hulegaard.eu

February 6, 2009

Tænk fremad

Filed under: Økonomi, Danske Bank, Danica, Tænk fremad — hulegaard @ 2:48 pm

En modtaget crossed check skulle indløses i den blå bank, eftersom det fortsat ikke er muligt at “presse den ind i netbankens operationsoversigt” :-) .  Danmarks største bank - og ikke mindst chef-gebyr-gribben - har haft en hård tid på det seneste, men gudskelov virkede det som om, samtlige medarbejdere var tilstede i den lokale fillial; ihvertfald “indtil videre”. 

Sådanne betragtninger har man(d) tid til, medens der afventes et diskret elektronisk signal fra det ophængte display om, at nu er ens nummer udtrukket og den neutrale konfrontation indeholdende en finansiel operation :-) med kassereren kan iværksættes.  Blogejerens blik faldt også i ventetiden på et blad med den optimistiske titel “tænk fremad” (Danica pensions kundemagasin).

Tænk fremad

Omtalte herlige magasin (okt.2008) forsøger virkelig at pifte optimismen frem, hvilket i virkeligheden er eet af flere helt rigtige elementer i den nuværende krise.  Der er et vitalt billede af sommerklædt-kjole-tag-mig-versionagtig Vicki Berlin (skuespiller, stand up´er, dansemus m.m.).  Der er endnu en opmistisk overskrift “Lev så længe du vil” med underliggende sætninger som “det er kun et spørgsmål om tid, før vi bliver 90-100 år”.  Sidstnævnte gav øjeblikkelig inspiration til at slå op på de sider, hvor “brugsanvisningerne” ville blive præsenteret.  Af den efterfølgende brødtekst blev det hurtigt klart, at der dog var nogle forbehold ;-) .  Medens stoffet blev gennemgået, var det uundgåeligt at kigge på de store billeder på siderne i artiklen af en kraftig aldrende quinde, der ikke så særlig lykkelig ud i sin s/h rynkethed.

Nuvel - denne fler-siders artikel sluttede af med en intro-boks, hvor der var et inspirationslink til at “tjekke” sin egen levealder (www.danicapension.dk/sundhed) .  Efter overstået test kunne blogejeren konstatere, at resultatet var nærmest identisk med andre lignende fortidige tests i andre regier, herunder astrologiske og kirologiske forudsigelser/udredninger osv. -  Der synes at være nogle minutter endnu….til nogle nye refleksioner ;-) .

Smalltalk

Er det vigtigt at smalltalke?  Over et opslag underholdt en artikel mindsanten om dette emne. I dagens anledning vinklede en ekspert (cand.mag. i (nej..ikke smalltalk, men næsten..) kommunikation) dette interessante emne, hvortil der også er en hjemmeside www.smalltalks.dkEr det vigtigt at være god til at smalltalke? og Bruger vi overhovedet hinandens tid fornuftigt, når vi smalltalker?  Den smilende og sundt-udseende kommunikationsekspert var sikker på, at svarene var et rungende JA.

Refleksion

Nederst i venstre hjørne på omtalte magasins forside stod endnu en interessant overskrift “Aktier kommer igen”.   Selvom cover-pigen Vicki Berlin med V-tegnet i venstre hånd afgjort stemmede til optimisme, er det nok en tanke værd at reflektere over, hvornår aktierne (og meget andet finansielt-relateret) kommer igen!  Mangen en bankkunde har oplevet en kraftig decimering af sin børneopsparing på det seneste……kraftig!

Næste blogindlæg kommer (igen) mandag og læseren ønskes en individuel behagelig weekend ; -) !

Next Page »

Powered by WordPress