hulegaard.eu

August 17, 2010

Kampen om Klimaet

“Hr. Præsident, dette er det værste møde, jeg har været til, siden elevrådet i 8. klasse”

Det efterhånden (beklageligvis) berømte citat fra USAs udenrigsminister Hilary Rodham Clinton til præsident Barack Obama ved hans ankomst til COP15 i København.

Således starter bogen - forfattet af journalisten og klimadirektøren ved Mandag Morgen, Per Meilstrup sin 307-sider lange, indholdsrige og velbeskrevne beretning om det stort anlagte COP-15 i København, der i disse dage sluttede for 8 måneder siden en mørk december dag.

Det må med såvel danske som internationale briller/kontaktlinser erkendes, at Verden ikke før havde set et topmøde som klimatopmødet ( COP15) i Bella Center 7-18.december 2009. Ligeledes kan det med stor sandsynlighed “post festum” konstateres, at der - efter det mildt sagt kaotiske klimatopmøde-forløb i København - næppe er nogen frivillig fremtidig vært, der vil sende invitationer ud til stats- og regeringschefer uden at have en stort set færdigforhandlet tekst liggende klar.

Det havde det danske “faciliterende” værtskab ikke og det var een af flere grunde til, at den (for?) stort anlagte konference endte…..som den gjorde.

Historien om et topmøde, der løb løbsk

Seneste overskrift er undertitlen på bogen. Det er bestemt ikke overdrevet. Bogen fører læseren igennem de næsten kronologiske og indimellem parallelle handlingsforløb, der reelt starter ca. 4 år forinden.  Her modnes og tænkes og kommunikeres tanken om, at Danmark bør være vært for COP-15 møde i København. Den senere (og nu fratrådte) højtprofilerede klima-embedsmand i Klima- og Energiministeret Thomas Becker er idémageren. Den tiltrådte konservative klima- og energiminister Connie Hedegaard er hurtigt med på idéen, der efterfølgende i flere forsøg bliver adapteret af regeringens dengang magtfulde chef statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Der er selvklart mange aktører på den klima-politiske yderst glatte bane. De fleste - vel stortset alle - bærer rundt på forstørrede ego´er, forlænget med personlige ambitioner om at projicere klima-sagen maximalt (og deres respektive CVer tilmed!).  Bogen afdækker dette på fin journalistisk vis uden for markante personlige holdninger. Men der præciseres også - omend i forskellige twistede former - at personkemien ved sådanne kæmpearrangementer er en bærende platform; mere præcist, at der når den gensidige personkemi ikke er til stede, sker netop såvel de små som de store fejltagelser.

3 danske hovedaktører

Det er i virkeligheden skæbnens ironi, at de tre danske - primære - hovedaktører er jævnaldrende, veluddannede, ambitiøse i ekstrem grad samt har en fælles semi-venskabelig kontaktflade, forinden det hele starter. 

De 3 er for det første den konservative, særdeles fagligt kompetente, professionelt kommunikerende, international-minded og -tænkende, insisterende (og for adskillige (top-)ministerkolleger og embedsmænd m.fl. ekstremt utålelige) klima- og energiminister Connie Hedegaard.  Der er hendes - indtil kort før konferencens start - tro væbner i form af den ca. 2 meter høje, særdeles selvsikre, glødende klima-engagerede, super kontakt-skabende, tidl. supersværvægtsboksende, superbegavede og ukontroversielle embedsmand i klima og energiministeriet alias chefforhandler Thomas Becker.  Som den tredie danske hovedperson opleves den (også) særdeles intelligente, stærkt engagerede og ambitiøse, departementsråd Bo Lidegaard i statsministeriet.

Slotsholmen

Bogen beskriver de danske interaktioner til såvel den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen som den nuværende Lars Løkke Rasmussen. Ikke uvæsenligt afdækkes også de øvrige ministeriers holdning til klima- og miljøområdet, naturligt mest finansministeriet (og dets chefer). Har man kontakter i dette miljø, bekræftes ens indtryk. Hertil kommer, at enhver embedsmand, der har arbejdet i eller bare betrådt Slotsholmen i forskellige (møde-)anledninger, bestemt ikke er overrasket over beskrivelserne af kulturerne i forskellige fagministerier - i sandhed i-k-k-e ;-) .

COP15-mødet

Selve klimamødet med alt lige fra notater, anonyme (og dem er der mange af) “citater” fra delegerede af forskellig charge, præsentationerne af de forskellige (danske) strategier, stats- og regeringschefernes møder til slut og “faciliteringen” i BC bliver omtalt og fortalt på en (tilsyneladende) rosværdig beskrivende måde. Ligeledes afdækker bogen de åbenbare modsætningsforhold mellem de såkalde BRIC-lande, EU-landene, USA og ikke mindst U-landene.

Bogens forfatter Per Meilstrup fører læseren igennem stribevis af faser i hele det endelige COP15 projekt nogle dage i december 2009 med en fin og afbalanceret detaljeringsgrad. Den gennemgående (og for udlandet forvirrede) oplevelse af, at Danmark nærmest kørte i to spor (hhv. statsministeriet og klima- og miljøministeriet), forholdet mellem det danske værtskab og FNs klimachef, det lækkede notat til pressen (The Guardian) samt “Københavner-erklæringen” osv.osv. bliver beskrevet og vinklet i klart sprog for læseren.

Billedet viser US-præsident Obama stående sammen med

EUs statsledere i krisestemning i et helt anderledes konferenceregi,

end disse toppolitikere er vant til

(foto: Henrik Montgomery/SCANPIX)

Refleksion

Forfatteren fornemmes at have en solidt detailkendskab til såvel emnerne klima og energi.  Ikke uvæsentligt er denne basale viden koblet aldeles fremragende sammen med personbeskrivelser af såvel toppolitikere og forskellige typer af deltagere, herunder embedsmænd; deres indbyrdes forhold underspilles - helt perfekt - ikke i bogens mange velskrevne afsnit.

Såvel som COP15 må siges i rå og konkluderende termer at være en fiasko i stor skala såvel for sagen som for Danmark som faciliterende vært (ingen nævnt, i sandhed ingen glemt), er denne bog en afgjort læser-succes. Når den forventes genoptrykt, bør forfatteren venligst huske at rette diverse småfejl.  Blogejeren fandt flere  af slagsen, f.eks. den nuværende britiske premierminister skal staves “David Cameron” og ikke “James Cameroun”.

Næsten enhver dansker erindrer vel stadig disse topmøde-dage i den mørke december-periode 2009.  Alle, der fulgte med, såvel via TV og radio samt eventuelt supplerende med “inside-rapportering”, vil føle en flash-back fornøjelse ved at læse denne bog.

Mange konklusioner om dette kæmpe-arrangement i BC, der trodsalt kostede i omegnen af en milliard dkr og lagde beslag på tusindvis af kalender-filer, er blevet draget; afhængig af, fra hvilket hjørne (politisk ståsted/interesse, kompetence, vidensniveau osv.) det blev vurderet.

Personligt havde blogejeren i tiden efter mere end besvær med at forklare sine mangeårige udenlandske kontakter i såvel EU, Rusland som andre postnumre på Globen, hvorfor forløbet blev, som vi kender det i dag.

Når de første ca. 1.000 undskyldninger om obstruerende kinesere, indere og G77-Lumumba er sorteret. Når det forhold, at det var UN-territory i BC samt at der var (for) mange UN-akkrediteringer osv.osv. også er sorteret, så henstår der stadig med laseragtige klarhed et indtryk af den samlede danske organisation og facilitering såvel på topministerplan som i embedsværket, der eksorbitant diplomatisk udtrykt ikke just er med til at maksimere den nationale stolthed.

Forfatter Per Meilstrup: Kampen om Klimaet - Historien om et topmøde, der løb løbsk 

People´s Press, ISBN 978-87-7055-980-5

Next Page »

Powered by WordPress