hulegaard.eu

April 24, 2008

Teenage-afskrækker

Filed under: Støj, Mosquito, Teenager — hulegaard @ 2:40 pm

De fleste af læserne har været teenagere ;-) ; mange har børn i den alder.  Den er en udviklende, men svær periode fyldt af muligheder og dog begrænsninger. Eet af mange særkender ved “teenageren” er den ofte støjende og uforudsigelige adfærd.

Lydkanon

I Storbritannien har en mand opfundet en maskine, der markedsføres som “Mosquito”.  Parallellen mellem unge teenagere og dele af samfundet, der opfatter dem som irriterende parasitter, er nærliggende.

 

I opfinder-landet Storbritannien er der foreløbig solgt over 3.000 bokse til for eksempel supermarkeder; i Utrecht i Holland anvender offentlige myndigheder boksene på kommunale pladser og også i Frankrig (Marseille) og Belgien (Liege) optræder de i forskellige funktioner.

Hvad er Mosquito?

Det er en lille firkanten højtaler, der er skabt til at fjerne grupper af unge fra steder, hvor de er uønskede. Maskinen udsender pulserende, højfrekvente lyde på over 16 kHz. De fleste voksne > 25 år har mistet så meget af hørelsen, at de ikke kan høre mere end 15 kHz.  Således er det de helt unge, der i en radius af indtil 20-25 meter vil føle sig så generet af lydene, at de forlader området.

Eksperters udsagn

Naturligvis har hørelæger en mening om dette påfund. Flere mener, at det er sundhedsskadeligt. Nogle nævner den “sideeffekt”, at f.eks. små børn og spædbørn i barnevogne (som ikke er “uønsket”), vil føle sig stærkt generet af lyden.  Det påstås indtil videre, at der ikke findes videnskabelige beviser for, at Mosquitoen har alvorlige fysiske skadevirkninger (elastisk begreb..)!

Boksen er vist ikke til salg i Danmark endnu, men med EU-harmoniseringens velsignelser vil den nok dukke op.

Refleksion

Denne opfindelse kan - som de fleste - anskues såvel positiv som negativ. Den kan således anvendes i offentlige områder, hvor man ikke ønsker støjende teenagere; nogle måske overveje at indkøbe mosquito´en til hjemmebrug og dog..?

Jeg vil trygt (?) overlade det til den enkelte læser selv at reflektere over opfindelsen og dens anvendelsesmuligheder  :-) .

(Tillæg: Det skal understreges, at illustrationen ikke er en Mosquito. Kilder: Politiken samt Internet)

Next Page »

Powered by WordPress