hulegaard.eu

January 19, 2008

Afrikas kendte navn

Filed under: Politik, u-landshjælp, Afrika, von Hornsleth — hulegaard @ 6:53 pm

Når tankerne falder på verdensdelen Afrika, er der selvfølgelig nogle navne som Lumumba (ikke cocktailen), Tshombe, Kenyatta, Mbeki, Mugabe, Amin og ikke mindst Nelson Mandela, der først dukker op i hukommelsen.

Der er imidlertid også andre med europæisk klingende accent som f.eks.

Kristian von Hornsleth

Billedkunstneren Kristian von Hornsleth (f. 1963) har arbejdet ihærdigt for at promovere sit såkaldte “Uganda-projekt”.  I stringent korthed fik Hornsleth ca. 100 afrikanske landsbyboere i Uganda til at ændre navn til Hornsleth. Til gengæld fik de en gris eller ged eller tilsv. plus transport, foder og opsyn med dyrene.  Den temmelige kontroversielle kunstner har investeret ca. 1. mio. kr i sit Uganda-projekt; indtil videre skulle ca. 30 pct. være kommet tilbage ved salg af fotografier af projektet. Idéen skulle blandt være at udstille, hvordan privilegerede mennesker fra Vesten kan købe eller gøre, hvad de vil med den såkaldt “tredie verden”.

Mit PR-bureau siger, at jeg har fået presseomtale for 38 mio. kr. Det er følelsesmæssigt min bedste investering(….).” i et interview til Berl.Tid. dec.07.

Refleksion

Måske erindrer nogle, at han midt-90erne hængte afbrændte Dannebrogsflag op i diverse flagstænger i Helsingør i forbindelse med sin kunstudstilling “Gud bevare Danmark” ?

Irriterende plat, genial artistisk marketing, hjælp til Afrika eller andre vinkler passerer ens harddisk til individuel “sortering og konklusion”  omkring navnet von (oder) nach (oder) zu (eller) et erstatningsnavn - vælg selv :-) !

Powered by WordPress