hulegaard.eu

August 29, 2009

Whistleblower

Whistleblower er et engelsk ord, der som så mange andre efterhånden indgår i det danske sprog. Kort fortalt er betydningen: “Ansat, der afslører uheldige forhold i virksomheden”.  I USA har sladretjenester (som det også kaldes) været praktiseret i årevis; faktisk er det et lovkrav for børsnoterede virksomheder.

Nu er denne “mode” skyllet indover lille Danmark. Det er indtil videre de helt store virksomheder, der enten har eller er stærkt i gang med at organisere et meddelelsessystem, hvor medarbejdere kan “fløjte højt”, såfremt de mistænker kolleger/chefer for svindel, korruption, dårlig moral osv.

Hot-line

Større danske (internationalt-orienterede) virksomheder som Danfoss, Vestas og Cowi har f.eks. formaliseret meldetjenesten ved hjælp af et US-firma, hvortil der kan ringes døgnet rundt. Dette Call-center kan håndtere 130 sprog, hvorfor det ikke just er nogen solid undskyldning med “sprogforbistring”.

Et dansk eksempel

De fleste læsere vil erindre whistleblower Frank Grevil , der tidligere var ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Han forekom at være en ærlig mand, der fik nok af et systems lukkethed og løgne. Dette endte med en fængselstraf til 2-børns alenefaren, der absolut havde/har noget at flytte rundt med i øverste etage.  I takt med denne relativ nye udvikling af “formaliserede sladretjenester” må det formodes, at der vil komme flere Grevil-lignende sager med tiden.

Komplet system?

Fra flere sider udtrykkes en vis skepsis over manglerne i den danske version af konceptet. Eksempelvis lægges der ikke op til indrapportering af mobning og rus-misbrug (alkohol og narkotika).  Ligeledes anfører andre kritikere, at der med denne “meldetjeneste” kan ske en udvandning af at udvikle politiker på arbejdspladserne til gavn for arbejdsmiljøet m.m.  Sidst, men måske allervigtigst, er området “samarbejdsvanskeligheder” ej heller inkluderet.

Refleksion

Den danske lovgivning tilsiger, at Datatilsynet skal acceptere en oprettelse af en “sladre-tjeneste”. Det forlyder, at kun Vestas og Rambøll har fået clearance indtil nu.

Nu vil der jo ikke - formodentlig ;-) - blive tale om whistleblower-engagementer i enhver slikbutik. Det primære sigte formodes at være internationalt-orienterede virksomheder.  Men det kan givet forudses, at systemet også kan udbredes til indenlandsk-orienterede virksomheder og…..hvorfor ikke….offentlige institutioner.

For nogle år siden arbejdede blogejeren en kortere periode på et større NHS hospital i Nordengland.  Her blev begrebet “Risk Management” taget overordentlig alvorligt. Ikke bare fejlbehandlinger, men også supervision af sundhedspersonalets mulige tilbøjeligheder til stimulanser m.m.

Specifikt kan erindres med en vis lammende aktualitet navne som  f.eks. Stein Bagger (og flere andre i lille DK….) samt den langt større internationale svindler Bernhard Madoff, der formodentlig alle kunne være opdaget på et tidligere tidspunkt.

Moralens grænser flytter sig i et dynamisk samfund. Det samme gør opfattelsen af whistleblower-begrebet. Der er “blæst nye tider” på mange arbejdspladser fremover.

Inspirationskilde: Politiken, økonomisekt. samt randomiseret datafangst på Internettet.

Next Page »

Powered by WordPress