hulegaard.eu

January 1, 2008

Hot or Not 2008+

Filed under: Politik, trends, Samliv, 2008, Fritid, Boformer, Teknologi — hulegaard @ 8:43 pm

Det er blevet næsten en tradition, at fremtidsforskerne, stilkonsulenter, trendforskere, idéudviklere og tilsvarende futurisk-kompetente (?) personer samlet eller hver for sig (afhængig af marketingsværdien) giver bud på de mest betydningsfulde retninger (hot trends) og ofte også det stik modsatte (Not(hing anymore))…..for det kommende år. Således også 2008.

Samlivet - dækker over et begreb, som repræsenterer en potent værdi for de fleste mennesker uanset top-, mellem og/eller bundskat.  En kvindelig trendforsker mener, at coaches (hvor har de haft det godt :-) ), venner, psykologer og netværk (altså det personlige :-) ) i en periode har overtaget mange “familieroller”.  Det skulle være slut nu. ( Hun fortsætter..) Familien bliver den vigtigste brik i vores søgen efter mening med livet. Vi vil fortsat ønske at have hvert sit liv, men vi ønsker mere kvalitetsliv sammen med familien.

Fritid vil være en anden nøglefaktor. Vores kære kvindelige trendforsker fra før fortsætter: “Der har været en periode, hvor stress var et successignal. Nu betragtes det som værende “sølle” at være stresset. Det er udtryk for, at man ikke har styr på sine prioriteter. Det fremtidige successignal er en demonstration af, at man har styr på tingene(….) Downshifting eksisterer allerede i flere europæiske lande, hvor millioner af arbejdstagere går ned i løn og arbejdstid for at få mere fritid.  Det manglende arbejdskraftudbud giver adgang til denne konstallation“.

Livsstil - det bliver o.k. at leve et ordinært liv (gudskelov :-) ). “Less is more” mantraet får mere og mere vind i sejlene og asiatiske-/østlige værdier vinder frem i vores kultur.

Boformer - familier vil flytte sammen med andre familier i bo-netværk. Der kommer øget fokus på klassiske danske designer-møbler (måske falder priserne :-) ) og ligeledes fokus på energirigtige byggeprodukter m.m. Genbrug og affaldsortering vinder yderligere frem.

Teknologi - vores hjem bliver små trådløse mediecentre. GPSer i vores mobilos. Og endelig (gudskelov…det har jeg ventet på længe til bl.a. havearbejde osv. :-) ..) kommer der flere robotter til vores hjem.

Refleksion

De tre hovedtendenser ( som forskerne naturligvis må benævne “Megatrends) hedder “Globalisering”, “Digitalisering” og “Individualisering”. Såfremt man forstår forskernes bud på 2008 ( og formentlig et par minutter længere frem i tid (derfor + i overskriften :-) ), vil de “flettes” sammen med de gamle fællesskabsværdier ( familie, fagforening osv. ).

Jeg er hverken forsker, højtbegavet, clairvoyant eller må have to visitkort til mine akademiske inden- og udenlandske titler og kompetencer, men, menne, men jeg har min sunde sans, stærke intuition, egen matrikel, selvironi samt en vis sans for sammenhænge.

Med de asiatiske “modstandere”, som verdensøkonomien netop nu ser, vil EUs lande kun have en marginal chance bare at beholde det nuværende velstandsniveau, såfremt det gamle Europa indretter sig på de tre søjler “Globalisering - Digitalisering - Individualisering”. 

Det skal ske full-time og uden for megen slinger i valsen. Downshifting og bløde værdier er ikke just øverst på den elektroniske og mentale agenda i USA, BRIK-landene (B(rasilien), R(usland), I(ndien), K(ina)) samt Japan og nogle andre dynamoer i Fjernøsten.

Om nogle år er jeg (forhåbenligt) klogere….og trendforskerne også? Så har de måske i mellemtiden downloaded og downshiftet nye værdier!

Inspirationskilder: Berl.Tid. 29.12.07, Firstmove, Inst. for Fremtidsforskning, Lighthouse

Powered by WordPress