hulegaard.eu

December 12, 2011

Den store formidler

Filed under: Politik, Helmut Schmidt, Erling Bjøl, I min tid — hulegaard @ 10:01 am

Formidlingens kunst er en egenart, der reelt er forbeholdt de få. Dette gælder uanset, om stoffet er skønlitteratur eller in casu politiske betragtninger/reportager.

Eksemplificeret - i disse dage har to af Danmarks store formidlere fødselsdag. Den ene fylder 80 år (15/12). Den inderligt selvbevidste forfatterprofil Klaus Rifbjerg vil helt sikkert ikke anstrenge sig for at modstå de kulturelle ovationer af hyldest, der iscenesættes.

Den anden formidler har netop overstået sin 93 års fødselsdag (11/12). Navnet er  

Erling Bjøl

Denne modne herre er en langt større formidler, meget ældre, (formentligt) bedre begavet, bedre uddannet og sidst, men sandelig ikke mindst mere livsklog og ydmyg. Erling Bjøl er stadig nogenlunde aktiv trods et mangeårigt invaliderende synshandicap. 

Forfatterprofilen

Erling Bjøl er født 11.december 1918 i Kalundborg. Er en dansk historiker, politolog og journalist. Han blev student fra Rungsted Gymnasium (1937) og mag.art. 1948.

Han var udenrigspolitisk medarbejder ved United Press (1938). Ansat ved Nationaltidende (1942), BBC i London (1944), Dagbladet Information (1945-1959) og Politiken (1959). Under 2. verdenskrig flygtede han til London og blev en del af den illegale presse.

I 1963 kst. professor i statskundskab ved Aarhus universitet, hvor han stod for opbygningen af det nye fag “international politik” frem til 1983. Blandt de mere kendte “elever” kan nævnes Bertel Haarder samt de afdøde Svend Auken og Tøger Seidenfaden. Sidstnævntes far - Erik Seidenfaden - var en slag mentor for Bjøl, der for øvrigt i 1966 blev dr. scient. pol.  

Han er bosat i Saint Germain-en-Laye (ca. 20 kilometer vest for Paris, Yvelines dpt., Ile-de-France regionen) og har sommeradresse i det nordvestsjællandske fiskerleje og ferieresort Rørvig. Mangeårigt ægteskab med Denise Bjøl, der sammen med andre i familien er enestående hjælpere grundet hans aldrende synshandicap.

Erling Bjøls politologiske forfatterskab dækker især fransk og dansk udenrigspolitik, men han har også skrevet om historiske emner. Derudover har han i mange år været en kendt politisk kommentator i aviser og på fjernsyn. Bjøl udsendte i 1993-94 sine erindringer i to bind.

I Hvorfor krig? (1998) og Hvordan fred? (2000) har Bjøl præsenteret historiske analyser af fænomenerne krig og fred. I Den franske forbindelse – fra Holger Danske til Sarkozy,hvor han beskriver forskelle i mentalitet og kultur mellem Frankrig og Danmark (omtalt på visse af mine blogge (link).

I min tid

Ingen i dansk pressehistorie har fulgt, beskrevet og fortolket verdens gang så længe som Erling Bjøl. Hans første reportager blev udgivet ved indgangen til Anden verdenskrig. I dag, 70 år senere, skriver han fortsat klummer og kroniker.

Flere generationer har fulgt verden gennem Bjøls pen. I denne bog har forfatteren samlet en række af sine avisartikler, skrevet gennem de syv årtier. De giver en sjælden fortolkning og oplevelse af trekvart århundrede - hjemme hos Bjøl (Frankrig), her i Danmark og ude i verden.  (delcitat fra bogen)

Refleksion

Den 388 sider tykke bog er forfatterens nr. 30 i rækken. Det eneste ærgerlige er flere unødvendige korrekturfejl, som forlaget burde have serviceret for den aldrende og svagtseende forfatter. Ellers forekommer det at være prima formidling af sine mange artikler samt stillingtagen til geopolitiske forhold.

Indholdet af illustrationer som ledsager til den righoldige tekst forekommer tilpas. Bogens omslag er nærmest en collage af Erling Bjøls mange presse- og id-kort gennem en lang menneskealder.  Portrætbillederne fortæller om en mand, hvis ansigt ikke har forandret sig nævneværdigt i et langt liv.

Selvom bogen opleves nærmest ajourført til vores anno 2011, overhaler den dynamiske virkelighed. Et eksempel er forfatterens forudsigelse af franske Dominique Strauss-Kahn som socialistisk præsidentkandidat. Enhver læser kan ikke undgå at smile (eller græde) ved tanken om samme fransk-jødiske politiske profils (beklagelige) deroute som følge af sex-eskapader. Han forekommer at være et klart mere kvalificeret valg end “Bling-Bling” (Nicolas Sarkozy). 

Et andet eksempel er den nu afdøde oberst Gaddafi i Libyen, hvis historieskrivning de seneste måneder ikke bare overhalede aktualiteten i Bjøls bog, men også næsten i verden som et led i det (endnu ikke afsluttede) “arabiske forår”.

Meget apropos er bogens sidste afsnit (inden efterskriften) titlet “Tanker på Rhinen”.  Her causerer han over nogle af de store profiler i efterkrigstidens Europa, der samtidig prægede EU. Det er tunge personligheder, der unægtelig savnes hårdt i den aktuelle status, som det seneste EU-møde i Bruxelles (ult. uge 49/2011) udvirkede. 

Blandt Bjøls “yndlinge” er tydeligt den tidl. tyske forbundskansler Helmut Schmidt,  forøvrigt jævnaldrende med forfatteren og stadig i funktion. Også andre - franske - bliver fremhævet. Enhver læser, der bare har snuset til europæisk efterkrigshistorie kan følge forfatterens betragtninger og ofte give ham ret.

Et gammelt mundheld siger, at “erfaren mand er værd at gæste”.  Erling Bjøl er et enestående eksempel på dette.

Note

I min tid -  af Erling Bjøl - udkom efterår 2011 på Politikens forlag; ISBN 978-87-400-0229-4

Øv. foto (personbill.) Kristian Linnemann/Scanpix

Ned. foto: Internet

Next Page »

Powered by WordPress