hulegaard.eu

January 28, 2008

Swimmingpool

Filed under: Charlotte Rampling, Film, Swimmingpool — hulegaard @ 7:57 am

Et kig ud af vinduet giver ikke just lyst til at hoppe i en swimmingpool, ihvertfald ikke, hvis den aktuelle læser bor i Danmark. Dagens refleksion vedrører heller ikke tekniske forhold omkring udgravning, rensning af ventiler og anden vedligeholdelse af en swimmingpool. 

Derimod er det en omtale af DR2s film mandag aften kl. 21.00 (28/01/08).

Swimmingpool

Den succesrige krimiforfatter Sarah Morton (Charlotte Rampling) føler sig udbrændt, og hendes redaktør (Charles Dance) tilbyder hende at låne hans villa i Sydfrankrig.

Sarah finder sig hurtigt til rette i huset, men pludselig dukker der en uventet gæst op - nemlig redaktørens unge datter (Ludivine Sagnier). Sarah er fortørnet over at blive forstyrret, men også fascineret af den selvsikre unge kvinde, der solbader uden en trevl på kroppen og dyrker højlydt sex med forskellige mænd.

Men en dag tager tingene en dramatisk drejning.  Resten af handlingen er krydret og slutningen er ikke dårlig. :-)

Refleksion

Enhver læser, der har fulgt blot et par linier af mine refleksioner gennem de sidste år, vil erindre min fascination af Charlotte Rampling , som jeg mødte en smuk juni-dag for snart to år siden i København. 

Trods “varierende” private oplevelser (og sikkert også kunstneriske :-) ) især slut-80erne og start-90erne er Charlotte Rampling i god form. Når alderen (f. 05/02/46) tages i betragtning - nærmest i voldsom god form.  På det kunstneriske felt er der fuld fart med 4 film-indspilninger i 2008 og en planlagt i 2009. Der er snurret ganske mange filmruller siden starten i 1972.

Er man(d) til Charlotte Rampling, er filmen et “must”.  Trænger nogle af de quindelige seere til lidt maskulinitet, kan de fryde sig over den modne og superflotte Charles Dance, der periodevis dukker op i filmen.  For de yngre årgange er den 29 årige Ludivine Sagnier afgjort en visuel godbid :-) !

Har du den ugentlige bridge-aften eller et sent aftenmøde -evt. med din coach, husk at forudprogrammér videoen til en anden go´ lejlighed!

Powered by WordPress