hulegaard.eu

March 21, 2007

Second Life

Filed under: Internet, Second Life, Virtuel reality — hulegaard @ 9:49 pm

Second Life er en internetbaseret, privat drevet, 3-D virtuel verden med boliger, forretninger, natklubber og i det hele taget meget af det, som findes IRL (In Real Life - i den virkelige verden). Second Life blev skabt i 2002 af det amerikanske Linden Lab.

Avatar

 

Man skaber en figur (=Avatar) og kan så bevæge sig rundt i dette virtuelle univers. Der bruges “rigtige” penge, de såkalde Linden dollars. Afstande er ligegyldige, eftersom man teleporterer (lader en maskine aut. foretage ens transport) sig rundt i denne virtuelle verden.

Sociale relationer?

Internettet vurderes som en relativ smal kommunikationsform trods mail, chat m.m.  Den “sociale person” i vores indre aktiveres primært, når vi - i det mindste - tror, at der er et andet menneske til stede - virtuel person eller ej.

Second Life i aktuel omfang

Der menes nu at være tæt på 5 millioner (marts 2007) i “metaverse”, som denne verden hedder. Alligevel er der iflg. undersøgelser kun omkring 15.000 mennesker (eller Avatarer) logget på Second Life på een gang. Interessen i Danmark er fortsat stigende, hvorimod den synes at falde i Sverige. Norge og Finland har meget lidt omtale af dette digitale fænomen indtil videre.

Naturligvis er der også dem, der mener at kunne se et alternativt sex-marked; et område, der jo altid spiller en vis potent rolle i stortset enhver menneskelig kontekst, så hvorfor ikke her?

Anvendelse af Second Life?

Et ukendt (vistnok?) antal firmaer tilmelder sig løbende. Der er tale om mange kendte og højt eksponerede selskaber og koncerner.  Nogle af disse er begyndt at holde virtuelle møder. Kommunikationen er lige så hurtig som med Internettets chat. Desuden kan man “se dem”, man taler med, modsat et telefonmøde.

Et landsdækkende dansk ugeblad har f.eks. købt nogle grunde. Perspektiverne skulle være at opnå en synergi-effekt mellem det trykte ugeblad og den virtuelle verden.  En vinkel kunne være et (brugbart?) salgbart tip fra en (anonym) avatar, der omsættes i det trykte medium til glæde for nogle og måske forargelse for andre læsere.

The Grid - (=den virtuelle verden) danner nye tankegange, vækstmønstre og ikke mindst nye spørgsmål.  Det vil jeg naturligvis overlade til hver læsers (sunde) fantasi, men blot stille et:

Hvilke konsekvenser får handlinger i de virtuelle verdener for ens virkelige liv?

Jeg er selv Avatar. Når jeg navigerer rundt på Second Life, har jeg stadig mange flere spørgsmål end svar.

Udvikles man? Ja, måske! - Er det sundt med flere verdener? - Ja, måske! -

 Kan man(d) og kvinde også i fremtiden separere virkelighed fra virtuality - forhåbentlig !

Hvad er Din egen refleksion på dette emne?

Second Life kalder på een eller forhåbentlig mange ”Second opinions”

Powered by WordPress