hulegaard.eu

March 11, 2008

Arrivederci Milano

Filed under: Fodbold, Gre-No-Li, Italien, AC Milan, San Siro, Milano, Champions League — hulegaard @ 11:30 pm

Der er store stadions. Der er internationale stadions. Og så er der de helt store - verdensklasse.  Eet af dem er San Siro stadion alias Giuseppe Meazza stadion - hjemmebane for AC Milan og FC Internazionale. Den 11.marts 2008 om aftenen sørgede FC Liverpool - een af Storbritanniens fodboldstoltheder - for at ekspedere det andet Milano-hold udaf Champions League 2007/08.

Jeg var der for nylig. San Siro stadion i Milano.  AC Milan - Napoli 5-2.  Et brag af en kamp.  “Gamle”  Ronaldo - i 90erne en gang “verdens bedste” - scorede flere gange og viste glimt af fordums storhed. Nu er det slut. Ronaldo er igen skadet. AC Milan blev slået ud af Champions League i sidste uge. Holdet er gammelt og på flere pladser udslidt. Paolo Maldini - denne legendariske snart 40-årige forsvarsspiller synes omsider færdig.  Gennem næsten 23 år har han stået som eet af fyrtårnene i AC Milans forsvar, ganske som hans far (Cesare Maldini) gjorde før ham.

Dommens dag kom i sidste uge mod et yngre, talentfuldt Arsenal-hold, hvor de gamle Milan-forsvarere blev overløbet af de hurtige Theo Walcott og Fabrigas. De seneste år som verdens bedste klubhold i fodbold er slut - ihvertfald for denne gang.

AC Milan med udenlandsk krydderi

Milano-klubbens absolut tre største perioder faldt i start 50erne, start 90erne og indenfor vel se seneste 3-4 år.  Overskriften hentyder til det basale faktum, at 50erne-holdet aldrig havde nået verdenseliten uden det fantastiske svenske trekløber Gre-No-Li .  Det italiensk-klingende “navn” var en sammensætning af Gunnar Green, Gunnar Nordahl og Nils Liedholm,  reelt noget af de bedste, svensk fodbold har budt på.

90-holdet var bygget på de tre fantastiske hollændere Marco von Basten, Ruud Gullit og Frank Rijkard.  Det seneste verdensklassehold har i væsentlig grad været bygget på det brasilianske fodboldfundament personficeret af Kaka, Serginho, Cafu, Dida og senest (gamle) Ronaldo og stortalentet Pado.  Hollænderen Clarence Seedorf samt italienerne Filippo Inzaghi, Andrea Pirlo og Alessandro Nesta har også være kraftigt medvirkende til klubbens seneste års gigantiske succes.

Refleksion

Dette års Champions League finaler bliver så uden AC Milan (og Inter). En helt ny fornemmelse. Verdensklubberne Arsenal, FC. Barcelona , Chelsea, Fenerbahce, FC Liverpool, Manchester United, Roma og den enlige tyske klub Schalke 04 er kombatanterne.

Medens de engelske klubber deltager i favoritfeltet, må to af de helt store AC Milan og kongeklubben Real Madrid  pænt side på tilskuerpladserne, måske for en længere periode.

Penge kan købe (næsten) alt. Berlusconi - AC Milans reelle ejer - ved dette. Han har brug for klubbens popularitet i sit politiske og mediemæssige liv (eller cirkus?).  Han vinder formentlig igen ministerpræsidentposten ved valget i midten af april 08.  AC Milan vinder også igen - men der går en del år….ganske som de andre gange! Così lungo/på gensyn Milano!

Next Page »

Powered by WordPress