hulegaard.eu

September 2, 2009

Det andet liv er forbi eller?

Filed under: Second Life, Avatar, Saxo Bank, Webenhavn.dk, Grundfors, Digital life — hulegaard @ 5:53 pm

Med nogenlunde regelmæssige mellemrum foretages der en (let?) oprydning, nogle gange mere brutal udrensning af blogejerens harddiske-indhold. Det giver anledning til at (re-)vurdere nytten af arkiveret indhold, herunder bookmarking af mere eller mindre interessante sites. Een af “deleterne” denne gang var “Second Life”.

 Second Life 

Håbet om ”big business” i den digitale verden, Second Life synes opgivet af de danske virksomheder, som var frontløbere i 2007.

For to år siden konkurrerede danske virksomheder om at etablere sig i den virtuelle verden, Second Life. Her skete nærmest en inflatorisk oprettelse af digitale identiteter for såvel virksomheder som privatpersoner(inkl. blogejeren). Der  kunne købes grunde, opføres bygninger og købe og sælge varer i en 3dimensionel verden. Second Life havde/har endda sin egen valuta, og omsætningen nåede på et tidspunkt et niveau, som gjorde, at amerikanske politikere overvejede at beskatte den omfattende handel :-) .

»Vi har lært en masse«

Både designere, arkitektfirmaer og mere traditionelle it-programmører så et marked i at hjælpe virksomhederne sikkert ind i den nye verden.

Grundfos og Saxo Bank var blandt de virksomheder, som brugte store ressourcer på at etablere sig i Second Life.

»Vi kan ikke komme uden om, at der er mere end fire millioner avatarer i Second Life i dag, og bag hver enkelt avatar er der et virkeligt menneske, som potentielt set kunne være en kunde for os. Vi har altid været et innovativt og teknologidrevet firma, og i den sammenhæng kan Second Life gå hen og blive en ny forretningskanal for os,« sagde adm. direktør i Saxo Bank, Kim Fournais, i marts 2007.

I dag har Saxo Bank opgivet projektet.

»Det blev ikke den platform, vi troede, det kunne blive. Vi gik ind i projektet for at være frontløbere. Men det viste sig, at det ikke var her, fremtiden lå, og vi er ikke længere tilstede i Second Life,« forklarer kommunikationsdirektør Kasper Elbjørn i Saxo Bank.

»Vi har lært en masse af projektet og af, hvad det vil sige at gå ind i et nyt univers. Vi er blevet en erfaring rigere,« siger han.

Lærepenge

Også Grundfos har opgivet drømmen om en lukrativ markedsplads i Second Life.

»Second Life har ikke længere vores prioritering. Som koncept fungerer Second Life ikke. Det fik aldrig den folkelige gennemslagskraft, som vi håbede på. Til gengæld tror vi fortsat på virtuelle miljøer for vores kunder og medarbejdere. Vi har brugt lærepenge på Second Life og samtidig fået en vis brand-effekt som følge af omtalen,« siger Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør i Grundfos.

»Vi har bestemt lært af vores erfaringer med Second Life. Man kan sige, at operationen lykkedes - men patienten døde,« forklarer han.

Seneste nyt

webenhavn.dk  er så et nyt forsøg.  Det er Verdens første 3D-handelsby og det åbner ifølge hjemmesiden til dec. 2009.

Refleksion

Det var een af de få :-)   gange, hvor blogejeren tog fejl.  Man(d) anede mange muligheder i dette “herlige” digitale parallelsamfund på nettet. Man(d) deltog aktivt og følte sig mærkelig som “avatar”. Men nej….vel?  

Mon læseren stadig anvender eller i det hele taget kan huske sit Avatar-navn?  Der behøves ikke øjenflakkende eller hændervridende tilståelser; blot reflektér lidt over nettets nærmest aktie-lignende op- og nedture, der givet vil fortsætte med alternativer i fremtiden.

“Second to none” var den engelske feltmarskal Montgomerys (fortjente) ord om den danske modstandsbevægelse efter 2. Verdenskrig. Et begreb, der fortsat eksisterer 64 år senere……ganske modsat Second (alternative to) Life ;-) .

 

 

Next Page »

Powered by WordPress