Glosen “Anderkendelsesværdig” (anerkendt som gyldig eller acceptabel) er blevet revitaliseret i den grad grundet Coronaen. Dens anvendelse kan i denne sammenhæng med lidt sproglig smidighed også bruges som “thumbs up” for en intro omkring den fortræffelige DR-serie “Dannelsesrejsen”, der blev vist i 2016 og 2017. Den er netop blevet genudsendt. Jeg oplevede DR-præsentationen for nogle år siden som absolut seværdig, ligesom nogle af genudsendelserne er blevet nydt aktuelt.
Intro
Nedenfor omtales de respektive udsendelser med kort tekstklip og link, som interesserede kan klikke på og nyde de respektive “dannelsesrejser” til 12 forskellige europæiske destinationer. For læserne (som for blogejeren) kan der sikkert nikkes genkendende til flere, ja måske de fleste af de beskrevne destinationer.
Inden “rejserne” begynder følger som baggrund en kort præsentation af de to svenske hovedpersoner for læseren samt ikke mindst nogle generelle betragtninger:
Generelt
Jeg har gennem en del år med større eller mindre dybde fulgt vores skandinaviske broderlandes hverdag via medierne (og på rejser), især emnerne politik, sport og kulturliv og kun i nogen grad business-vinklen.
Selvklart har det største land, Sverige, budt på mest stof; ikke bare adskiller det sig ved sin politiske neutralitet fra Norge og Danmark, men i størrelse – areal og indbyggerantal – producerer svenskerne naturligt et større potentiale, herunder også i kulturlivet. Hertil kommer, at Sverige med 22 pct. har den største andel af indvandrere og efterkommere (2017-tal) efterfulgt af Norge (17 pct.) og Danmark (13 pct.). I alle de skandinaviske lande er der flere indvandrere end efterkommere.
Men de senere års mildt sagt massive indvandring i Sverige har naturligvis også tilført kulturlivet nye profileringer og vinkler, der påvirker mediebilledet på forskellige måder. Men stadig er der meget, der er “typisk svensk”. Eksempler er i høj grad dette indlægs “hovedpersoner” i skikkelser af Horace Engdahl og Liv Strömquist, med deres faglige baggrunde, deres respektive gestik og ikke mindst visuelle refleksioner til, hvad de ser og kommenterer i de forskellige filmafsnit.
Selv er jeg blevet bekræftet i noget viden, klogere på noget andet, og ikke mindst reflekteret over de to svenske kulturpersonligheders interaktioner. Forskellighed(er) kan fascinere og gnistre, når handlingerne kører på skærmen med de to “guider”, Horace Engdahl og Liv Strömqvist. Personkemi kan boble nærmest symbiotisk….og det modsatte.
Horace Engdahl
Født 1948 i Karlskrona, Blekinge. – Fil.dr. – litteraturhistoriker og kritiker og har været medlem af det svenske akademi siden 1997. – https://en.wikipedia.org/wiki/Horace_Engdahl
Er den selvbevidste og internationalt kendte litterat Horace Engdahl en kulturel ronkedor, hvis videnscocktail rummer en dyb faglig indsigt om de respektive byer? Er han en inderlig selvglad pensionist, hvis lange akademiske liv i humanioraens mange spændende uniformerede rum af højere læreanstalter, internationale konferencer og universitære tidsskrifter er blevet formet til en docerende mandsling? Er hans privatliv især i nyere tid omringet af anseelige personlige karruselture, hvor de videnskabelige argumenter trumfes af følelsernes fakta? Eller måske et mix af det hele?
Det Svenske Akademi
Horace Engdahl var den ene hovedperson i en medie-båren hård personlig skilsmisse samt en adderende umådelig diskutabel opførsel i Det Svenske Akademi nogenlunde samtidigt. Som nogle vil erindre, blev der ikke indstillet nogen til Nobelprisen i litteratur i 2018. Det skyldtes en altomfattende skandale, der hærgede akademiet fra november 2017 og helt ind i begyndelsen af 2019.
Det Svenske Akademi var i den periode lammet af en række sager, der omfattede seksuel chikane, interne slagsmål, læk af fortrolige oplysninger og mistanke om økonomiske uregelmæssigheder. Flere medlemmer trak sig fra deres poster, og den stolte svenske institution, hvis medlemmer er fremtrædende forfattere og akademikere, fremstod som en børnehave, hvor pædagogerne havde forladt lokalet i længere tid. Akademiets ledelse forsøgte forgæves at få situationen under kontrol. Selv den svenske kong Carl Gustav forsøgte at mægle i stridighederne, dog uden held.
Sagen kulminerede, da en advokatundersøgelse, der var bestilt af akademiet selv, fastslog, at et af dets fremtrædende medlemmer, digteren Katarina Frostenson, havde lækket fortrolige oplysninger fra sit arbejde og dermed skadet akademiet. Katarina Frostenson har været en gennemgående central figur i skandalen, fordi hendes mand, franskmanden Jean-Claude Arnault, har været beskyldt for sexchikane mod kvinder med tilknytning til akademiet. Han blev i oktober 2018 idømt en fængselsstraf for voldtægt. Katarina Frostenson har nu opgivet sin plads i akademiet. Efter hvad det fremgår af diverse mere eller mindre tilgængelige kilder spillede netop Horace Engdahl en hovedrolle som Det Svenske Akademis kendteste ansigt udadtil, herunder især med forsøg på at dække Jean-Claude Arnault.
Liv Strömquist
Født 1978 i Lund, Skåne. – Tegneserieskaber og radiomoderator. – https://sv.wikipedia.org/wiki/Liv_Str%C3%B6mquist
Hendes alder og det officielle professionelle og privatliv synes anderledes traditionelt. Men kunstnere – og det er hun uomtvistelig – har ofte et bevægeligt sindelag, der oplever udfordrende øjeblikke og nogle gange med en længere tidshorisont, eftersom indholdet af begrebet “strategi” sjælden følger med “i pakken”, måske til nød begrebet “taktik”.
På sin vis er Liv Strömqvist og Horace Engdahl castet rigtigt. Kontrasterne er tydelige, men tages livserfaringens mikroskop i anvendelse tænkes indimellem: Er Liv Strömqvist en let fnisende og stadig piget kunstnerinde, der suger kontinuerlig viden fra sin mange år ældre guide og tutor – eller…kører hun Horace Engdahl rundt i den visuelle manege uden hans vidende….eller måske netop med hans vidende? – Interaktionen mellem mand og kvinde i forskellige generationer er ofte et grenstudie værd (på fuldtid).
Rejserne “foregår” via linket: https://www.dr.dk/drtv/saeson/dannelsesrejsen_205388
1. København, spor efter både Søren Kierkegaard og Victoria Benedictsson.
2. Weimar (delstaten Thüringen, Tyskland) interessante steder, der er forbundet med spor af Goethe.
3. Sankt Petersborg (Rusland)– steder, der er forbundet med kulturhistorien i den russiske by.
4. Recanati (Marche region – Italien).
5. Paris (Frankrig) – fokus på opera i almindelighed og den italienskfødte komponist Jean Baptiste Lully i særdeleshed.
6. Lissabon (Portugal) – Interessante steder i den portugisiske hovedstad.
####
2017 – emner
Rejserne “foregår” via linket: https://www.dr.dk/drtv/saeson/dannelsesrejsen_79575
1. Kreta (Grækenland)
2. Granada (Andalusien, Spanien)
3. Capalbio (Toscana region, Italien)
4. Geneve (Schweiz)
5. Moskva (Rusland)
6. St. Ives (Cornwall – England)
DR-serien “Dannelsesrejsen” er helt forbigået min opmærksomhed. Men den må jeg da bestemt se. Jeg er blevet nysgerrig efter at have læst din glimrende introduktion. Tak for en god idé til at udvide min horisont på de mørke vinteraftener.
@Madame: Der er afgjort nogle filmiske godbidder, afhængig af geografisk interesse. Din gamle arbejdsplads har afgjort nogle stærke sider, som nu “Dannelsesrejsen”. Og med dine svenske relationer i Höganäs er der jo yderligere den (velkendte?) vinkel omkring Det Svenske Akademi.
Den (måske) gode Horace lyder ikke lige som min kop te, men på din anbefaling får han chancen, og skulle det ikke smage mig, kan jeg jo tage på madrejse med Rick i stedet 😉
@Eric: De svenske kulturguider er oppe i (for?) hård konkurrence med Rick Stein, ifald jeg kender den begavede nordjyske efterlønner med de topkalibrerede smagsløg. Men indimellem den digestive proces kan der vel nok smutte en europæisk destination ind i ny og næ.
Apropos smagsløg nød jeg i sekvenser den lidt anderledes rejseskribent og kok Anthony Bourdains udsendelser, indtil hans selvvalgte sidste servering.
Som de øvrige kommentatorer har heller ikke jeg været opmærksom på ‘Dannelsesrejsen’, men det må der snarest rådes bod på – og det lader til, at jeg kan regne med selskab på rejsen.
Indlægget fik mig til at tænke på en højst interessant blog, jeg fulgte for mange år siden, indtil den som så mange andre afgik ved døden. Det var den svenske forfatter og historiker Peter Englund, der førte pennen, og så vidt jeg husker, var grunden til, at han indstillede blogskrivningen i 2002, at han var blevet optaget i Det Svenske Akademi og derfor ikke længere havde tid. I 2009 blev han akademiets faste sekretær efter Horace Engdahl og varetog embedet, indtil han forlod akademiet igen i 2015. Jeg har netop googlet Englund, og det viser sig, at han nu har en ny blog, hvor han selvfølgelig skriver en del om sit eget forfatterskab, men også om alt muligt andet. Han har blandt andet begået et længere indlæg med titlen ‘Historia över tingen på skrivbordet’. Tingen viser sig at være en del af et rotorhjul fra den tyske krypteringsmaskine Enigma fra 2. verdenskrig! Hvis det skulle have interesse er linket til bloggen her.
@Uffe Jerner: Peter Englund har således været aktiv i de ”gyldne år” hos Den Svenske Akademi, inden ballonen revnede og ville sikkert være et interessant vidne. Ved at google ham i kobling med akademiet fremgår blandt meget, at han – sammen med andre – forsøgte at ekskludere Horace Engdahl, dog på det tidspunkt uden held.
”Synkroniciteter” (Englunds genopståede blog) samt hans hjemmeside er blevet genstand for en kortere scanning som baggrund for, hvad den nu 63-årige forfatter etc. indeholder. Jeg har koblet mig på hans obs-liste. Der forekommer umiddelbart at være reel substans i denne forfatter, hvis blog-frekvens dog er noget labil. Hans base er Uppsala. Den seværdige svenske universitetsby, der dog – trods meget ”grønt” – synes at mangle den sande svenske natur (ifølge hans info).
Samme begreb – ”blog-frekvens” – er oplevet meget forskellig for blogge, såvel i fortiden (00-erne), som i nutiden. Mange bekender sig til ”inspirationens ur”, hvilket er både forståeligt og operationelt. Selv har jeg med ”embedsmands-disciplin” så valgt faste terminer (hver søndag, undt. januar og juli) som altovervejende hovedregel, hvilket også gjaldt i 00erne.
Og apropos blog-fakta – falder dine (glimrende og velkomne) kommentarer hele tiden ned i ”kælderen” (spam-bunken). Men jeg har nu rutinemæssigt fastsat besøg hver søndag til det rum, ganske som mine kældre i byhuset også besøges ofte (af andre grunde 😉 ).
Som skrevet til Madame, rummer DR mange interessante emner i deres arkiver. Dagens indlæg er selvklart begrundet i den aktuelle (næsten globale) rejsetørke og gav så samtidig en anledning til at kommentere på Engdahl+Det Svenske Akademi, hvis substans er fulgt via medierne de seneste år. – Såvel Arnault som Horace Engdahl har nogle formidable ego´er , som mange kulturpersonligheder besidder, også i Danmark for resten. 😉
Jeg måtte lige slå op at det faktisk var Horace og Liv, som præsenterer nogle steder rundt om i Europa. Eller hvor. Men altså navnene var mig ubekendte og udsendelserne ligeså, det er meget begrænset hvad jeg har kunnet se af TV siden signalet her er så svagt, og jeg har heller ikke fået installeret kabel-TV selv om jeg vistnok har haft chancen for at få etableringen gratis.
Men sådan er der så meget.
Jeg synes det er en god idé med en dannelsesrejse, og endnu bedre idé selv at tage rundt i Europa, men hvis man skal se alting kan det nemt blive en kostbar omgang. — Og som min kære ex- siger: Du (altså jeg) har aldrig tjent særlig mange penge.
@DAX: Svagt TV-signal? – Det bør overvejes at få etableret kabeltv. Det er jo i sig selv en jungle med alle de tilbud. Apropos tilbud og “dannelsesrejse” kan man faktisk som senior med en fornuftig planlægning (=programmering) rejse til fornuftige priser i EU(ropa) og overnatte f.eks. Airbnb. – Jeg skal i dagens anledning afholde mig fra at kommentere på din “kære ex´ s udsagn”. 😉
Jeg har set nogle af udsendelserne, men må indrømme, at de ikke har gjort så stort et indtryk på mig. Jeg måtte lige benytte linket og genopfriske udsendelsen om Kierkegaard. Jeg synes fortsat det går lidt for langsomt – eller måske er det fordi det er vanskeligere at multitaske til svensksprogede tv-programmer?
@Per Jan: Indrømmet – det er ikke den vilde speed. Måske skyldes min fascination, at jeg “multitasker” interaktionen mellem de to “guides” med alle deres forskelligheder. Klart at du valgte Kierkegaard. 😉