hulegaard.eu

October 29, 2008

Årets bedste bygning

Filed under: Arkitektur, Milano, World Architecture Festival — hulegaard @ 8:42 am

Arkitektur kan begejstre, arkitektur kan forundre, arkitektur kan inspirere, arkitektur kan irritere, men arkitektur er aldrig ligegyldigt.  Denne blogejer besøgte Milano i januar 2008. Meget blev set under den intensive og velplanlagte kortere tur, hvis årsag skyldtes en bestemt anledning.

Erkendt - Milano er ikke på min top-10 liste og kun EXPO 2015 ville kunne få mig dertil igen ;-) .

Andre har det helt anderledes med Italiens næststørste og rigeste by.  Senest har World Architecture Festival i 17 kategorier kåret årets bedste bygning. Forinden var sket nogle del-kåringer, hvoraf VM-bjerget (Ørestad, Kbhvn.) fik prisen som dette års “verdens bedste boligbyggeri”.

Årets bedste bygning blev Luigi Bocconi-universitetet.  Illustration:Grafton Architects

Denne blogejer passerede ikke det irske arkitektfirma Grafton Architects “mesterværk” i Via Sarfatti Roberto, 25 i Milanos centrum.  Læsere med interesse i Milano og arkitektur burde måske tage sporvognen og stå af for at nyde - især (iflg. anmeldelserne) de indre linier i dette bygningsmassiv. 

Med i opløbet var bl.a. “Snøhetta” - Oslos nye_opera. Ufatteligt, at det ikke vandt…tænker blogejeren, der nød dette bygningsmæssige pragtstykke i juni 2008.  

Blandt argumenterne for det endelige, milanesiske valg var: “En tæt poetisk by inden i byen”, præsenteret henført af de to eneste kvindelige arkitekter. Jurymedlemmet Ricky Burdett: “…tog det Milanos hårde og afskyelige dna og løftede dets skørter”

Refleksion

Sidste sætning…” tog det Milanos hårde og afskyelige dna og løftede dets skørter”…

Jeg føler stærk trang til at nyde en grappa med sidstnævnte “dommer” ;-) !

 http://www.hulegaard.dk/milano.htm

http://www.hulegaard.dk/norway_oslo_opera.htm

Kilde:Karsten R.S.Ifversen, arkitekturredaktør., E-Barcelona.

Next Page »

Powered by WordPress