hulegaard.eu

February 17, 2008

S udsat for Hildebrandt

Filed under: Politik, Kjeld Holm, Steen Hildebrandt, Svend Auken, Socialdemokratiet — hulegaard @ 12:22 pm

Steen Hildebrandt er professor i organisation og ledelse ved Handelshøjskolen, Aarhus universitet. Han er også en kendt kommunikator, der gerne tager ordet i offentlighedens søgelys, især om emnerne ledelse og politik. -  En anden kendt aarhusianer er biskop Kjeld Holm, der også tit kommunikerer gennem offentligheden. Begge d´herrer har næsten samtidig været ude i den landsdækkende presse og fortælle om Socialdemokratiets manglende appel til dagens hr og fru Jensen.

Steen Hildebrandt i Politiken

I “Opinion” i Lørdags-Politiken bliver det gamle arbejderparti sendt til rens og pres. “Manglende visioner” - “manglende ledelse” - “massevis af interne slagsmål og mytterier” - “partiformænd, der ender som kampvrag” - “alternative (læs:selvmoderiske) intiativer (f.eks. røde skole)” osv.osv. .  Altsammen pakket ind og pakket ud på den offentlige scene, hvilket gør det endnu mere smertefuldt for alle socialdemokrater.  Artiklen hudfletter det gamle arbejderparti i en nærmest stringent og metodisk knock-out.

“Modsvaret” leverer eks-formand Svend Auken, der “naturligvis” (forsøger) at argumentere for, at (rygterne om) socialdemokratiets død er overdrevne.  Samme partispids - den ene af de fire gamle dominanser i partiet siden start 80erne - har i årevis udfoldet sin åbenbare (politiske?) begavelse pakket ind i et til tider ekstremt naivt indpakningspapir.

Argumenterne screenes af  mod min egen partipolitiske holdning  og artiklen er et studie værd.

Refleksion

Denne blogejer ser en (såkaldt) borgerlig regering fører light-socialdemokratisk politik.  Mange af socialdemokratiets vælgere er forsvundet til Dansk Folkeparti. Det kan partiet i væsentlig grad takke sig selv for, herunder den urealistiske udlændingepolitik og “anti-stuerene” manglende accept af de parlamentariske spilleregler.

Fra partiets bagbordsside (venstre) fører et re-vitaliseret SF-parti sig frem med en veloplagt og sejrsberust formand. Dette parti vil - mod betaling - gerne nærme sig det europæiske hus. Tidligere tiders SF-overnatninger i soveposer på skoler m.m. er nu afløst af hotelreservationer på SAS Radisson o.lign.  Er det i virkeligheden det nye socialdemokrati ? Det minder ganske meget om socialdemokratiet i slut-halvfjerdserne og 80erne.

De seneste årtier i dansk politik - med få undtagelser - har regeringsmagten skiftet cirka hvert årti.  Måske er den blå maling skallet af ved næste FV, der formodes at komme i 2010-11. Så står (måske) den røde blok for tur; isåfald er det ekstremt nødvendigt med en realistisk platform og politiske ledere med substans, visioner og handlekraft. Spindoktorer og heftig kommunikation er ikke nok….vælgersegmentet er helt anderledes i dag og i fremtiden!

Powered by WordPress