Anderledes grænsehandel?

 

“Det er svært at spå, især om fremtiden”. Denne interessante udtalelse er tillagt såvel humoristen Storm P. som eks-socialminister K.K. Steincke (A). Men betydningen kan anvendes i mange sammenhænge som nu f.eks. udbredelsen og konsekvenserne af cannabis. 

Den tyske beslutning

23. februar 2024 stemte det tyske parlament for en legalisering af cannabis. Når loven bliver fuldt implementeret fra 1. juli i 2024, kan det få en markant betydning for både forbruget og kampen mod det sorte marked, også i Danmark.

To kriminologer, Kim Møller, lektor i kriminologi ved Malmø Universitet, og David Sausdal, lektor i kriminologi ved Lunds Universitet, har begge beskæftiget sig med reguleringen af cannabis og har fulgt den bølge af legalisering og afkriminalisering, der har bredt sig til lande over hele verden. USA, Canada, Mexico, Uruguay, Luxembourg, Spanien, Georgien, Malta, Sydafrika, Thailand og nu Tyskland.

David Sausdal er tilhænger af en legalisering af cannabis, og han forudser, at den tyske lovgivning kan skabe »en lavineeffekt« i EU. Nabolande som Danmark vil være nødt til at reagere og tilpasse sig de tyske lempelser, siger han.

Kim Møller vil derimod ikke anbefale en bestemt lovgivning, da han kalder regulering af cannabis for »et valg mellem pest eller kolera«. Det er et politisk valg, siger han.

Hvordan påvirker en legalisering forbruget og det kriminelle marked? Og hvad med grænsehandlen, vil danskerne snart begynde at købe andet end nutella og dåsebajere ved den tyske grænse?

De tre spørgsmål vil vi forsøge at besvare på baggrund af forskning og erfaringer fra udlandet. Og kort sagt: Svarene er ikke entydige.

Først en mere præcis afgrænsning:

 Den nye lov om legalisering af cannabis i Tyskland

23. februar 2024 stemte det tyske parlament for en legalisering af cannabis. Her er hovedpunkterne i den nye lovgivning:

  • Hjemmedyrkning: Tilladelse til at have op til tre hampplanter og i alt 50 gram tørret cannabisblomst i hjemmet.
  • Besiddelse: Tilladelse til at gå rundt med op til 25 gram cannabis på gaden.
  • Cannabisklubber: Mulighed for at oprette foreninger med op til 500 medlemmer, som sammen kan dyrke cannabis og distribuere det til hinanden. Medlemmerne skal have bopæl eller almindeligt ophold i Tyskland i mindst seks måneder, og de må maksimalt købe 50 gram cannabis om måneden gennem klubben.

Desuden indeholder loven en række forsøg på at begrænse børn og unges adgang til cannabis:

  • Tilladelse til hjemmedyrkning gælder kun personer over 18 år, og planterne skal beskyttes mod adgang for børn, unge og andre personer end den, som selv dyrker.
  • Begrænsning af offentligt forbrug af cannabis: intet forbrug i umiddelbar nærhed af personer under 18 år. Intet forbrug i fodgængerzoner mellem kl. 07.00 og 20.00. Intet forbrug inden for synsvidde af skoler, børne- og ungdomsfaciliteter, legepladser og offentligt tilgængelige idrætsfaciliteter.
  • Cannabisklubber skal være placeret mindst 200 meter fra skoler og andre børne- og ungdomsfaciliteter samt legepladser.
  • Unge mellem 18 og 21 år må maksimalt købe 30 gram cannabis om måneden gennem en cannabisklub, og i det cannabis, som de køber, må indholdet af det psykoaktive stof tetrahydrocannabinol (THC) maksimalt være 10 procent.

Kilde: Bundesministerium für Gesundheit og Politico.eu.

1. Grænsehandel

Hvordan vil den tyske legalisering påvirke det danske marked for cannabis?

“Det er meget utopisk at tro, at brugerne vil respektere de nye regler, og for politiet vil det blive et virvar at skulle kontrollere, om de bliver overholdt,” siger Kim Møller, kriminolog ved Malmø Universitet og fortsætter “det vil altså blive svært at forhindre danskere i at købe tysk cannabis.”.

David Sausdal fra Lund Universitet er enig. Han henviser til sin egen forskning blandt ansatte i det danske politi. “Logikken er, at når du har et helt land, hvor cannabis i en vis udstrækning bliver legaliseret, så bliver det for svært at dæmme op for for politiet. Og de regner derfor med, at flere danskere vil få adgang til cannabis gennem det tyske marked.”

2. Forbrug

I Holland vedtog man allerede i 1976 en lov, der tillod oprettelse af de såkaldte ‘coffeeshops’ og gav hollænderne lov til at gå rundt med fem gram cannabis i lommen uden at blive straffet. Gennem mine > 25 rejser i Nederlandene/Holland har jeg (naturligvis) besøgt dette forretningskoncept; dog må jeg komme med en tilståelse: Jeg har aldrig røget hash eller prøvet andre stærkere narkotiske stoffer. Det har simpelthen ikke appelleret til min smagssans og ønske om at udfordre min (sædvanligvis solide) selvkontrol.

Men tilbage til nederlænderne. Det påstås (hvem og hvordan det så er målt, næppe af bureaukrater i EU), at andelen, som ryger sig skæve, er ikke højere end gennemsnittet i EU.

Kan man mon stole på i disse målinger? Begge d´herrer “eksperter” fra de svenske universiteter er i tvivl (og jeg tilmed).

Tal fra European Drug Report 2023 udviser, at Nederlandenes forbrug ligger på 29,8 procent, mens danskerne overgår dem med et tal på 37,9 procent.

“Der opstår masser af usikkerheder, når man spørger folk til deres brug af stoffer, særligt hvis de er unge og ikke har lovlig adgang til dem. Der findes masser af eksempler på, at folk lyver, at de over- eller underdriver deres forbrug,” siger Kim Møller. Jeg tror ham! –  Jeg har selv i mine nære cirkler oplevet forbrug af hhv. canabis og kokain. Reaktionerne har været forskellige, for nu at udtrykke det venligt. 

3. Kriminalitet

Hvad betyder en legalisering for det kriminelle marked – og især politiets indsats for at stække det? Her supplerer David Sausdal:

“Faktum er, at en legalisering stækker, men ikke definitivt udkonkurrerer et sort marked. Det viser erfaringerne fra især Canada.”

Og Kim Møller supplerer:

“Erfaringerne fra USA viser, at brugerne foretrækker stærke produkter, og fra Canada ved vi, at de vil have adgang til mange butikker, som skal have længe åbent, ellers går de til det sorte marked.”

Skal vi legalisere cannabis i Danmark?

Eksperterne er enige om, at den tyske legalisering vil fjerne dele af det ulovlige salg. Handler det om at mindske kriminalitet eller mindske forbruget?

David Sausdal:”Vi har flere eksempler på, at et kontrolleret salg af et sundhedsskadeligt produkt kan være med til at dæmpe forbruget. Samtidig får staten en stor indtjening ved salget, som kan blive brugt til en aktiv indsats for at modvirke skadevirkningerne.”

Refleksion

Der er næppe tvivl om, at den danske regering på et tidspunkt, midt imellem oprustning, udbetaling af minkerstatning og bogføringen af de netop gigantiske milliardbeløb, som de netop afsluttede sædvanlige sommerlige myndighedskampe om statstilskud mellem Staten og hhv. Regionerne og Kommunerne fører med sig.

Hertil kommer fordeling af EU-poster efter EU-valget etc. – Når disse politiske øvelser og studehandler er på plads, er det nødvendig med en holdning (og sandsynligvis revideret lovgivning) omkring det narkotiske emne, i takt med at (mulige) virkninger begynder at vise tydelige tegn fra den tyske liberalisering.

 

Kilde: Videnskab.dk, Politiken, Berlingske

 

 

DEL SIDEN

4 kommentarer til “Anderledes grænsehandel?”

  1. Glimrende belysning af emnet.
    Det bliver nok svært at opretholde et forbud i DK, når stoffet bliver så let tilgængeligt syd for grænsen. De tyske regler er germansk detaljerede, og mon ikke det vil kølne politikorpsets ildhu i håndhævelsen?
    Hvis det er så svært at afgøre, om hollænderne ryger sig mere skæve end fx danskerne, ligger det snublende nær at antage, at forskellen er ubetydelig.
    Emnet optager mig ikke synderligt. Jeg prøvede at fyre et par fede i mine unge år, og det var så det. Principielt tænker jeg dog, at det er en kende dobbeltmoralsk at have et cannabisforbud, når der er (næsten) frit spil til at drikke sig i hegnet.

    1. @Eric: Tak for venlig bemærkning. Herudover adderende:
      Jeg har aldrig selv haft lyst til narkotiske stoffer. Tilbud og muligheder var været flere, såvel hash som kokain i ind- og udland. Personligt har jeg længe været tilhænger af, at DK lovgivningsmæssig tog sig sammen og tilrettede f.eks. den tyske model til danske varianter. Din sidste bemærkning er helt på linje med min egen holdning.

  2. Interessante spørgsmål du beskriver. Nu må vi se hvordan det kommer til at virke i praksis. Tysk politi får nok at se til, hvis de skal kontrollere “intet forbrug i umiddelbar nærhed af personer under 18 år. Intet forbrug i fodgængerzoner mellem kl. 07.00 og 20.00.” Der bliver vel trængsel inden kl. 20.00 i nærheden af fodgængerzoner, før hashbrugerne kan slippes løs i områderne? Eftersom eksperterne reelt ikke ved hvad de tyske lempelser kommer til at betyde, så må man vel vente et stykke tid og se hvad der sker – i Tyskland og Danmark? ps. jeg har heller ikke selv erfaringer med hash og lignende og forstår ikke folk, der fylder deres lunger med røg fra hash – eller tobak.

    1. @Per Jan: Som du ved, har jeg haft emnet tæt inde på livet i mine nære relationer. Personligt har det aldrig appelleret til mig; mulighederne var til stede i ind- og udland. Men lungerne kan jo fyldes med meget, også med smog. Dine præcise observationer omkring tidspunkter må vi så håbe, at tyskerne er ekstra obs! på. 😉 – Hvis andre EU-lande, herunder DK, skal tage et tilsvarende liberaliserende skridt, vil det nok være nyttigt at følge den tyske (og nederlandske) erfaringsbårne evaluering i dette årti.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 29 = 30