hulegaard.eu

March 25, 2009

Skattely

Filed under: Politik, Tyskland, grådighed, Schweiz, Skattely, Peer Steinbrück, SKAT — hulegaard @ 2:13 pm

Den økonomiske verdenskrise har - som alle kriser - også nogle positive effekter midt i al elendigheden, der formodes ikke at have ramt bunden endnu.

Nøgleordet “grådighed” er i sandhed blevet perspektiveret i disse tider, faktisk i de fleste lande i verden med en nogenlunde funktionsdygtig økonomi.

Mange læsere har sikkert kendt/kender - som blogejeren - personer, der med større eller mindre stolthed har hvisket om hemmelige konti i udenlandske banker for at “slippe for at se skattefar”.

Skattely-lande

Geografien for skattely-lande er forholdsvis nem.  I Europa er det primært Schweiz, Luxembourg,  Liechtenstein, Andorra, Monaco og de britiske øer hhv. Isle of Man samt Jersey og Guernsey.  Udenfor Europa er der fokus på Bermuda og Caymanøerne i Caribien samt i en nogen grad Singapore og Hongkong.

Fokus

Der er tale om såvel privatpersoner som kapitalfonde, der “belejligt” anvender nogle konto-numre i udvalgte banker i ovennævnte lande. Også dybt konservative lande som Tyskland forekommer tydeligt irriteret - i den nuværende økonomiske krise over disse “lukkede konti”.

Den tyske finansminister Peer Steinbrück har været hårdt ude efter schweizerne med en mindre diplomatisk krise til følge.  Sammenfattende har Steinbrück offentligt fastholdt, at Schweiz og øvrige skattely-lande helt bevidst krænker Tysklands suverænitet, fordi de helt bevidst hjælper med at bedrage den tyske stat.

Derfor bør bemærkes, at såvel Tyskland som Frankrig presser på ved det kommende G-20 verdensledermøde for at “skattely” skal være et hoved-dagsordensemne.  Dette kan meget vel ske, eftersom alle verdens 20 største økonomier er ramt af den økonomiske krise. 

Med Barack Obama i Det Hvide Hus er tonen i USA nu en helt anden (og mere realistisk end den forrige uduelige US-administration og præsident). De amerikanske myndigheder regner med at gå glip af ca. 100 milliarder dollar (ca. 600 mia. Dkr) om året. Og USA har hårdt brug for de penge….

DK-SKAT

I Danmark har skattemyndigherne bla. fokus på danskere, der hæver på udenlandske kreditkort i Danmark (….hvor mon pengene kommer fra…..?).  Dette initiativ fra danske SKAT har foreløbig givet ca. 300 millioner ekstra i statskassen; baseret skønsmæssigt på gemte formuer i størrelsesordenen 15 milliarder.

SKATs kontrol af syv kapitalfonde i 2007 giver en anden indikation af, hvor store beløb der er er tale om. Fondene havde netop overtaget danske virksomheder, som straks blev gældsat. Året før overtagelserne betalte de syv koncerner ialt 2,4 mia. kr. i skat. Herefter faldt beløbet til omkr. 400 mio.kr.  Alene i dette regnestykke har den danske stat tabt 2 milliarder i årlige skatteindtægter.   

Foreløbig effekt

Den nuværende trussel fra det internationale samfund har faktisk allerede affødt diverse bilaterale aftaler med nogle af skattely-landene om mere transparens i form af udveksling af økonomiske oplysninger. Og der vil næsten med stensikker selvfølgelighed kommer flere aftaler den kommende tid.  Krisen kradser globalt, nogle steder katastrofalt.

Refleksion

Illustrationen er fra Monaco. Enhver, der har været i dette (eller tilsvarende andre) skattely-område(r) i verden fornemmer med al tydelighed, hvad rigdom genererer.

Det er principielt helt iorden, så længe indtjening og gevinst - FORINDEN - har fået et “skatte-klip” til gavn for os alle….

Kilde: Politikens Europaredaktør

Powered by WordPress