for meget kviksølv i enden til at fuldende hendes bøger (indrømmet: påstand!). Selv har jeg “kun” set hendes nævnte to filmatiseringer samt mødt hende i mine teenageår på Strøget i København. Begge film var glimrende, derimod var synet af den infektionsfyldte Madame Blixen skræmmende (det var kort tid, før hun døde).
Vi er så enige om, at den danske kulturarv skal værnes, hvor det er muligt. Og som jeg påstår i indlægget: Vi har råd til det….milliarderne vælter frem fra tid til anden. 😉
De overvejelser et museum må gøre – for økonomi og tilstedeværelse, vedligehold og berettigelse, er interessante.
Jeg husker at Hans Hvass omtalte Karen Blixen som en snob. Hvass var dengang kendt for bøger som planter og fugle i farver, hvor opgaven var små beskrivende texter til datidens højteknologisk trykte pædagogiske billeder af naturens elementer.
Han nævnt at Blixen for det første havde været meget ivrig efter “baronesse” titlen, for det andet løj, når hun sagde at hun kun spiste østers og champagne. Ikke desto mindre læste han lidt fra “Min Afrikanske Farm” som efter min mening ikke er interessant – det er derimod de fantastiske fortællinger, Babettes Gæstebud og de andre senere historier. Hvass nævnte som modstykke til baronessen Johs. V. Jensen, som jo ganske rigtigt er en helt anden slags forfatter, der levede af at skrive og ikke undslog sig for at skrive serier (feuilletoner) i ugeblade og lignende.
Af det kan der også komme kunst.
@DAX: Kommentaren refererer til den navnkundige lektor i biologi Hans Hvass på Frederiksberg Gymnasium. Hans betragtninger om K.B. er sikkert ramt præcist. Jeg medtog som eksempel på personlige indtryk (stadig nulevende kulturping) Niels Barfoed, der også deltog i tv-udsendelsen for nogle år siden, hvor overmodne (og stadig nulevende) repræsentanter fra Karen Blixens sociale liv sad i dagligstuen på Rungstedlund og bidrog med diverse mere eller mindre indsigtsfulde kommentarer om K.B. – Din sidste bemærkning er vi ganske enige om. 😉