hulegaard.eu

December 6, 2009

Pegepinden de luxe

Filed under: Facebook, Luxembourg, Pegepinden, Tegnelærer — hulegaard @ 3:12 pm

I denne tid for nøjagtig 44 år siden skete en lokal episode. Den havde intet med julen at gøre og reelt var der ikke meget julehygge over den.

Pegepindens kamp 

I et spisefrikvartér sad en 3.realklasse på 4.sal i en temmelig streng privatskole i centrum af København og spiste deres klamme klemmer. De blev overvåget af en umulig pædagog, et venligt menneske og en fremragende kunstner alias kunstmaler. Hans “pædagogiske” visitkort viste titlen “tegnelærer”. 

Pludselig rejste to 17-årige drenge sig op og tvang en jævnaldrende sød pige henimod det halvåbne vindue (4.sals højde) med udsigt til en stærkt trafikeret gennemkørselsgade. Denne pige (KM) vidste godt, at det var for sjov, men hun skreg (som hun pr. instinkt synes at skulle ;-) ).  Hendes bedste veninde (AMC) fulgte med og skreg næsten endnu højere i det pludselig fortættede inferno og filtrering af leg og alvor og angst.

Den iltre tegnelærer rejste sig, bevæbnet med en lang spids pegepind (hans yndlingsvåben i den ”pædagogiske hverdag”) og iklædt sin skræddersyede, grå habit med vest og fuldskæg kom han styrtende hen mod “åstedet”.  Han bankede ukontrollabelt og ustruktureret løs på de to 17-årige drenge med pegepinden.

En anden dreng rejste sig og kom sine kammerater til hjælp. En helt igennem hæderlig dreng af færøsk oprindelse med en ærlig og religiøs tilgang til livets udfordringer (der har fulgt ham siden). Tegnelæreren anti-fokuserede og kastede sig nu over denne hædersmand og bankede løs på hans ansigt med det resultat, at hans brilleglas knustes og brillerne med glasskår samtidig fløj gennem lokalet.

En større dreng

Så rejste en større dreng sig op. Denne dreng var på det tidspunkt i topform og skolens stærkeste elev, præfektformand og senere elevrådsformand. Han synes, at nok var nok. Han lagde tegnelæreren i førergreb henover et skolebord og holdt ham nede, trods tegnelærerens næmest grædende råben, hyperventilerende gispende og sparkende bagud. Til sidst ringede klokken (bokserne kender denne lyd ;-) ) og tegnelæreren havde ikke mere luft tilbage. Den større dreng slap ham og afventede. Tegnelæreren styrtede med sin pegepind (sin altid tro væbner mod den onde skoleverden) i hånden grædende og hivende efter vejret ned på inspektørens kontor for at få hjælp.

Den større dreng blev beordret ned til inspektøren. Samme skoleleder var en lille, hidsig, spændstig, selvgod, pigeglad, religionsfanatisk og særdeles disciplinliderlig pædagog med en fjern fortid i militæret, hvis hænder var toptrænet gennem mange års ihærdighed med at sætte tydelige og rødlige aftryk på mange elevers kinder, altid kun drengenes. Samme hænder blev altid med stor intensivitet foldet, når fadervor skulle bedes, hvilket sket ganske ofte.

Den større dreng stod afventende. Han var klar til at modtage, men han var også klar til at give igen. Han havde i øjeblikket planlagt hvordan samt - ikke uvæsentligt - at tage konsekvenserne (som minimum øjeblikkelig bortvisning fra den afsluttende eksamensklasse m.m.).

En psykolog kan sikkert forklare, hvad der skete. Den større dreng fik marchordre uden repressalier, efter at de have stirret på hinanden et stykke tid uden et ord.  Dette eksempel er fortalt, fordi de tre begreber “magt”, “frygt” og “gensidig (manglende) kemi” altid vil spille en variabel og  vital rolle i livets sammenhænge.

Da den større dreng kom tilbage, sad de to piger - hende der skulle smides ud af vinduet (KM) og den anden (AMC) - blege og fremstammede næsten i kor: ”Bli´r du smidt ud af skolen?” . Især AMC havde en vis interesse i svaret, eftersom hun var næstformand i det nyetablerede elevråd. En position hun havde det godt med. Reelt ønskede hun ikke den frontagtige titel som elevrådsformand med nødvendig regelmæssig konfrontation/forhandling med rektor osv. Dette ville ske, såfremt den større dreng blev smidt ud.  Det skete ikke af flere grunde…

Pegepinden de luxe(mbourg) anno 2009

Facebook er en interessant platform. “Den større dreng” alias Blogejeren og AMC har netop skabt en reunion på Facebook. Det betyder bl.a., at den visuelle kontakt genskabes efter næsten 44 års fraværende kontakt.  Det vil ske langt væk fra den matrikel, hvor “vinduesudsmidningen” skete.  Det vil ske under ganske andre forhold i Luxembourg på et allerede aftalt tidspunkt, forøvrigt blogejerens første besøg i den lille EU-stat. ;-)

Erindringer kan være de luxe eller det modsatte og livets pegepind kan bruges som slåpind eller reel pegepind…. ;-) !

Next Page »

Powered by WordPress