A.I. – ved startblokken

Som antydet i overskriften står blogejeren (og sikkert en del andre) ved startblokken, når det gælder begrebet A.I. (Artificial Intelligence).  Dette indlæg er derfor på ingen måde udtømmende, blot en appetizer indeholdende elementer af tanker omkring emnet.
Spørgsmålene står i en lang kø som f.eks.:
  • Hvordan påvirker udbredelsen af AI vores liv?
  • AI – hvad det er, og hvordan det virker?
  • Hvem ejer og kontrollerer AI?
  • Hvad er argumenterne for og imod AI
  • Hvilke dilemmaer følger med AI’s udvikling

og mange andre vinkler på dette emne. For at forsøge at forstå noget af det besøgte jeg det fortrinlige ENIGMA (det gamle posthus på Østerbro i København). Museet for Post, Tele og Kommunikation.  Her er etableret en nylig særudstilling (marts 2024), ikke stor udstilling i areal, men med vidtrækkende perspektiver formidlet enkelt og klart. Og – som jeg sagde til det smilende receptionspersonale, kan museet godt indstille sig på at udvide med dette emne i fremtiden. (Jf. links i slutningen af indlægget).

Hermed følger nogle få visuelle indtryk fra udstillingen, inden bogintro efterfølger:

############

Intro –  “AI kan ikke u-opfindes, og AI er ikke et valg. AI er et vilkår for alle mennesker og vores fremtid skrives nu med AI. Det er med rekordfart blevet et værktøj som alle virksomheder og organisationer skal beherske, og alle ledere skal forstå. Det gælder både de offentlige organisationer, der kan øge kvaliteten og samtidig imødegå den kroniske mangel på arbejdskraft. Og de private virksomheder, der kan opnå hidtil usete produktionsforbedringer. Men AI-teknologi har også en skyggeside. AI hallucinerer, og den algoritmer er fulde af bias. Det kræver vores fulde opmærksomhed at imødegå AI´s potentielle, negative skadevirkninger.” (klip af forfatterintro til bogen)
Bibliotekerne beskriver bedst bogen som:
“Lær at forstå kunstig intelligens med denne bog, hvor teknologien forklares, beskrives og diskuteres. Få også svar på en række spørgsmål, der knytter sig til kunstig intelligens. For læsere, der ønsker en dybere forståelse af kunstig intelligens, men bestemt også for den opgaveskrivende.
og indholdet som:

Menneske med maskine ; Kunstig intelligens oplært af mennesker ; Virksomhedens anvendelse af AI ; Sagsbehandler, læge, lærer ; Dine ansatte er allerede i gang med ChatGPT ; Få styr på data ; Er jeres strategi klar til AI? ; Den, der tøver, taber”

 

Refleksion

Bogen er anmeldt i forskellige medier. Nedenfor eksemplificeres en lidt mere alternativ anmeldelse (jf. kulturkapellet – link).  Selv har jeg ikke læst bogen fra A-Z. Derimod plukket nogle afsnit og sentenser, der for mig kan have en vis relevans.  Generelt er den oversigtsvenlig, herunder en god ordliste pagina 15-17.

Som nævnt i starten står de fleste stadig i startblokken f.s.v.a. dette emne, men med større eller mindre entusiasme og relevans kan det være både nyttigt og nødvendigt at forsøge at begribe dele af nutidens og fremtidens innovative og komplekse områder.

 

Links

https://www.enigma.dk/artikel/hej-menneske-stoler-du-paa-mig

https://politiken.dk/annoncoerbetaltindhold/art9759669/AI-vinder-frem-%C2%BBDerfor-kommer-alle-virksomheder-til-at-tage-springet-f%C3%B8r-eller-siden%C2%AB-forudser-fremtidsforsker.

https://kulturkapellet.dk/sagprosaanmeldelse.php?id=1025

https://day-finance.com/ai-dk/?sxid=4qbiPU60yFtu&ttorigin=4qbiPU60yFtu  (Danske Bank m.m.)

https://www.dr.dk/nyheder/indland/kunstig-intelligens-opsporer-saarbare-kraeftpatienter-og-sparer-sundhedsvaesnet 

 

DEL SIDEN

6 kommentarer til “A.I. – ved startblokken”

  1. Frygten for ny teknologi er ikke ny, næsten al teknologi kan bruges og misbruges.
    AI har enormt potentiale til mange forskellige formål, i flæng kan nævnes fx diagnosticering/helbredelse af sygdomme samt styring af industrielle processer. Jeg er særligt imponeret af de selvlærende algoritmer, som med fx Alpha Zero excellerer i brætspil som go og skak. For skak har Alpha Zero betydet en del for menneskets spilforståelse, og det er i sig selv interessant, at det kan “gå begge veje”.
    Potentialet for AI kan næsten ikke overdrives, og som med (næsten) al anden teknologi er brug eller misbrug et spørgsmål om moralsk kompas og politisk regulering. Teknologisk er det en fascinerende tid, vi lever i.

    1. @Eric: Jovist, vi lever i en fascinerende teknologisk tidsalder, hvor det føles, som om der er talrige “forpremierer” på nye opfindelser mødes med både overraskelse, skepsis og muligheder. Dit eksempel med Alpha Zero er et godt eksempel (kendte det ikke). Og nej, potentialet for AI kan vanskeligt overdrives….om x år formodes vi – som f.eks. med mobiltelefon etc. – at være daglige brugere. – ENIGMA i København kan jeg varmt anbefale dig, når et fremtidigt besøg finder sted i Wonderful Copenhagen.

  2. Ingen tvivl om at AI er kommet for at blive, så den omtalte bog må snarest læses. Det siges at der også var megen modstand mod automobiler i sin tid; de var farlige og unødvendige. Forhåbentligt kan AI hurtigt forbedre de ofte uduelige chat funktioner, som jeg bl.a. har oplevet hos nordea.dk. AI spås at kunne gå hårdt ud over advokatbranchen, og det vil jo være dejligt hvis man nemt kunne bede AI om et responsum om at givent emne, i stedet for at betale advokater dyre honorarer for det samme. Et besøg på Enigma vil nok også være en god appetitvækker til emnet. Fornyelig var jeg til et historisk foredrag om personer i 1700-tallet og foredragsholderen viste AI generede billeder af personer, som du kunne have set ud den gang og det virkede meget troværdigt.

    1. @Per Jan: Enig i Nordea-statement. Vedrørende advokatstanden (o.m.a.) siges det, at 84 % af danskerne i arbejdsstyrken forventer, at deres job vil blive påvirket af kunstig intelligens inden for de næste 5 år, men kun 8 % er bekymrede for at miste deres job til kunstig intelligens. Interessant projicering af 1700-tallets persona til nutiden!!!

  3. Dette indlæg opsummerer næsten alle de spørgsmål, der hober sig op.

    Man kan også spørge hvordan i al verden det er lykkedes at lave en sprog-maskine, som kan svare på et spørgsmål, som du stiller med alle mulige sprogkonstruktioner, såsom citater, følelsesmæssige beskrivelser, komplicerede handlingsbeskrivelser, og flere lag tænkning oven i hinanden. Jeg skal finde nogle eksempler senere, jeg har mere end et års samlede dialoger og nogle af dem er gode demonstrationer.

    Ved at bruge ChatGPT (den gratis LLM GPT-3.5) har jeg fået indtryk af og ved check fået bekræftet at “maskineriet” virker ved at have flere lag. Mange mange lag, hvoraf det første er sproglig analyse: Sprog – sprog-domæne (en hals betyder både flaskehals og menneskehals (udv., indv. sweaterhals) og vistnok noget med et sejl på et skib, en by, osv osv. Derefter skal sætningen opdeles i led, – det er en proces, der ofte beskrives som at systemet har en masse sætninger lagret og ser hvad der ville være den normalt forekommende fortsættelse, men denne forsimpling er vildledende.

    Jeg har sat mig for at forstå flere lag i den slags maskinerier. Indtil jeg ved mere kan jeg kun sige at vi ved alt for lidt, og at min erfaring er, at det er en nyttig måde at få viden på om stort set alting og stort set kun indtil et niveau, som er på gadeplan – dvs min musikviden langt overgår hvad GPT kan finde ud af. GPT kan fortælle mig lidt om hvad BWV 974, men ikke om de harmoniske teknikker.

    Jeg fornemmer på den måde at læring går begge veje, som Per Jan skriver.

    1. @DAX: Tak for et langt og interessant indlæg som kommentar til A.I. – ved startblokken. Jovist – læring går begge veje. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 2 = 4