hulegaard.eu

January 28, 2008

Exit General Surhato

Dagens refleksion er lidt længere end sædvanlig. Så er Formel-1 glade personligheder hermed advaret :-)
                                                             
Meningen med denne refleksion kommer til slut, men først lidt geo-politisk tørstof i ekstrem forkortet udgave som baggrund:
 For de fleste danskere er Indonesien noget med ferieparadiset Bali og massevis af øer (verdens største ø-rige med ca. 13.600 øer), jungleklima samt en større muslimsk population.  Det sidste kan i sandhed bekræftes, eftersom der er ca. 86 pct. muslimer i Indonesien, der med sine ca. 247 mio. indbyggere er et af klodens folkerigeste lande.

Efter Indonesien rev sig løs fra det nederlandske kolonistyre i 1945 (fik dog først fuld anerkendelse ved årskiftet 1949/50) har landet været regeret af især de to personligheder, hvis navn begge begynder med “Su….” Mange javanesisk fødte har kun et navn, derfor omtales såvel Sukarno som Suharto altid uden fornavne.

(Illustr.: Udenrigsmin.)

Sukarno (præsident 18/08/45-12/03/67)

Sukarno (som Suharto) voksede op i fattigdom. I 1927 stiftede han det indonesiske nationalparti, der alle årene frem til efter 2. Verdenskrig arbejdede massivt for uafhængighed af den hollandske kolonimagt. Under 2. Verdenskrig var han pro-japansk. Efter Japans kapitulation i 1945 erklærede han Indonesien selvstændigt. Som præsident havde Sukarno vanskeligt ved at styre landets skrantende økonomi. I 1956 afskaffede han parlamentet og var i essensen diktator, til han blev væltet i 1967.  Han var i sin alliancefri og venstreorienterede politik en stor torn i øjet på USA og andre vestlig orienterede asiatiske lande i mange år. Sukarno døde i 1970, men er fortsat genstand for national dyrkelse.

Suharto (præsident 12/03/67 - 21/05/98)

I marts 1967 kunne Suharto efter behændige manøvrer indtage embedet som landets præsident efter Sukarno – en post han beholdt i mere end tre årtier. Anti-kommunismen var en milepæl i hans regeringstid, men Indonesien oplevede også en økonomisk vækst uden historisk sidestykke, og den økonomiske fremgang var systemet Suhartos bedste argument for politisk status quo.

Suharto blev født under fattige kår i 1921, og det lå bestemt ikke i kortene, at han skulle blive en af verdens rigeste og mest magtfulde mennesker. 

Orden og massemord

Hen over de næste årtier skabte Suharto stabilitet og økonomisk fremgang i Indonesien, som blev et førende land i regionen. Han var god til at udnytte verdenssituationen og fremstillede sig selv som frontkæmper mod kommunismen, hvilket skaffede ham Vestens opbakning både politisk og økonomisk.

Men fremgangen kom ikke alene. Suhartos modstandere blev udsat for massiv undertrykkelse, og op mod en million blev slået ihjel. Ifølge Benedict Richard O’Gorman Anderson fra Cornell Universitet døde mindst 200.000 af Østtimors befolkning på 700.000 mennesker efter Indonesiens invasion af landet i 1975 (se også refleksion til slut).

Multimilliardær

Under Suharto mistede Indonesien ikke kun massive mængder menneskeliv. Suharto og hans familie fik også raget godt til sig af landets penge. Så meget, at Suharto sidste år lå øverst på en liste over korrupte statsledere, som FN og Verdensbanken havde sammensat. Ifølge listen havde Suharto og hans familie stjålet mellem 75 og 175 milliarder kroner fra Indonesien.

Det var da også økonomi, som i sidste ende førte til Suhartos fald i 1998. Asiens økonomiske sammenbrud i 1997 ramte også Indonesien hårdt, hvilket førte til kampe mellem studenter og militær. Flere hundrede demonstranter døde. Men Suharto kunne ikke holde fast på magten og gik 21. maj 1998 af som præsident.  -  Forleden udåndede generalen efter 86 år. Han blev mandag (28/01/08) begravet i familiemausoleet i Solo (Java, Indonesien).

Refleksion

Jeg lovede indledningsvis, at der var en “mening” med denne refleksion. 

Indonesien er - som alle større nationer - et kluddetæppe af forskellige minoriteter.  Udover det store kinesiske mindretal er de mest kendte Aceh-befolkningen, der har hovedbase på nordspidsen af Sumatra.  Et andet eksempel er den tidl. portugisiske koloni Øst-Timor (Timor-leste).  Den blev i ganske mange år maltrakteret af det centrale indonesiske styre i Djarkarta.  Ved hjælp af seje modstandskampe og international pres på Indonesien, fik den østlige del af øen Timor omsider sin selvstændighed i maj 2002 under ledelse af den karismatiske præsident Gusmão.  Et tredie eksempel - især kendt i Nederlandene - er mindretallet af ambonesere ( af nogle benævnt “Sydmolukkanerne”).  Deres oprindelige hovedbase lå stortset i øgruppen Molukkerne i den midt-østlige del af det kæmpemæssige ørige. Forskellige grupperinger af frihedsbevægelser har gennem tiden forsøgt at få en selvstændighed, hidtil uden resultat.

Gennem store dele af mit voksne liv har jeg kendt og i en periode været gift med en quinde fra et indonesisk mindretal.  Når man som dansker kommer helt (næsten)  ind i et mindretal med dets stolte traditioner, eget sprog samt stærke behov for selvstændighed, lærer man ganske meget…..

Det kunne være mange danskere forundt at have en sådan oplevelse. Det ville perspektivere den skandinaviske livsform og moral.  Begrebet “værdier”, der gennem nogle år har været et nærmest skamridt modeord i den danske selvforståelse, har en helt anderledes potent substans og betydning hos befolkningsmindretal uanset verdensdel, hudfarve og religion.

“ I østen stiger solen op” (tekst af B.S. Ingemann) kan vi roligt tro på - idag, imorgen og det kommende århundrede.  Hvis vi ikke skal lade os forbrænde, bør vi huske at anvende den rette solbeskyttelsesfaktor, så vi fortsat kan nyde varmen og optage de livsvigtige D-vitaminer….ved tærsklen til det 21.århundrede, hvor verdensordenen snart vil ændre sig i takt med solens opadstigende bane.

Powered by WordPress