hulegaard.eu

February 15, 2008

Teach my tiger, wouw…wouw…wouw

Filed under: Tiger, Mirage, Siegfried and Roy, April Stevens, LasVegas — hulegaard @ 10:35 pm

Enhver læser, der ikke just er blevet konfirmeret i forgårs, erindrer melodien “Teach me tiger….wouw,wouw, wouw” med April Stevens. Vi er i LPens tidsalder og der var Øst og Vest i politik og sort og hvidt i skak. Verden var anderledes. I Las Vegas, USA kørte shows og jetons i højhastighed, blandt flere de bedste tigertæmmere, verden endnu har set:  Siegfried and Roy.  

Teach my tiger

Disse to løvetæmmere var noget helt særligt. Jeg har set massevis af TV-shows med dem, eftersom jeg fandt deres tiger-shows rent ud sagt imponerende.  De turnerede også, men som hovedregel holdt de sig for det meste til Nevada og Californien.

Men så…..

I mange år afløste den ene succes den anden. De tjente styrtende, men der skulle jo også betales foder til deres mange tigre osv.  Så skete det - vi alle havde ventet!

For det skrækslagne publikum på kasinoet Mirage i Las Vegas så showet, hvorden hvide tiger Montecore 3. oktober 2003 satte sine tænder i halsen på Roy Horn, der kun med nød og næppe overlevede. Han tabte store mængder blod, og hans hjerne svulmede så meget op, at kirurgerne skar en fjerdedel af hans kranium væk og indoperede det midlertidigt i hans bughule, indtil hævelserne i hovedet havde fortaget sig.

Roy Horn og hans mangeårige makker Siegfried Fischbacher påstod (måske med rette ?), at tigeren forsøgte at beskytte Horn. Uanset hvad - et af de de største navne i show business nogensinde var næsten dødens, men overlevede til sidst.

Set fra backstage?

Kasinoejeren Steve Wynn, som i 1990erne hyrede tryllekunstner- og dyretæmmerparret til en garanteret hyre på knap 60 millioner dollar om året, og som senere ændrede det til en kontrakt på livstid, har til lokale medier forklaret, at det var en dame med en særpræget frisure på første række, der distraherede tigeren. Roy Horn gik ind foran tigeren “Montecore”, da damen med håret angiveligt rakte ud efter tigeren. Det fik ifølge Wynns beretning “Montecore” til at bide ”blidt” fat i Roys arm – men da han faldt over dens store poter, og tigeren skrævede over ham, styrtede personalet ind for at uskadeliggøre den med en brandslukker.

Det var først da, siger Steve Wynn, at “Montecore” satte tænderne i Roy Horns hals og slæbte ham mod udgangen i et forsøg på at beskytte sin herre. Den tænkte ikke lige på, at mennesker ikke har pels og ikke er beregnet til at blive båret på denne måde iflg. Siegfried Fischbacher.

På vej mod hospitalet nåede Roy Horn at sige, at “Montecore” under ingen omstændigheder måtte lægges til last, og tigeren blev derfor boende i dyregården på The Mirage. 267 medarbejdere på et af verdens mest succesfulde shows blev fyret med en uges varsel.

Refleksion

Samspillet mellem dyr og mennesker har alle dage været et tema. Men, menne, men der er forskel i “doseringen” på såvel dyret som mennesket i fysik og psyke.

Om nøjagtig et år (februar 2009) er så den eneste og sidste forestilling med dette verdensklasse-par. Publikum vil holde vejret, når de pragtfulde gule og hvide tigre kommer ind i manegen.  -  April Stevens sang “Teach my tiger, wouw, wouw, wouw” i en sprød lydkulisse, der blev en evergreen.  Også Siegfried and Roy are evergreens….lad os håbe den “kun” bliver “wouw, wouw, wouw”

Kilder: http://www.siegfriedandroy.com/ Associated Press, CNN og Wikipedia 

Powered by WordPress