hulegaard.eu

January 4, 2008

Tænk navnet

Filed under: 2.Verdenskrig, Navne, Nicholas Montserrat — hulegaard @ 6:53 am

Overskriftens lidt selvkomponerede dansk dækker over en hændelse, som vi mennesker i større eller mindre grad oplever gennem vores liv.  Med regelmæssige mellemrum passerer jeg en parkeringsplads. Her holder der ofte en varebil, hvor et efternavn med slutendelsen “bo” sætter en masse tanker igang hos mig.

Børge ….bo

For en del år siden havde jeg kollega, hvis efternavn endte med “bo”.  Han var på stortset alle måder en ubehagelig kollega. Grundet nogle af mine arbejdsfunktioner var jeg regelmæssig i forbindelse med ham. I den gensidige kommunikation forsøgte jeg mest med venlighed, nogle gange med fasthed og to gange ved at være mindst lige så uforskammet og grov som ham selv. Det overraskede ham tydeligvis, men gjorde iøvrigt ingen forskel i vores gensidige samarbejde.  Jeg har i hele mit lange arbejdsliv kun mødt tre personer, som jeg SKULLE samarbejde med, men (næsten) IKKE kunne. Han var den ene. -  Læseren har garanteret været i samme situation.  Dette forekommer dagligt på enhver arbejdsplads - uanset hvor mange frynsegoder, gratis frugt og fitness, udviklingskurser, (forlorne) smil og hej-hej fra direktionen osv.

Samarbejdet stod på i cirka 15 år, hvorefter han omsider blev fyret i en “omstrukturering”.  Jeg erindrer det hele tydeligt, især fordi den ældre generation var anderledes overbærende overfor ham.  Det forsøgte jeg at udrede flere gange. Til sidst fortalte min daværende (og dejlige) chef sandheden.

Børge ….bo var oprindelig udlært kok. Da han ikke - bl.a. grundet sit noget vanskelige sind - kunne få arbejde i Danmark under 2. Verdenskrig, tog han hyre og sejlede som kok under hele krigen i de berømte konvojer til Murmansk og tilsvarende (eksotiske!) steder i Nordatlanten.  Han overlevede alle u-bådsangreb, vistnok een gang via en tur i Atlanterhavet og reddet op på et skib og så igang igen.

Den danske efterkrigstids-samvittighed (enhver kan lægge det i begrebet, som de ønsker!) gjorde, at krigs-invalider med en potentiel arbejdskraft blev hjulpet indi forskellige jobs. I dag ville man sige “skånejob”, men det begreb fandtes ikke den gang.

Således også denne “kollega”, der i ganske mange år efter WW2 herskede og rasede mod sine kolleger på en administrativ matrikel i Storkøbenhavn.

Refleksion

Menneskers reaktionsmønstre i forskellige sammenhænge er altid - virkelig altid -et studie værd. Jeg lærte aldrig at kunne lide ham,  at acceptere ham og sågar tilgive hans yderst destruktive og provokerende version af begrebet “samarbejde”. 

Filmen “Havet sletter alle spor” (The Cruel Sea er baseret på Nicholas Montserrats roman om sine erfaringer fra konvojsejladsen i Nordatlanten) er noget af det bedste illustrative for at forstå, hvad der skete i Atlanterhavet.

Jeg har set filmen nogle gange og kan nu på mine modne dage godt leve mig ind i den voldsomme stress-situation og efterfølgende post-stress, som min eks-kollega og tusindvis af andre oplevede, hvis de da overlevede.  Man kan på en vis måde sige, at den danske titel “Havet sletter alle spor” i sandhed IKKE passede!

Hver gang, jeg passerer varebilen med navnet, glider mine tanker øjeblikkelig videre….

Og forresten hørte jeg senere, at Børge ….bo fik nogle hæderlige år, inden han døde - fint….trodsalt!

Powered by WordPress